Læsetid: 7 min.

Vær glad - det eneste sikre er, at du dør

Frygten for fremtiden forhindrer os i at glæde os over nutiden, siger historikeren Søren Mørch. Han mener ikke, man kan sige noget som helst om fremtiden. Når vismænd taler om dansk økonomi et halvt år fremme i tiden er det blot opium for journalister
Den glemte dame. I sine -61 fortællinger om hvordan verden blev moderne- tager Søren Mørch fat på nogle af det modernes -fædre-: Galilei, Luther, Newton ... etc. Jeg valgte nogle, folk kender. Det eneste, der ærgrer mig er, at jeg ikke valgte nogen damer. Det siger Ritt også, men tænkte sgu ikke over det før bagefter, siger han.

Den glemte dame. I sine -61 fortællinger om hvordan verden blev moderne- tager Søren Mørch fat på nogle af det modernes -fædre-: Galilei, Luther, Newton ... etc. Jeg valgte nogle, folk kender. Det eneste, der ærgrer mig er, at jeg ikke valgte nogen damer. Det siger Ritt også, men tænkte sgu ikke over det før bagefter, siger han.

13. marts 2009

I sin nye bog Store forandringer - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne erklærer historikeren Søren Mørch sig for en stor beundrer af den moderne, vestlige civilisation. Han vil gøre op med den misforståelse, at den "verden, vi lever i, går baglæns fra slemt til værre, så mange er tynget af at mene, at undergangen er umiddelbart forestående". Mørch mener nemlig, at mennesker, på baggrund af det, han kalder den moderne civilisations enestående kvaliteter, ikke bare har grund til, men ligefrem pligt til at være glade. Og så kan nostalgisk romantisering af en svunden, simplere tid godt tage diverse skrækscenarier for fremtiden i hånden og stille sig over i hjørnet og skamme sig. Det eneste, Søren Mørch ved med sikkerhed, er alligevel at i det lange løb, der er vi alle døde - som han skriver i forordet. Sådan lige et glimt af leen for at minde om, at festen altså har en ende. Og sørg så ellers for at være glad, mens tid er.

"Da jeg var ung, var det altid atombomben," siger Søren Mørch. "Nu bliver vi atombombet og sådan noget. Men jeg tror ikke, det kan nytte noget at fiksere på, hvor skidt det vil gå i fremtiden, for så oplever man slet ikke nutiden. Jeg tror, at hvis man bestemmer sig til, at det går nok, så er det lettere at gøre sig umage for at se, hvad det er, man oplever nu. Jo mere folk graver sig ned i, at nu bliver Jorden oversvømmet, og nu går det forfærdeligt med klimaet, jo mindre kan man være opmærksom på, hvordan det er nu, og så bliver det også meget lidt konstruktivt. I disse skrækvisioner mangler der altid en mellemregning: Det er ikke i morgen, Jorden går under, det er i fremtiden, og så mangler mellemregningen: Hvad vil du gøre i morgen?"

Ondt i skroget

Søren Mørch mener heller ikke, at det for eksempel i forbindelse med klimakampen er nødvendigt at gøre noget stort nummer ud af, at fortælle folk om de potentielt katastrofale konsekvenser for at få dem til at opføre sig hensigtsmæssigt.

"Hvorfor skulle de ikke det? Det er da meget fornuftigt at spare på varmen og på lyset og sådan noget. Man kan da bare sige til sig selv, det er da meget fornuftigt." siger han.

- Men er det ikke lidt optimistisk at tro, at folk vil gøre det sådan helt af sig selv?

"Nej, folk er jo forbavsende fornuftige."

Med hensyn til den aktuelle finanskrise mener Mørch ligeledes ikke, at man skal spekulere så meget på fremtiden: "Jeg synes godt, man kunne forholde sig til finanskrisen sådan, at man ser på, hvordan den er nu, og hvordan den virker nu, i stedet for: Hvor længe vil den vare? Hvordan vil den holde op? Det kan være interessant for folk, der overvejer, hvordan de vil anbringe deres penge, men for andre mennesker er det jo sådan set ligegyldigt," siger han.

Ud over at folk glemmer at glæde sig over de gode ting i nutiden på grund af, at de frygter for fremtiden, peger Søren Mørch også på en anden skadelig tendens, romantiseringen af fortiden.

