Baggrund
Læsetid: 5 min.

Underholdning er ikke kun underlødig

Vi drukner i populærkultur og sladder, hævder flere eksperter. Anne Jerslev, nyudnævnt professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, er kun delvis enig. Standarden for mange nye tv-serier har aldrig været højere, og sladder er ikke en entydig størrelse, mener hun
Kultur
18. marts 2009

At det højere borgerskab læser Musil og Proust, mens den bredde masse samles om den laveste fællesnævner i form af tv og kulørte ugeblade, er en antikveret, men stadig gældende holdning.

Dog ikke for alle. Medieforskeren Anne Jerslev, som netop er tiltrådt som professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, har i mange år forsket i massekulturen, og hun er langt fra at male fanden på væggen.

"Allerede som meget ung begyndte jeg at interessere mig for det, vi kalder 'populærkultur'. Men frem for blot at opfatte film og tv som underlødig og kommerciel underholdning, der stod i kontrast til den ophøjede finkultur, fik jeg øje på, hvordan populærkulturen nogle gange havde en form for kant, som oftest blev overset," siger hun.

Jerslev var teenager, da de franske nouvelle vague-film i slutningen af 60'erne indtog de danske biograflærreder.

Hun fik således tidligt øjnene op for de muligheder der lå i filmmediet. I en række sammenhænge har hun beskæftiget sig med både film og tv og peger på, at der lige nu pågår en rivende udvikling i medielandskabet.

Tv-fiktionen, som ellers har været klassificeret som det rene nonsens i forhold til både litteraturen og den stjernespækkede storfilm, er i flere tilfælde ved at overhale konkurrenterne. Det er ikke længere succeser som Horton-sagaen og Baywatch som gør spillefilmen rangen stridig.

Privatkanaler baner vej

"Noget af bedste fiktionsstof nu om dage ser vi f.eks. i de ting den amerikanske private tv-kanal HBO producerer. Serier som Six Feet Under, Sex and the City, Sopranos og The Wire er lige så gode som - hvis ikke bedre end - mange af de spillefilm, som produceres. På yderst troværdig vis portrætterer de nogle af de konflikter, der findes i samtiden," siger Anne Jerslev og tilføjer:

"Det er sjældent, man finder en så skarp og hudløs skildring af en moderne familie, som man gør i Six Feet Under. The Wire lefler heller ikke ligefrem for publikum. Tonen er fantastisk rå, og traditionelle ingredienser som kærlighed og parforhold er så godt som fraværende. Tv er inden for de senere år blevet det sted, hvor der virkelig sker noget, og hvor der satses på udfordringer, som aldrig er set før. Tredjerangsstatus er udskiftet med høj kvalitetsgaranti. Store stjerner, man førhen kun så i film, medvirker nu gerne i tv-serier. Der er sket markante forandringer i hele mediebilledet," påpeger hun.

Ikke alt tv er på højde med det, HBO tilbyder, selv om der serveres mængder af elendig og ligegyldig underholdning, skal man ifølge Jerslev ikke begræde det, når teenagere i dag står på den anden ende for at se reality-show som bl.a. X-Factor.

Unge mennesker er ikke bare en passiv målgruppe, som efter forgodtbefindende kan indoktrineres til alt hvad de kommercielle kanaler ønsker solgt. Tværtimod er de aktive seere, som forholder sig kritisk til, hvad de oplever.

"I 1999 skrev jeg bogen Det er bare film. Unges videofællesskaber og vold på film, som en reaktion på den gængse holdning om, at unge nødvendigvis tager skade af det de ser på. Gennem de mange interview og samtaler jeg havde med unge, kunne jeg se, at der også blev skabt fællesskaber foran tv'et, og at de unge, når de så film sammen, aktivt diskuterede og forholdt sig til det, de så. Og det var oftest meget barske film. "

"På samme måde er det med reality-show. Unge mennesker er enormt optagede af relationer i deres omgangskredse, og derfor er de spil, som foregår deltagerne imellem, interessante at spejle sig i. Noget reality-tv er komplet ligegyldigt sludder, men hvis man kategorisk udelukker alt, hvad der produceres, overser man mange vigtige nuancer," siger hun. Anne Jerslevs forskning berører flere sider af populærkulturen. Heriblandt den store rolle berømmelse spiller i pressen.

Sladder

Med berømmelsen følger sladderen. Uge efter uge kan vi følge med i, hvordan kendte mennesker på samlebånd gifter sig, skilles, taber sig og får nervesammenbrud. Er der utroskab, graviditeter og homoseksualitet med i billedet, er det en ekstra bonus.

Senere på året offentliggøres en ny undersøgelse af Kirsten Sparre og Lars Kabel, der påviser en alarmerende stigning i omfanget af celebrity-stof, som man umiddelbart kunne tro er ved at overtage store dele af verdenspressen samtidig med at seriøs journalistik syltes. På 10 år er der sket en tredobling af, hvad der skrives og vises om og af kendte menneskers offentlige privatliv.

Men hvor nogle medieforskere hører dommedagsklokker i det fjerne, har Jerslev en mere nuanceret analyse af, hvad der er på spil. Hendes tiltrædelsesforelæsning som professor handlede netop om 'sladder' - et emne, som der på trods af sladderens massive tilstedeværelse i det offentlige rum kun er forsket minimalt i.

"Jeg har gennem årene undersøgt sladder som en medieret kommunikationsform," siger hun og fastslår at der er væsentlig forskel på privat og offentlig sladder.

"Når der er tale om privatsladder mellem bekendte, står den sladrende til ansvar på en måde man ikke gør i forbindelse med celebrities, som man jo i færreste tilfælde kender privat. Man sætter ikke sig selv på spil på samme måde, når det drejer sig om at sladre om offentligt kendte mennesker."

Men også inden for sladderen om de berømte må man skelne mellem to former, hævder hun. For selvom det i første omgang kan se ud som om at absolut alt der figurerer på websteder som justjared.com og lignende kendis-spotter-sites, er rendyrket sladder, er dette langt fra altid tilfældet. Hun eksemplificerer med hvordan et paparazzi-billede af den amerikanske skuespillerinde Angelina Jolie under overskriften "Angelina Jolie reads New York Times?" næppe kan kategoriseres som sladder. Hverken teksten eller billedet kan i sig selv siges at indeholde noget som helst sensationsstof.

"Når man ser de kommentarer læserne har skrevet, vil man se, at der er tale om to forskellige slags udsagn. Dels er der de almindelige fankommentarer a la "Gorgious. I love Angie" osv., dels er der dem, som ud fra billedet begynder at diskutere hendes eller ægtefældens eventuelle sidespring. Her er altså ikke tale om sladder som eksisterer i forvejen, men om sladder som simpelthen opstår og genereres af publikum.

Det er sandt, at der findes magasiner, som svælger i sladderhistorier af den ene og den anden slags, men i mange tilfælde er der udelukkende tale om saftige historier, der opstår på baggrund af foto taget med mobiltelefoner. Sladderen udspringer ikke nødvendigvis af medierne, men skabes af et snakkesageligt publikum, der kommunikerer på internettes debatfora," siger Jerslev, som mener, at en indgående forskning i begrebet sladder er påkrævet, før man entydigt rubricerer alt som værende intrigelystent opspind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her