Læsetid: 2 min.

Eliot afviste Orwell

I 1944 sagde T.S. Eliot nej til at udgive 'Kammerat Napoleon'
I 1944 sagde T.S. Eliot nej til at udgive 'Kammerat Napoleon'
16. april 2009

For nylig kunne vort bogtillæg berette, at forlaget Gyldendal sagde nej til at udgive Da Vinci Mysteriet. En beslutning, der må tælle som det værste fejlskøn i dansk forlagsverden i nyere tid - i al fald hvis man anlægger et indtjeningsperspektiv, hvad forlæggere begribeligvis er nødt til.

Gyldendal kan selvfølgelig trøste sig med ikke at have kompromitteret sin litterære integritet, om end man kunne have finansieret mange smalle digtsamlinger med millionerne fra Dan Browns bestseller.

At sige nej til en kulørt konspirationsthriller er dog ikke så beskæmmende som at afvise et litterært mesterværk. Men den slags sker. Endda for de allerbedste. Avisen The Times fremdrog forleden et opsigtsvækkende eksempel: Ophavsmanden til det 20. århundredes største forlagsfadæse er ingen ringere end samme epokes største engelsksprogede digter, T.S. Eliot - manden, der skrev den modernistiske lyriks absolutte hovedværk, The Waste Land.

T.S. Eliot var i sin samtid også en højt anerkendt litteraturkritiker og forlægger på det ansete Faber & Faber. Men i 1944 svigtede dømmekraften ham tilsyneladende, da han afviste et manuskript fra en vis George Orwell - manuskriptet til Animal Farm, Kammerat Napoleon på dansk.

I dag er romanens klassikerstatus uangribelig. Kammerat Napoleon er den dystopiske fortælling om en gruppe dyr, som smider deres undertrykker, bonden, ud fra gården for selv at tage magten. Men dermed er undertrykkelsen ikke forbi, for alt ender i et endnu mere brutalt tyranni, da en gris opkaster sig til diktator.

Trotskistisk kritik

Kammerat Napoleon er en svidende satirisk allegori over kommunismens totalitære deroute ud i barbari . Orwells formulering af den nye herskerklasses parole er i kort begreb den mest præcise diagnose af alt det, som gik galt med marxisme-leninismens revolutionære eksperiment: 'Alle er lige, men nogle er mere lige end andre'.

Ifølge afslagsbrevet, som det citeres i The Times, var Orwells manuskript efter Eliots mening nok "velskrevet", men "ikke overbevisende". Politisk set fandt han det endda "trotskistisk". Dette mente Eliot i 1944, dvs. i Anden Verdenskrigs slutfase, da Storbritannien var allieret med Sovjetunionen, hvilket øjensynlig har influeret på hans bedømmelse.

"Vi (forlaget Faber & Faber, red.) er ikke overbevist om, at tiden er den rette til at kritisere den politiske udvikling fra denne synsvinkel," skrev Eliot.

Virkelig ejendommelig er følgende passus fra Eliot:

"Trods alt er Deres grise langt mere intelligente end de øvrige dyr, og således bedst kvalificeret til at bestyre gården - ja, sandt at sige kunne der ikke have været nogen Animal Farm uden dem. Så alt hvad var der var behov for (kunne man mene), var altså ikke mere kommunisme, men grise med et større blik for det almene vel."

Kammerat Napoleon blev udgivet året efter af forlaget Secker & Warburg. Romanen blev dog først en forlagssucces fra 1950'erne og frem. I Østblokken var den forbudt frem til Murens fald i 1989.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu