Baggrund
Læsetid: 3 min.

»De amerikanske films affaldsspand«

DR’s udbud af film blev kritiseret i weekendens Information. Det var ikke blot discount, det var decideret råddent, skrev vi. Men hvordan er det kommet hertil, og hvordan foregår udvælgelsen af film. Vi har talt med en filmkonsulent fra monopolets dage og én, der formåede at gøre popkultur til kult
DR’s udbud af film blev kritiseret i weekendens Information. Det var ikke blot discount, det var decideret råddent, skrev vi. Men hvordan er det kommet hertil, og hvordan foregår udvælgelsen af film. Vi har talt med en filmkonsulent fra monopolets dage og én, der formåede at gøre popkultur til kult
Kultur
2. april 2009

Hvorfor er der så mange dårlige film på DR’s sendeflade? Har public service-giganten ikke råd til at sende andet end de halvsløje Hollywoodproduktioner? Før TV2 kom til, dengang public service betød folkeopdragelse, var udvælgelsen af film friere og mere fokuseret på den enkelte films kvalitet, siger filmkritiker Morten Piil.

Morten Piil, der udover et omfattende virke som filmkritiker for nærværende blad, har en fortid som konsulent for DR i 70erne og 80erne, var en af dem, der udvalgte de film, der skulle vises på Danmarks dengang eneste kanal.

»Inden TV2 kom til var alt meget præget af monopolet. Vi havde ikke det kommercielle pres, som stationerne oplever idag. Derved ikke sagt at vi kunne vælge frit blandt filmene, og udelukkende pleje vores elitære interesser. Før kanalerne kom, og det blev et sælgers marked, var der stadig Radiorådet, der lagde et vist pres på, at man tilgodeså det almene underholdningsbehov,« siger han.

Radiorådet var det organ i DR, der sidenhen er blevet erstattet af stationens bestyrelse. Rådet bestod blandt andet af en række repræsentanter fra de politiske partier, hvilket ved mere end en lejlighed satte en kæp i hjulet for det ledelsesmæssige arbejde. Det var blandt andet Radiorådet, der i halvfjerdserne blev genstand for skarp kritik fra Erhard Jakobsen gennem Aktive lyttere og seere.

Morten Piil mener, at der alligevel var fordele ved at arbejde under monopolets struktur:

»Det var jo ikke sådan at vi dyrkede nogle vildt elitære holdninger. Vi anerkendte at fjernsynet var et massemedium. Men hvis vi fandt en enormt god spansk eller fransk film kom den på – uden tøven. I vores udvælgelse anlagde vi primært en kunstnerisk vinkel, men det var naturligvis stadig vigtigt, at filmene kommunikerede rimeligt på skærmens betingelser.«

Det er netop denne følelse af, at der ligger nogle æstetiske og kvalitative tanker bag filmvalget, der kan savnes idag. Som weekendens forsidehistorie ”DR Discount” viste, ligger DR’s filmudbud betydeligt under barren. Men hvad er det, der har ændret sig siden dengang Morten Piil kunne vælge de bedste internationale film til sendefladen?

Programdirektør på TV2 Palle Strøm har med programkoncepter som Tømmermands-tv og Prygl i Påsken vist, at et dyk ned i kitschede og billige serier, kung-fu- og exploitationfilm kan være godt fjernsyn. Han vil ikke svare på DR’s vegne, men mener generelt, at det er nær umuligt at sammenligne tiden i 70erne med de vilkår tv-stationerne arbejder under i dag:

»Film indkøbes i dag gennem output-deals, hvor tv-stationen ikke nødvendigvis ved hvilke film den får. Stationen forpligter sig til at købe hvad den givne distributør kommer med. Derfor har vi hundredevis af titler. Så i forhold til 70erne er det derfor en helt anden verden. Man kan desværre ikke bare vælge film som i Blockbuster.«

Palle Strøm, der har en fortid på DR, fremhæver, at filmindustrien er præget af, at tv-stationer ikke bare kan vælge og vrage mellem de titler den bryder sig om.

Når der købes rettigheder til de store Hollywoodfilm, skal der tages en række andre – typisk ringere - titler med i købet. Hvis en station for eksempel vil købe rettighederne til den nyeste James Bond-film, er det ganske sikkert, at de får en række af titlerne fra Roger Moores tid med i pakken. Hvad enten de vil eller ej.

Output-aftalerne varierer fra leverandør til leverandør, men er lavet fra filmselskabernes side for at sikre, at de kan komme af med deres film. Aftalen løber over et en årrække, og inkluderer typisk et antal visninger af filmene, hvorefter aftalen udløber og rettighederne kan sælges videre.

Konsekvensen for DR er, at DR2 har et nogenlunde repertoire uden at være pralende, mener Morten Piil. DR1 synes han derimod skraber bunden:

”Det er ufatteligt at det kan være nødvendigt. Jeg synes det er utroligt at man kan være de amerikanske films affaldsspand”, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og det er sådan det er. Og det er derfor, at man ser en så glimrende serie om USA's 2. præsident John Quincy Adams henvist til efter kl. 22.00 på TV2 Charlie. Ganske enkelt fordi TV2's indkøbere sikkert har fået den smidt i nakken sammen med andre film som de gerne ville have. Det er sikkert også derfor, at stort set alle interessante film i det her land kommer omkring midnat. Især spanske og franske film synes at komme på omkring midnat - også på DR2.

Og der er vel intet galt med Roger Moore's film, Helgenen (fra 1967) er da en ganske udmærket film. Det samme er flere af Roger Moore's film.