"Når man taler om, hvor dejligt det var i gamle dage, så står man der som Moses ved det Røde Hav - altså, det bliver frygteligt i fremtiden, og det var dejligt i gamle dage. Det er da en fattig plads at stille sig på."

- Men der kommer jo ofte disse erindringsbøger, for nylig for eksempel Hans Edvard Nørregård-Nielsens 'Noget nær', som netop hævder, at der var nu noget dengang, som er forsvundet i dag.

"Ja, det gør han meget charmerende."

- ...og med mobiltelefoner og fedmeepidemi og reklamer og X Factor og så videre er der så ikke en grund til, at nogen længes mod at komme ud i skoven og spise kød fra en knogle og synge sange og kigge på stjernerne?

"Jamen, det kan de da bare gøre. Det er der da ikke nogen, der vil forhindre folk i at flytte til Vestjylland og trampe på deres mobiltelefon."

- Men hvorfor tror du, at folk har det med at længes tilbage?

"Fordi der var de yngre og havde ikke så ondt i skroget om morgenen. Det er jo ikke nogen fordel at blive gammel. Altså, man har det jo ikke bedre og bedre og bedre jo ældre, man bliver."

- Men man skal vel heller ikke stille sig tilfreds - hvor konstruktivt er det at gå og glæde sig hele tiden, når der er rigeligt med problemer at tage fat på?

"Jamen, dem synes jeg da i høj grad, man skal tage fat på. Det har man jo også bedre tid til, hvis man ikke skal jamre over fremtiden og kvie sig over gamle dage."

Newton var teolog

I Store forandringer strukturerer Mørch sin forklaring af den moderne civilisations fremkomst ved at tage udgangspunkt i en række personer som Gutenberg, Luther, Galilei, Newton, Goethe og Napoleon. Og det med at få sat orden på historien er vigtigt, fortæller han.

"Martin A. Hansen sagde, at traditionen er den skæbnesvangre skikkelse, historien antager, når man ikke studerer den. Hvis man ikke sætter sig ind i, hvordan historien kan ordnes, reagerer man på, hvordan man tror, den er, altså traditionen, det man plejer at se. Det er uhensigtsmæssigt, for det svarer ikke til den situation, man befinder sig i. Derfor har jeg taget nogen, som folk kender: Galilei, Luther, Newton osv., og hvis man prøver at gå rundt om dem og ser, hvad man mere præcist kan få at vide, viser der sig tit nogle overraskende ting, som man på et andet tidspunkt ikke lagde mærke til."

Søren Mørch nævner Newton som et eksempel.

"Hvis man regner baglæns og siger, at Einstein grundlagde den moderne fysik, og så spørger, hvem der grundlagde den klassiske fysik, så kommer man til Newton, og så er han en klassisk fysiker. Men hvis man kigger på, hvad Newton foretog sig, var han teolog. Han bekæmpede treenighedslæren og bedrev desuden alkymi. Og det er meget interessant med Newton, at når man har haft den viden, at han er naturvidenskabens bedstefar, så er det ikke interessant, hvad han har skrevet om teologi, det gider vi ikke have på biblioteket. Så laver man sig det billede af Newton, som man synes passer til den situation, man befinder sig i."

Mørch fortæller, at han har arbejdet sig kronologisk frem sådan, at Gutenberg og trykkekunsten fører til Luther, som han kalder den første "succesforfatter" og derfra til Galilei og Newton osv. Han medgiver, at han sagtens kunne have valgt flere eller andre personer, men kun én ting fortryder han.

"Det ærgrer mig, at jeg ikke har fundet nogen damer. Jeg burde jo, det siger Ritt, jeg burde have taget en dame, og hvorfor har jeg ikke taget nogen damer - ja, jeg har sgu ikke tænkt på det før her bagefter."

I kantinen

Søren Mørch skriver som nævnt i sin nye bog, at det er umuligt at sige noget om den fremtid, som vi ikke skal være bange for. Han mener således, at det er et noget dubiøst felt at beskæftige sig med, hvad enten det gælder råstofreserver eller dansk økonomi.

"Ved du hvad, det eneste, der er sikkert, er, at du dør. Det er det eneste sikre, jeg kan sige til dig eller mig, bilder jeg mig i hvert fald ind. Der er så nogen, der tror på det evige liv, men det gør jeg ikke.

- Og det andet det, mener du, er...?

"Opium for journalister. Jeg mener, det er fuldstændig futilt. Jeg har jo siddet i kantine med mange vismænd og økonomer, som jeg så om aftenen så sidde i fjernsynet og sige, hvordan Danmarks økonomi ville være om et halvt år. Hvis de vidste noget om det, så sad de ikke i den kantine, for så var de millionærer. Så der er noget latterligt ved det, synes du ikke?"

- Det er jo nok et, skal vi sige, mindre frugtbart træk ved det moderne samfund - men man kan da heldigvis slukke for det.

"Ja, det er rigtigt, det er faktisk muligt, selv om det næsten virker utroligt. Og jeg synes, noget af det, der er godt, er de mange muligheder, man har: for at slukke for fjernsynet og tage til Vestjylland og spise kødpinde - eller samle svampe som Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver om. Hvis han ville, kunne han jo godt gå i barndom i Vestjylland, men det er nogle andre, der skal gøre det. Jeg synes altid, det er sådan lidt betænkeligt med sådan en tapperhed på andres vegne."

- Men med hensyn til fremtidsudsigterne, er der dog nødvendigvis nogen, der må prøve at se på, hvordan tingene vil tage sig ud ud om et halvt år?

"Ja, selvfølgelig skal man da tænke sig om. Men der er jo ingen grund til... Man ved, og jo ældre man bliver, jo mere ved man, at man skal dø, men det kan jo ikke hjælpe noget, at man hænger sig selv af skræk for at dø i krigen. Sådan sagde man det vist i gamle dage."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det er altid en fornøjelse at læse noget om, og især af, Søren Mørk. Den klare tanke, og evnen til at få andre til at reflektere. Ingen ved hvordan fremtiden vil forme sig, og da slet ikke økonomiske vismænd og eksperter, som den ene gang efter den anden har forudsagt konsekvenser, som ikke har vist sig på nogen måde at holde stik. Politikerne retter sig jo også kun efter det der passer til deres ideologi, og arkiverer resten af rapporterne lodret.

Angående klima og miljø retter politikerne sig også kun efter de forudsigelser der passer i ideologien, hvilket kan få sådan nogen som mig til i afmagt at holde pause i perioder med at bekymre mig, ja til helt at lukke af for alverdens katastrofer, og nøjes med personligt at ’opføre mig fornuftigt’, og overgive mig på fatalistisk vis til de nære ting. Jeg kan jo alligevel heller ikke gøre andet.

Man kan blive helt ferm til at undgå at høre om alt fra alverdens ulykker til mishandlede dyr, som medierne synes at mene folk elsker at høre om, og helt overlade det til andre at gøre noget ved sagerne.

John Fredsted

"Han mener ikke, man kan sige noget som helst om fremtiden."

Sikke noget vrøvl, eller mindre firkantet formuleret: Er det ikke et lige lovligt kategorisk udsagn?

Skal vi helt undlade at bekymre os om fremtiden og bare være energisk lalleglade her og nu, fordi vi nu engang skal dø? Besynderlig tankegang.

"Nej, folk er jo forbavsende fornuftige."

Jaså, hvor, hvor henne? Klimakrise og finanskrise, er det udtryk for nogen større former for fornuft?

Tak til Søren Mørch for reminderen. :-)

Webmagasinet Anxiety Culture har en rammende karakteristik af den (sen)moderne protestantiske kulturs tvangsneurotiske hang til bekymringer. Bl.a. hedder det:

"Centuries-old cultural conditioning has given us a nasty neurosis: the belief that happiness must be "earned". It can be "earned" only by enduring unpleasantness (eg work, pain, misery). But how do you know if you've endured enough unpleasantness to deserve happiness? Another unspoken game rule: "responsible adults" can never endure enough unpleasantness to truly deserve happiness.

Laid on top of the first neurosis is the idea that spending money will make you happy. This is toffee coating on a bad puritan apple. If you spend enough money to give you the (advertised) conditions for happiness, the neurosis emerges in the form of apparently random worries, guilt, "feeling shitty", etc. Worrying is the easiest and most popular way to negate happiness."

Resten af artiklen - med forslag til at imødegå bekymringstyranniet - kan læses her: http://www.anxietyculture.com/worry.htm

Inger Sundsvald

Man kan naturligvis have sine tvivl om hvorvidt folk generelt er ’fornuftige’, når man hører om hvordan de fiser rundt og shopper for at finde en kortvarig glæde, og om hvordan der søges identitet og mening med livet i arbejde.

Jeg tror dog ikke at det hjælper på sagerne at jeg påtager mig at bære alverdens fataliteter og bekymringer på mine skuldre. Det kan såmænd ind imellem være besværligt nok, at finde selv de små glæder og tilfredsheden ved tilværelsen, men det er absolut værd at gøre et forsøg hver især.

Rigtig lalleglæde har jeg ikke rigtig talent for, og det tror jeg heller ikke at det er det Søren Mørk mener eller har, og da slet ikke fordi vi alle skal dø. Men bare tilfredsheden med det man foretager sig, kan jo godt få en til at tænke, at det var en udmærket dag, når man lægger sig til at sove.

Lennart Kampmann

genialt!

Kombineret med en fortræffelig podcast af Richard Pogge om astronomi, hvor man kan få indblik i hvordan livet slutter på jorden om 3 mia. år, er det dejlig sober snak.

Du skal snart dø, så hvad vil du lave i morgen?

genialt!

med venlig hilsen
Lennart

Roald Andersen

Det er altid interessant at læse eller høre Søren Mørch.
I sin sædvanlige, provokerende stil stiller han spørgsmålstegn ved bekymringsindustrien og sine tilhøreres vanemæssige opfattelser. Da jeg begyndte på historiestudiet i Odense i 1977 var noget at det første han sagde til os knap 100 håbefulde studerende: Hvad vil i dog her? Det er da ikke hverken brug for jer, eller stillinger når I er færdige.
Og han havde ret, sådan da. Jeg valgte ad åre noget andet – og det har jeg bestemt aldrig fortrudt.

Jeg fulgte som historiestuderende også et par undervisningsforløb Søren Mørch var leder af eller med i. De var ikke altid lige givende, men aldrig kedelige. Hans konfrontationspædagogik kunne altid få tilhørerne eller deltagerne op af stolen.

Og når finanskrisen giver folk kuldegysninger om fremtiden må jeg sige – ikke hos mig. Jeg ved ikke om min pensionsopsparing er noget værd om 10-15 år, men selv om man ikke er særligt bekymret over fremtiden, behøver man jo ikke være lalleglad. Det er Søren Mørch bestemt heller ikke.

John Fredsted

"Sikke noget vrøvl, eller mindre firkantet formuleret: Er det ikke et lige lovligt kategorisk udsagn?"

Det er vel nærmest rigtigt hvad Søren Mørch siger- alt hvad vi kan sige om fremtiden er vel formodninger, trosbaserede formodninger, den er jo ikke indtrådt, eller hvad?

John Fredsted

@Niels Mosbak: "... alt hvad vi kan sige om fremtiden er vel formodninger, trosbaserede formodninger ..."

Forkert. Naturvidenskabelige forudsigelser er ikke formodninger. Når man for eksempel kan forudsige præcis, hvor og hvornår der på kloden er solformørkelse langt ud i fremtiden, så skyldes det den Newtonske mekanik, som man benytter til meget nøjagtigt at regne sig frem i tiden med.

Der er noget underligt skizofrent over vores kultur: Vi er omgivet af elektroniske produkter, hvoraf ingen af dem ville have været mulige, hvis ikke naturvidenskabelige landvindinger, såsom elektromagnetismen og kvantemekanikken, havde været der.

Alle disse teknologiske dippedutter og dingenotter har de fleste mennesker intet imod - de synes tværtimod helt mentalt afhængige af dem, for eksempel mobiltelefonen, som de konstant har i hånden som en anden sutteklud - men når det kommer til videnskabelige forudsigelser, der ikke lige passer ind i ens private ønsker, så som klimatruslen, så benægter man videnskaben.

Bliv nu voksen, for pokker.

John Fredsted

Rettelse: Jeg forløb mig med sidstnævnte sætning. Den er ikke rimelig. Under alle omstændigheder var den ikke tiltænkt dig personligt, men ment generelt om det moderne menneske.

John Fredsted skriver:

"[...] men når det kommer til videnskabelige forudsigelser, der ikke lige passer ind i ens private ønsker, så som klimatruslen, så benægter man videnskaben.

Bliv nu voksen, for pokker."

Åh, jeg må le! Er det ikke dig, John, der notorisk affejer budbringere af videnskabelige data, der modsiger IPCC's klimamodeller og teori om drivhusgassernes rolle i klimaforandringerne, med stråmandstermen 'benægter'?

Venlig hilsen 'et moderne menneske'.

John Fredsted

None offense taken -

det jeg ønskede at bibringe dig forståelse af var, at Mørch jo taler til "hin enkelte" og som følge deraf har han ret - det eneste du med sikkerhed ved, er at din egen død venter et sted forude - om den indhenter dig i dag eller engang i fremtiden ved du ikke, men hvis du af frygt for begivenheder i fremtiden holder op med at være tilstede i nuet, mister du dit levende liv her og nu.

At man kan forudsige astronomiske og andre fænomener med en vis sikkerhed er da korrekt,
men vi ved ikke om vi selv kommer til at opleve dem,
døden venter jo.

John Fredsted

@Niels Mosbak:

"None offense taken": Det er jeg glad for at høre.

"... men hvis du af frygt for begivenheder i fremtiden holder op med at være tilstede i nuet, mister du dit levende liv her og nu": Fuldkommen enig, naturligvis.

"... det eneste du med sikkerhed ved, er at din egen død venter et sted forude": Aaahh, kan det nu også passe? Jeg håber og mener da med sikkerhed at vide, at to plus to er fire.

Ralph Sylvestersen

Mørch: "Newton ... og bedrev desuden alkymi" og "sad de ikke i den kantine, for så var de millionærer ...

Måske ganske sigende om Mørchs "værdier".

Ralph Sylvestersen -

"Måske ganske sigende om Mørchs "værdier".

eller vel snarere om hans klarsyn - ren rå hverdagsrealisme - økonomiske forudsigelser er det rene gætværk, og hvis de var så kloge, deltog de jo i dansen om guldkalven og investerede i markedet - de kunne jo være sikre på at få gevinst.

@John Fredsted

Ja, en sådan indstilling er jo ikke just fremmende for dialog. Fred være med dét. Men ser du slet ikke, at du hermed selv forfalder til den form for videnskabelig arrogance, som du i udsagnet, jeg har citeret ovenfor, skyder andre ('ikke-voksne') i skoene?

Hvorom alting er: Fremfor enøjet at bekymre mig over IPCC's hidtil temmeligt problematiske forudsigelser, vælger jeg at se det glædelige i følgende empiriske forskningsdata:

- Fra i hvert fald 2002 er den globale opvarmning ikke øget, selv om udledningen af CO2 i perioden har været stigende, og siden 2005 er den globale temperatur faldet (http://www.dailytech.com/Temperature+Monitors+Report+Worldwide+Global+Co... og http://www.drroyspencer.com/latest-global-temperatures/). Samtidig hermed har Solens aktivitet været for nedadgående (http://www.dailytech.com/Sun+Makes+History+First+Spotless+Month+in+a+Cen...).

- Den arktiske vinterhavis vokser (http://gatewaypundit.blogspot.com/2008/02/brrrr-disappearing-arctic-ice-...), og det samme gør det antarktiske isdække (http://newsbusters.org/blogs/noel-sheppard/2007/09/12/record-antarctic-i...). Se også: http://www.globalwarminghoax.com/comment.php?comment.news.107

- Den globale orkanaktivitet er faldet til det laveste niveau i tredive år (http://wattsupwiththat.com/2009/03/12/global-hurricane-activity-has-decr...).

Lennart Kampmann

@ Sigurd Bro Ross-Petersen

Hvad har jeg gjort dig, siden du nu vil bruge min signatur på dine poster? Det sker i flere tråde!!

Find din egen.

med venlig hilsen
Lennart

John Fredsted

@Jesper Berg: Jo, jeg kan faktisk godt se, at jeg opfører mig arrogant.

Men for nogle måneder siden besluttede jeg mig for (efter at have læst http://ing.dk/artikel/91460-forskere-vi-er-tvunget-til-at-manipulere-med... ), at jeg ikke vil indgå i såkaldte dialoger med dem, som jeg anser for at være "klimabenægtere", fordi jeg ikke gennem en sådan dialog ønsker at være med til at legitimere, at der reelt er usikkerhed om, hvorvidt menneskeheden er medansvarlig for klimatruslen.

@John Fredsted

Tak for en sober respons og linket til Ingeniøren-debatten, der på glimrende vis bevidner den tiltagende videnskabelige skepsis - her tilkendegivet af Preben Rose, Hans Henrik Hansen, Steen Ahrenkiel, Jan Nyboe, Kim Michelsen, Troels Halken, Svend Ferdinandsen og Bjarke Mønnike - over for IPCC's konklusioner. Jeg er enig i Jan Nyboes sammenfattende vurdering af usikkerheden blandt klimaforskere:

"På nuværende tidspunkt er der ikke nogen der aner om det er en naturlig forekommende variation der sker med vores klima. Heller ikke om vores forurening overhovedet bidrager væsentligt til ændringen."

Denne vurdering er du selvsagt lodret uenig i, ligesom du andetsteds i samme debat kalder Preben Roses opfattelse af, at det "[...] efterhånden er åbenlyst for enhver, at ingen i realiteten aner om der er global opvarmning, global afkøling eller hvor klimaet bevæger sig hen" for 'fejlagtig'.

Fair nok. Mindre fair forekommer det, at du senere i debatten - netop hvor en skeptiker er i gang med at dokumentere sin påstand om, at IPCC, forskningsadministrationer og politikere benytter stærkt betænkelige metoder for at undertrykke nuværende eller tidligere IPCC-forskeres kritik af IPCC's konklusioner - tildeler denne 'det røde kort' og herefter totalt afviser at forholde dig til hans argumenter.

Begrundelsen for din afvisning af debattøren er, at vedkommende har reageret på (dele af) et af dine indlæg med ordene: "Det andet vås kan jeg overhovedet ikke tage seriøst". Det interessante i den forbindelse er, at din sarthed over for opildnede og mindre saglige bemærkninger tilsyneladende kun gælder den ene vej. Således kalder du selv en debattørs ord for "vedvarende vrøvleri om, at IPCC tager fejl". Og senere, da en debattør kalder skeptikere 'mupper' med 'guruer' i 'benægterindustrien', applauderer du indlægget med betegnelsen "det mest begavede, som jeg længe har læst i denne tråd".

Jaja. Heldigvis er det sådan, at de fleste mennesker i en meget tidlig alder erkender, at de ubehagelige dele af virkeligheden ikke går væk ved, at man holder sig for øjne og ører og skriger meget højt. Et faktum, der naturligvis gælder for både 'alarmister' og 'benægtere'.

Søren Fosberg

Jesper berg - du henviser til Michael Ashers udlægning af Met Hadleys data (http://www.dailytech.com/Temperature+Monitors), men fravælger Met Hadleys egen udlægning af samme data som er:

"The ten warmest years on record have occurred since 1997. Global temperatures for 2000-2008 now stand almost 0.2 °C warmer than the average for the decade 1990–1999.

Dr Peter Stott of the Met Office says our actions are making the difference: "Human influence, particularly emission of greenhouse gases, has greatly increased the chance of having such warm years. Comparing observations with the expected response to man-made and natural drivers of climate change it is shown that global temperature is now over 0.7 °C warmer than if humans were not altering the climate."

Calculating the changing risk attributable to human influence is part of an ongoing collaboration between the Met Office Hadley Centre and the University of Oxford. Commenting on the dramatically increased odds of such warm years because of human induced climate change, Dr Myles Allen from Oxford University said: "Globally this year would have been considered warm, even as recently as the 1970s or 1980s, but a scorcher for our Victorian ancestors."

Beneath the underlying warming, temperature continues to fluctuate from year to year as a result of natural variations. Stott added: "As a result of climate change, what would once have been an exceptionally unusual year has now become quite normal. Without human influence on climate change we would be more than 50 times less likely of seeing a year as warm as 2008."

Jeg ved ikke om du selv har forudsætninger for at vurdere disse data, men når du vælger at læne dig op af andres fortolkninger tyder det på at du blot vælger hvad det iøvrigt passer i dit kram. Vil du ikke begrunde hvorfor du fravælger Met Hadleys egen vurdering og foretrækker Michael Asher?

Hvem er Michael Asher? Og hvem er du (som fagmand)?

Mvh Søren