Læsetid: 2 min.

Carl Th. Dreyer kommer på internettet

Bøger, breve og filmruller skal digitaliseres. En gigantisk redningsplan er sat i gang for at redde Danmarks kollektive hukommelse, der lige nu forfalder på landets arkiver
Alle skal have glæde af danske klassikere som Carl Th. Dreyers -Ordet-. Derfor skal Danmarks kulturarv digitaliseres og gøres frit tilgængelig for alle. Projektet starter i 2010 og skal være fuldbragt inden 2020. Hvordan projektet skal realiseres, er nu op til regeringen og Folketinget, som skal tage stilling til de tre forslag.

Alle skal have glæde af danske klassikere som Carl Th. Dreyers -Ordet-. Derfor skal Danmarks kulturarv digitaliseres og gøres frit tilgængelig for alle. Projektet starter i 2010 og skal være fuldbragt inden 2020. Hvordan projektet skal realiseres, er nu op til regeringen og Folketinget, som skal tage stilling til de tre forslag.

1. maj 2009

Den første udgave af Dagbladet Information, film af Carl Th. Dreyer og den første udsendelse af Lykkehjulet er blandt de 17,8 millioner sider tekst, 5,1 millioner fotos, 22,5 millioner arkivoptagelser, 32.000 timer lyd og 357.000 timer levende billeder som en arbejdsgruppe under Kulturministeriet vil have digitaliseret inden år 2020.

Arbejdsgruppen, der består af en række direktører fra landets største kulturinstitutioner, har fremsat tre forslag, som regeringen nu skal vælge imellem. Det første forslag redegør for, hvor meget eller hvor lidt, der kan digitaliseres inden for kulturinstitutionernes nuværende økonomiske rammer. De to andre forslag beskriver digitaliseringens omfang, hvis der gives hhv. ekstra 300 millioner eller ekstra 570 millioner kroner til formålet.

Afventende minister

Arbejdsgruppen understregede i en kronik i Politiken i går, at de som fagmænd ikke kan pege direkte på et forslag, men understreger alligevel, at der vil være "stordriftsfordele i arbejdsprocesserne omkring digitalisering", samt at "der både i kvalitet og kvantitet er et stort spring i de tre scenarier".

Til trods for eksperternes anbefaling mellem linjerne har kulturminister Carina Christensen (K) ikke tilkendegivet sin støtte til det store og mest omfattende forslag, men noterer sig blot "at der også inden for de nuværende økonomiske rammer kan ske en egentlig styrkelse af digitaliseringen af kulturarven."

Ifølge Kulturministeriets presseafdeling venter kulturministeren med at tage stilling, til forslagene har være drøftet i regeringen.

Danmark bagud

På trods af regeringens erklærede mål om, at Danmark skal være verdens førende IT-nation, er Danmark væsentligt bagud med digitaliseringen af kulturarven i forhold til andre lande. USA, England, Tyskland, Frankrig og Holland er i fuld gang, ligesom Norge forventes at være færdig allerede i 2014.

Den del af kulturarven, der er blevet digitaliseret indtil nu, er blevet lagt på nettet af de enkelte kulturinstitutioner og omfatter for det meste kun enkelte genstande og mindre samlinger.

"Der er ingen tid at spilde, hvis ikke vi skal cementere den opfattelse, der allerede gør sig gældende hos de yngste generationer helt op til universitetsniveau: Hvad der ikke findes på nettet, findes ikke!" pointerer rapportens forfattere og advarer om, at Danmark er i gang med at påføre sig selv et gigantisk kollektivt hukommelsestab.

Formidling i fokus

Arbejdsgruppens primære opgave er en bevaring af kulturarven. Men gruppen lægger også vægt på, at formidlingen af det bevarede materiale er i top.

I forslaget til 570 millioner kroner er planen for formidling meget omfattende.

Materialet skal kunne findes via en enkel søgning og arrangeres systematisk og logisk, så brugerne hurtigt og effektivt kan finde det, de leder efter.

"Den digitale formidling åbner et nyt, aldeles ukendt perspektiv for, hvem og hvor mange der kan få adgang til - og bruge - kulturarven," siger arbejdsgruppen og pointerer, at den nemme adgang er vigtig, fordi databasen er beregnet til alle typer brugere. Ikke kun forskere, men også uddannelsesinstitutioner og almindelige borgere skal have glæde af kulturarven.

"Vi ved af erfaring gennem de seneste 15 år, at digitalisering fører til en eksplosiv stigning i benyttelsen af og dermed en betydelig demokratisering i adgangen til information og kulturarv af enhver slags," understreger arbejdsgruppen.

Det forventes, at Folketingets partier vil drøfte og beslutte sig for, hvilket af de tre forslag der skal vælges, allerede i forbindelse med efterårets finanslovforhandlinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu