Den unge, lettere buttede tjener vifter febrilsk med armene, mens hun løber hen mod bordet, vi lige har forladt.
"Så, væk med sig, dumme fugl," råber hun.
Da vi kommer tilbage til bordet, kan vi se hvad hun mener. Der, hvor der førhen lå et stykke tørt oksekød, er der nu kun lidt tynd pulversovs og et aftryk af en mågeklo i købekartoffelsalaten.
"Mågerne stjæler maden. De er sørenjensemig så frække," siger vores tjener og peger ud over den åbne terrasse, hvor vi indtil for lidt siden har siddet og stukket til en sørgelig buffet på dette udprægede turiststed.
"Det gør ikke noget," siger vi. Og det gør det virkelig ikke.
Vi befinder os i Allinge-Sandvig på Bornholms nordligste spids, et par kilometer nordøst for Hammershus. Det var her, Bornholms turisme tog sin begyndelse for lidt over 100 år siden, da den tyske adel begyndte at valfarte til den lille uspolerede ø med de vilde klipper, gode badestrande og små fiskerbyer.
Andre muligheder
Siden er der imidlertid kommet mange turistbutikker, souvenirsælgere og buffetrestauranter til, der tilbyder deres plasticsouvenirs, metervarekeramik og slatne salatbarer til forsvarsløse turister. Sådan er det åbenbart alle steder, hvor turister flokkes, og sådan er det også på Bornholm.
Men sådan behøver det ikke være. Kigger man sig godt for, og hvis man ved, hvor man skal lede, er det faktisk muligt at finde et væld af skønne spisesteder, anderledes oplevelser og alternative ferieminder på Bornholm.
Det erfarer vi selv, da vi (stadig sultne) vandrer ned mod Allinge havn. Her, godt gemt væk blandt pizzeriaer, finder vi Restaurant Sommer, der er noget så sjældent som en familierestaurant med kvalitetsvarer. Restauranten ligger midt på havnen i den gamle toldbod, og her spiser vi frisk kyllingesalat med hjemmebagt brød, mens vi kigger ud over havnens aftenliv. Det er imidlertid ikke imponerende. Ud over et enkelt ægtepar, der lufter deres hund, er der ikke megen aktivitet på havnen.
Forklaringen finder vi senere, da vi på vej mod vores hotel hører saxofontoner fra det kombinerede pensionat/spillested Gæstgiveren. Her arrangeres der hver aften i løbet af sommeren tætpakkede livekoncerter i den lille have under kulørte lamper. Et kig på de sidste somres program afslører at både Rasmus Nøhr, Caroline Henderson og Mercury Rev har spillet op til dans her i den nordbornholmske sommernat. I aften er det imidlertid Moonjam, der står på scenen. Det er der ikke noget at gøre ved.
Sommerkoloni
Tilbage på vores hotel står vi et øjeblik og kigger ud over nattehimlen. Her fra Hotel du Nord, som hotellet hedder, kan man se helt til Gudhjem, der ligger som en lysende plet langs kysten. Det er faktisk helt ekstraordinært at vi har fået lov til at overnatte her en enkel aften. Ægteparret Susanne og Jakob, der ejer Hotel du Nord, modtager normalt kun gæster (og tillader kun at de rejser) mandag og torsdag. Til gengæld bydes man så velkommen med blomster og fællesmiddag, hvilket giver opholdet et markant, men uforpligtende præg af kollektiv. På væggene hænger fotos af alle de familier, der har boet på hotellet i sommerens løb. Det er nærmest som en lille sommerkoloni.
Næste morgen spiser vi croissanter og yoghurt med frisk frugt i køkkenet rundt om det store fællesbord. Fra Allinge-Sandvig går vores tur østpå mod Danmarks mindste og smukkeste købstad, Svaneke. Men inden vi når dertil, er der lige tid til at stoppe indenfor på Oluf Høst Museet i Gudhjem. Museet ligger i Høsts gamle kunstnerhjem og her finder man de farvemættede malerier, som Bornholms største maler er blevet så berømt for. Bedst er de helt små, nærmest minimalistiske skitser på førstesalen og malerierne af gården Bognemark som Høst malede over 200 gange i løbet af sit liv. Fra det afsidesliggende sommeratelier er der en azurblå udsigt over Gudhjems røde tage og over museets have, hvor en lille cafe serverer ægte engelsk afternoon tea og sprøde agurkesandwicher.
Kunstnerby
Vel ankommen til Svaneke logerer vi os ind på Nansens Gård - Svanekes bedste, lille 'hemmelige' private værelsesudlejning. Her er en udpræget bohemestemning med moderne kunst på væggene, franske romaner i bogreolerne, abstrakte skulpturer på badeværelserne og bauhausmøbler på værelserne. Nansens Gård har endda sit eget private galleri tilknyttet, der har løbende udstillinger sommeren igennem.
Vi går forbi Svanekes populære Glastorv med kunsthåndværk, glaspustning og etablerede kunstnere, og begiver os i stedet på en alternativ kunstvandring rundt i Svanekes små, meget kringlede gader. Den alternative byplanlægning skyldes, at svanekeboerne i sin tid først anlagde deres haver og så fandt ud af, hvor gaderne skulle løbe. Man har vel sine prioriteter i orden.
Svaneke er i den grad kunstnernes by, og på vores lille tur finder vi bl.a. frem til det fine Galleri Kaya, der holder til i en gammel lade, hvor solskinnet kigger ind igennem de manglende teglsten, og til den unge keramiker Charlotte Thorup. hvis eksperimenterende keramik (ja, den slags findes faktisk) går langt ud over almindelige kopper, krukker og kander.
Om aftenen vandrer vi ud til Hullehavn, Svanekes lokale badestrand. Her holder strandcafeen Syd-Øst for Paradis til i den gamle iskiosk. Her kan man sippe mojitos og kolde øl til afslappende reggaerytmer eller spise is, tapas og sandwicher. Vi vælger dog stedets specialitet: grill selv-paellaen. Udstyret med minigrill, paella, bestik og kølig hvidvin bliver vi således sendt ud på de stadig varme klipper, hvor vi bliver siddende, indtil solen går ned.
Den næste morgen står vi tidligt op og stopper et par unge piger med badehåndklæder på cykelbaggagebærerne. Vi spørger dem, hvor der er bedst at klippebade i Svaneke, og vi følges med dem hen til et sted bag Svaneke Røgeri, kaldet Svalpan.
Ikke til mågerne
Man har ikke været rigtigt på Bornholm uden at prøve den helt specielle bornholmske aktivitet klippebadning, der er noget helt andet end at gå i vandet på en strand. Vandet er koldt og friskt og slår mod klipperne med salte smæld. Vi springer på hovedet fra klipperne, men kun hvor de lokale har sagt god for sikkerheden. Man ved aldrig, om der lurer klipper under vandoverfladen.
Ved middagstid tager vi afsked med Svaneke og begiver os mod syd ned til det lille fiskerleje Årsdale. Vi kører forbi Årsdale Silderøgeri, der ellers også røger udmærkede sild, og finder i stedet frem til det lille, spartansk indrettede Kowskys Røgeri for enden af en hullet grusvej. Vi sætter os uden for røgeriet i nogle gamle plastikhavemøbler med hver vores håndbajer. Her er intet fancy over stedet. Men sildene bliver røget efter den helt rigtige gammeldags metode, hvilket faktisk efterhånden er en sjældenhed på Bornholm, hvor flere og flere røgerier er blevet McDonaldiseret. Men Kowsky holder stand, og det lille gourmetrøgeri har fået flere priser for deres fisk.
Da jeg med sildefedt i hele hovedet går ind for at hente os endnu en røget sild, indskærper jeg over for min rejsekammerat, at hun skal passe godt på vores tallerkener.
Det her får mågerne i hvert fald ikke lov til at stjæle.
Kristoffer Holm Pedersen er forfatter til den nye udgave af 'Turen går til Bornholm', Politikens Forlag
