Læsetid: 4 min.

Fra fiktion til realitet?

I London holdt science fiction-forfattere konference om en virusepidemi og blev overhalet af virkeligheden
I London holdt science fiction-forfattere konference om en virusepidemi og blev overhalet af virkeligheden
30. april 2009

LONDON - Det var tænkt som et langhåret - og helt teoretisk - kollokvium om en fiktiv virus-epidemi. Science fiction-forfattere og videnskabsjournalister havde sat hinanden stævne på University College i London, hvor de - på lærdt vis - skulle diskutere nye veje for den måske lidt hensygnende science fiction-genre. For hvor går man hen, når læserne ikke længere efterspørger bøger om rumrejser og variationer af det tema, der har kendetegnet genren fra H.G. Wells' Klodernes Kamp til Star Wars og lignende?

Der er summen i lokalet. Hovedtaleren er videnskabsjournalisten Vivienne Parry fra BBC. Hun har skrevet vidt og bredt om vira. Hun lægger for med at forklare det biologiske grundlag. Hun fortæller med stor indsigt, at fremtiden tilhører medicinsk science fiction.

Men gassen er ligesom gået af den allestedsnærværende ballon.

Vivienne Parry har svært ved at engagere sit publikum. Det, der skulle være en lille gimmick og et eksempel på nytænkning inden for science fiction-genren, er blevet overhalet af virkeligheden.

"It is stranger than fiction - det er mere fantasifuldt end opdigtede historier," siger Vivienne Parry, da hun i pausen sunder sig med en kop te.

"Det er ikke noget nyt, at man interesserer sig for medicinsk science fiction, men forskellen er, at vi allerede er blevet overhalet af virkeligheden. Det er som om, fremtiden har overhalet os, som om vi mentalt lever i fortiden, mens virkeligheden allerede har et stort forspring. Det skaber frygt", siger hun.

Lang forhistorie

De øvrige indlæg vidner om, forfatternes fascination af medicinsk science fiction. De kalder det pandemic apocalyptic fiction (pandemisk dommedagsfiktion, red.). Dets historie er lige så lang som science fiction-genren.

Tilbage i 1940'erne skrev George R. Stewart bogen Earth Abides, i hvilken civilisationen er blevet ødelagt af en virus. Og i 1978 skrev amerikaneren Stephen King bogen The Stand. Den handler om, hvordan en lille gruppe mennesker rejser hvileløse rundt, efter det meste af verdens befolkning er døde som følge af et influenzaudbrud.

Blandt de andre eksempler på genren er David R. Palmers Emergence fra 1984. Det er en historie om en menneskeskabt virus, der udrydder det meste af klodens befolkning.

Og i den mere politiske ende af spekteret har den canadiske forfatterinde Margaret Atwood i Oryx and Crake (2003) udpenslet, hvordan en menneskeskabt virus udrydder menneskeheden, bortset fra hovedpersonen og en lille gruppe af genmanipulerede individer.

"Det, der er så næsten pinligt og banalt slående, er, at disse historier nu virker så realistiske. Historier som Stephens Kings The Stand og David R. Palmers Emergence var for mindre end en uge siden fantasifulde fabler. Men nu er spørgsmålet ikke længere, om fiktionen er urealistisk. Nej, spørgsmålet er det modsatte: Er dette et eksempel på en menneskeskabt epidemi - som i Margaret Atwoods Oryx and Crake, eller er det et resultat af en naturkatastrofe som i Stewarts Earth Abides? Det er den omvendte verden," siger Vivienne Parry.

Virkelighedens lære

Jonathan Wright er tilknyttet avisen The Guardian. Han mener, at science fiction kan lære os noget, og at vi kan benytte os af de forholdsregler, som bruges i litteraturen og på film.

Som eksempel nævner han tv-serien The Survivors fra 1970'erne, som netop er blevet genproduceret. Denne BBC-producerede serie handlede om, at 95 procent af verdens befolkning var døde som følge af en influenzaepidemi.

"Da de lavede en ny version af serien i begyndelsen af det nye årtusinde, havde de ikke kunne forestille sig, at dette kunne ske i virkeligheden. Og det virker banalt nu. Men serien er faktisk mere realistisk, end de fleste af os er opmærksomme på. Jeg tror også, at vi kan lære noget af menneskenes reaktioner. Vi er i en ny situation, og i sådanne tilfælde vil embedsfolk og planlæggere i ministerier lede efter forholdsregler. Dem vil de finde i fiktionen," siger Jonathan Wright. Det synspunkt deles af den australske forfatter Chris Thomas.

"Jeg tror, vi lærer af fiktive personer. Det er lidt ligesom spioner. De lignede ikke James Bond før, Ian Fleming skrev sine bøger. Men derefter blev virkeligheden så at sige skabt i fiktionens billede," siger Chris Thomas.

Han udgav i 2008 novellen One Step Forward, Two Steps Back. Den handler om, hvordan hovedpersonen Dr. Who rejser til en fremmed planet, hvor der er udbrudt en epidemi som følge af, at DNA fra flere forskellige arter er blevet blandet sammen.

Den nuværende svineinfluenza-epidemi er ligeledes skabt af en blanding af vira fra svin, fugle og mennesker. Men det havde Thomas ikke kendskab til, da han skrev bogen. Han havde intet hørt om H1N1.

"H1N1? Nej, det havde jeg aldrig hørt om før. Jeg vidste ikke, at svineinfluenza eksisterede før i søndags. Men pointen er måske, at science fiction - nærmest ubevidst - skriver om det, vi frygter. Jeg har ikke sat mig voldsomt ind i den videnskabelige side af sagen. Jeg vil gerne have, at historien bliver realistisk. Men historien er mest interessant, fordi den rammer et ømt punkt. Science fiction er vor tids skrækhistorier, og de spiller på det ukendte og fremmedgørende. Deraf effekten," siger Chris Thomas.

Ligesom de andre forfattere og skribenter morer Chris Thomas sig over, at virkeligheden har overhalet fiktionen.

"Det er selvfølgelig en tilfældighed. Men alligevel. Science fiction har altid ekstrapoleret det halvrealistiske og skabt en historie ud af det. Det har betydet, at mange har set ned på den form for litteratur - også selv om nogle af verdens største forfattere var science fiction-forfattere. Glem ikke, at Platons Atlantis er et eksempel herpå. Men det, der nu er interessant, er, at alle kritikerne - alle dem, der er åh så realistiske - er blevet indhentet og overhalet af virkeligheden. Det, synes jeg, er tankevækkende", siger Chris Thomas.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

HVis vi endelig skal hyppe rundt i pop-kulturen, kan vi godt tage spil med:

I Fallout-universet f.eks. sker mutationen gennem denne menneskabte virus:

http://fallout.wikia.com/wiki/Forced_Evolutionary_Virus

Og så har man da vist også lige glemt romanen: Children of Men.

Jeg er uenig i, at sci-genren udelukkende sætter fokus på det negative gennem fokus på frygt ig angst; en stor del af den gør, men f.eks. både Star Trek og Star Wars indeholder ekstremt positive elementer, beskrivelser af, hvordan jorden kunne komme til at se ud.

Og ja, det kan godt være, at det er smule morsomt med alle de sci-fi-forfattere, der skal til at tale om en verdens-omspændende virus; sandheden er dog den, at indtil nu er mindre end 10 mennesker døde af denne nye type influenza; mindre end 50 (eller 100 mennesker) er blevet smittet.

Og måske skulle sci-genren til at tage ved lære af genrens Grand Dame, Ursula K. Le Guin, som aldrig har skrevet om rum-rejser eller om hvordan teknologiske fremskrift vil være i år 2200.

I stedet for han hun skrevet bøger om, hvordan fremtiden ville se ud, hvis der ikke var nogen krige eller hvis ingen ejede noget som helst. Og undersøgt folks relationer til hinanden i sådanne verdener (settings).

Mediemøllen og Sci-fi genren deler kun en ting i overstående artikel. I dramaets tjeneste. For gårsdagens 10 døde er vel en tragedie. Så er det også en lejlighed for indforstået latter for sci-fi fans under tidernes hastighed. Og alle kan enfoldigt trække vejret ekstra dybt når tasten med alle nullerne sidder fast.