Læsetid: 1 min.

TV3 kan underlægges danske reklameregler

31. marts 2009

Det er "tosset" og en misforståelse, når danske politikere i årevis med henvisning til EU-retten har accepteret, at danske tv-stationer som TV3 og TV3+ kan omgå de skrappe danske reklameregler ved at sende via London. Og dermed tillader de danske politikere uden reel grund, at TV2 stilles ringere konkurrencemæssigt end de andre nævnte stationer. Det mener mediejurist på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, der har gransket EU-reglerne på området.

Ifølge ham viser en dom fra EF-domstolen fra 1995, at de danske politikere nemt kunne få de nævnte stationer underlagt den skrappere danske reklamelovgivning i stedet for den britiske.

"I dommen fra 1995 gav EF-domstolen i en helt sammenlignelig situation Holland medhold i, at hollandske tv-stationer ikke kunne omgå hollandsk reklamelovgivning ved at sende via Luxembourg. Derfor er det dybt underligt, at kulturministeren i sit nye forslag om en ændring af radio- og fjernsynsloven ikke sørger for, at de stationer, der sender via London, også bliver underlagt dansk reklamelovgivning," siger Oluf Jørgensen.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu