Læsetid: 7 min.

En tysker med trang til Tuborg og tragedier

Efter Murens fald opstod et værdimæssigt vakuum i det tidligere DDR, en tid mellem tiderne, siger forfatteren Clemens Meyer, der er en stor fan af tre uheldige forbrydere fra Danmark
Frede (t.v.) kan godt lide at gå på bar. Det kan Clemens Meyer (t.h.) også. Den tyske forfatters kritikerroste roman, -Dengang vi drømte-, er netop udkommet på dansk. -Romanen er en tragedie. Jeg har nok også en trang til tragedier. De er den ultimative litterære form,- siger Meyer.

Frede (t.v.) kan godt lide at gå på bar. Det kan Clemens Meyer (t.h.) også. Den tyske forfatters kritikerroste roman, -Dengang vi drømte-, er netop udkommet på dansk. -Romanen er en tragedie. Jeg har nok også en trang til tragedier. De er den ultimative litterære form,- siger Meyer.

10. marts 2009

For lidt for mange genstande siden aftalte vi at drikke en enkelt aftenøl. Clemens Meyer havde givet interviews hele dagen og var efterhånden blevet godt tørstig, fortalte han, da vi mødtes på hans danske forlag. Så vi tog på Bobi Bar.

Flasker klirrer, og snakken summer på det smalle værtshus med det rødmønstrede tapet på væggene. En lille gråhåret mand, der længe har stået og lyttet i baggrunden, prikker Clemens Meyer på skulderen. Er det ham, der har skrevet den tykke bog, der ligger på bordet, spørger han på nydeligt skoletysk. Det er det. Dengang vi drømte er hans debutroman. Hvad handler den om, spørger manden.

"Den handler om fem venner, der vokser op i DDR og efter Murens fald ender i en ond cirkel af kriminalitet og stoffer," svarer Clemens Meyer.

Han fortæller ikke, at romanen er blevet en enorm succes hjemme i Tyskland, hvor kritikerne har udråbt den 32-årige forfatter til en af sin generations største talenter.

Vi snakker videre. Og drikker videre. Et par snaps, men ellers Tuborg. Ligesom Olsen-Banden. Dem er Clemens Meyer en stor fan af. Han er vokset op i den østtyske by Leipzig, og som barn så han filmene om de tre uheldige forbrydere fra Danmark igen og igen. Det var nogle af de eneste film fra den anden halvdel af Europa, der var tilladt i DDR, fordi de udstiller grådige spekulanter og gør grin med ordensmagten i et kapitalistisk samfund.

"Det er længe siden, men af og til bliver jeg ramt af nostalgi og ser en af filmene igen, mens jeg drikker mig en stille pilsner og tænker tilbage på glade barndomstimer i en eller anden udtjent forstadsbiograf i DDR," siger Clemens Meyer.

Elevatorholdet

Chemie Leipzigs store hjemmebanestadion med plads til 44.000 tilskuere tårner sig op over den vestlige del af byen som et monument over fodboldholdets guldalder. Rigtig gode var de nu aldrig. Men i en lang periode klarede de sig nogenlunde. Af og til rykkede de ned i 2. division, men de reddede sig altid op til 1. division igen, hvor de holdt stand et par sæsoner, før de igen måtte en tur ned i 2. division.

Et elevatorhold kalder man sådan et mandskab. Men efter Murens fald kørte elevatoren helt ned i kælderen og gik i stå. Holdet endte i 4. division og er aldrig rykket opad igen.

På samme måde går det drengene i Dengang vi drømte, der alle er passionerede fans af det østtyske fodboldhold. Fortælleren Daniel, Rico, Mark og de andre venner oplever alle en voldsom deroute efter Murens fald. I DDR-tiden klarer de sig nogenlunde igennem, men i det nye Tyskland går det helt galt for dem.

I skoletiden er de medlemmer af den kommunistiske ungdomsorganisation Pionererne, der prædiker disciplin og samfundsengagement. Men de kommer fra byens hårde kvarter. De er vokset op i familier, der er ødelagt af arbejdsløshed, druk og skilsmisser. Så selvfølgelig laver de også ballade.

Det er dog først efter Murens fald, de for alvor bliver forrået. De er 15 år gamle i 1989, og de begynder at stjæle biler, tage stoffer og slås med skinheads og andre primitive stammesamfund i Leipzigs betonjungle.

"Både i min bog, men også i virkeligheden, var det som om, der var en tid mellem tiderne efter Murens fald. Der var et vakuum. En statsdannelse var brudt sammen, og en ny var endnu ikke rigtig blevet etableret. Man befandt sig i et lovløst rum, hvor alt var tilladt, og der ikke længere fandtes nogen værdier eller autoriteter. Det oplever drengene, og det udnytter de. Men det lykkes dem aldrig at finde tilbage til et almindeligt liv. De ender på bunden, og de kan ikke komme op igen," siger Clemens Meyer.

Tætte tatoveringer

Frede og hans ejermand, Christian, er stamgæster på Bobi Bar. Frede kan nemlig godt lide at gå på værtshus, fortæller Christian. Og så er der jo ikke andet for, end at han går med og drikker sig et par bajere eller tre. Selv logrer Frede med halen og bjæffer blidt til Clemens Meyer, der aer ham på ryggen.

Derhjemme har den tyske forfatter sin egen hund. Den er 14 år gammel, og lige nu passer hans mor den. Når den en dag dør, vil han rejse en tur ud i verden for at skrive en roman, der ikke foregår i Leipzig.

For man kan ikke skrive en roman, der foregår i en by, hvis man ikke selv har boet der og kender dens puls, mener han. Dengang vi drømte er også netop skrevet ud fra et indgående kendskab til det miljø, den handler om.

"På mange måder mindede min ungdom om de her drenges. Jeg har også haft et par venner, der var fuldstændig ligesådan, og de af dem, der er i live, er stadig sådan i dag," siger Clemens Meyer.

De tætte tatoveringer, der kigger frem under skjorteærmerne, understreger, at han er knap så pæn en dreng, som brillerne og det velfriserede blonde hår kunne give indtryk af.

"Men på mange måder var min opvækst også helt anderledes," tilføjer han. "Jeg har aldrig været nær så radikal. Og jeg har altid interesseret mig for litteratur. Jeg har virkelig læst meget igennem hele min opvækst. På den måde er jeg meget forskellig fra drengene. Og jeg har haft masser af helt normale venner."

Labile lømler

Leipzig er byen, hvor de historiske mandagsdemonstrationer begyndte, der i sidste ende var med til at lægge Muren ned. Selv var lille Clemens dengang for ung til at forstå, at verdenshistorien udspillede sig for øjnene af ham.

"Det var en kæmpebevægelse, der opstod. Noget begyndte pludselig at rykke sig. Det gik så stærkt, særligt i et barns perspektiv. Inden for få måneder blev der sat gang i en gevaldig dynamik, som opløste en helt statsdannelse. Man fattede det ikke, men man fornemmede den vilde eufori. Alt var i bevægelse, folk var på gaderne, der var masser af håb. Man mærkede, at et trist kapitel var forbi," siger han.

Daniel og vennerne i Dengang vi drømte er nogle år ældre, end Clemens Meyer var i 1989. Men heller ikke de forstår, hvad der foregår. En enkelt gang deltager de i en demonstration, men kun fordi de synes, det er sjovt, at folk er så ophidsede. Politik interesserer de sig ikke for.

Alligevel kommer Murens fald til at få stor betydning for deres tilværelse. Men det er ikke det anarki alene, der bryder ud i årene efter 1989, der er skyld i deres sociale deroute. Samfundsmodellen i DDR har på forhånd været med til at gøre dem til outsidere, der er klar til at springe i luften, lige så snart de får friere rammer.

I ungdomsorganisationen Pionererne bliver der snakket meget om kollektivet, men paradoksalt nok må man udelukke forstyrrende elementer fra kollektivet, hvis det skal fungere:

"Især Rico passer ikke ind. På den måde bærer DDR-samfundet noget af skylden for, hvordan det går for drengene. I andre lande ville andre samfundsstrukturer være medskyldige i, at sådan nogle labile lømler går amok. Men i dette tilfælde er de socialistiske autoritetspersoner bestemt medskyldige," siger Clemens Meyer.

Uundgåeligt nederlag

Kort før Murens fald står boksetalentet Rico over for den etablerede lokalmester i en kamp om den uofficielle titel som Leipzigs bedste bokser. Og i 1995 står to af tysk boksnings giganter, udfordreren Graciano "Rocky" Rocchigiani og titelindehaveren Henry Maske, over for hinanden i en legendarisk kamp om IBF-verdensmesterskabet.

Forskellen på de to kampe er stor, men Clemens Meyer krydsklipper mellem dem, idet han lader fortælleren Daniel gengive dem, som om de var en og samme kamp.

"Jeg skrev scenen til allersidst. Jeg var færdig med alt det andet og følte mig på toppen af min frembringelseskraft. Jeg arbejdede meget længe på den. Jeg klippede og flyttede rundt og skrev til og slettede. Og til sidst blev den så god, som jeg overhovedet var i stand til at skrive den," siger Clemens Meyer, der er en stor kender af boksning og har kommenteret adskillige kampe live.

I begge kampe ser det længe ud til, at udfordreren vil vælte mesteren af pinden. Men det lykkes ikke. Rocky bliver i mange eksperters øjne snydt for en sejr af et partisk dommerpanel, og for Ricos vedkommende er det, som om han er dømt til at forblive i sin taberrolle. Selv om han er den mest talentfulde bokser af de to, forhindrer en uforståelig, men ubøjelig årsagssammenhæng ham i at vinde kampen.

Det uundgåelige nederlag synes symbolsk for Rico og de andre drenges nederlag i livet.

"De er fanget i en ond cirkel. Jeg kunne ikke se nogen udvej. Det kan godt være, det er fatalistisk, men romanen er en tragedie. Jeg har nok også en trang til tragedier. De er den ultimative litterære form. Desværre. Måske skriver jeg en dag en komedie. Men i så fald vil den utvivlsomt komme til at ligge tæt op ad tragedien," siger Clemens Meyer.

Ultimativt tragisk

Og så er vi tilbage ved Olsen-Banden. For det er vel også på én gang komedie og tragedie?

"Ja for pokker. Tænk på den sidste af de originale film, Olsen-Banden over alle bjerge. Der ender Egon på tosseanstalten. Det er en ultimativt tragisk udgang," siger Clemens Meyer og holder sin øl op under lampen. Den glimter grønt i lyset, der er støvet af røg fra hans cigaret.

"I danskere har jo drukket Tuborg siden barndommen. Men for mig er det nu en særlig god øl. Det er nok på grund af Olsen-Banden," mumler han. "Dem er jeg vist mere inspireret af, end jeg egentlig har været klar over. Konfliktscenens dramaturgi har jeg for eksempel lært meget om ved at se Olsen-Banden."

 

'Dengang vi drømte' anmeldesi Informations bogtillæg på torsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu