Læsetid: 9 min.

Forfatterbørn i fars fodspor

Deres fædre har præget generationer af danske digtere. Nu gør Thore Bjørnvig og Gerd Laugesen sig klar til at springe ud som forfattere. Information mødte de to debutanter til en snak om forventninger og frygten for at blive sat i bås
Deres fædre har præget generationer af danske digtere. Nu gør Thore Bjørnvig og Gerd Laugesen sig klar til at springe ud som forfattere. Information mødte de to debutanter til en snak om forventninger og frygten for at blive sat i bås
30. april 2009

Det sidste punktum er sat. Bøgerne er sendt til anmeldelse. Der er ikke længere nogen vej tilbage. Om få dage debuterer Gerd Laugesen og Thore Bjørnvig som forfattere. Hun med bogen Møder, der består af en serie litterære reportager fra hverdagens små og store rendezvouser. Han med digtsamlingen Livet i nullerne, der er en poetisk fremstilling af det seneste tiår.

Med udgivelserne melder Gerd Laugesen og Thore Bjørnvig sig ind i klubben af forfatterbørn, der har valgt at gå i deres forældres fodspor. Andre har gjort det før dem. I 1995 debuterede Sara Trier med romanen Hvide løgne, som hun skrev sammen med sin mor Dea Trier Mørck. To år senere fulgte Tore Ørnsbo, søn af forfatteren Jess Ørnsbo, med digtsamlingen Inkubationer. Og i 2002 udgav Kristian Leth, søn af forfatteren og filmmageren Jørgen Leth, sin første digtsamling Land. Andre har gjort det før dem, og andre vil gøre det siden. Alligevel er det ikke helt uden bekymringer, at Gerd Laugesen og Thore Bjørnvig nu føjer sig selv til listen over debuterende forfatterbørn.

"Hvis jeg skal være helt ærlig, har det været et af mine værste mareridt, at jeg skulle blive ringet op af en journalist fra Information, der hellere ville snakke om min far end om min nye bog," siger Gerd Laugesen.

Thore Bjørnvig supplerer: "Havde du spurgt mig for ti år siden, ville jeg med sikkerhed have sagt nej til at snakke om det her. Men nu er det okay."

Ordene falder på vej ind i en elevator i parkeringshuset på Dronningens Tværgade i det indre København. Interviewet skal finde sted oppe på taget af det betongrå parkeringshus, som er Gerd Laugesens hemmelige fristed.

Udenfor bager solen ned på den varme asfalt, og vinden har ryddet himlen for skyer, så der er frit udsyn til hele den københavnske skyline af knejsende spir og tårne. I det litterære landskab er det debutanternes fædre, der rager op.

Thore Bjørnvig er søn af digteren Thorkild Bjørnvig, der var en af de drivende kræfter bag tidsskriftet Heretica, og hvis kanoniserede digte og essaysamlinger har sikret ham en evig plads i litteraturhistorien, hvor han ofte fremhæves som en af 1900-tallets største danske digtere. Gerd Laugesen er datter af digteren Peter Laugesen, hvis bugnende bagkatalog af anarkistisk skriftpraksis har været en uvurderlig inspirationskilde for nye generationer af danske forfattere. Bjørnvig og Laugesen er med andre ord institutioner i dansk åndsliv. Men hvordan skal man forholde sig til dét, når man selv slæber rundt på det samme efternavn? Betyder det noget? Bør det betyde noget?

Med en kaffe i hånden og solen i øjnene sætter vi os til rette i en af de mange parkeringsbåse på taget. Er det mon sådan, det føles at debutere som forfatterbarn? Som at blive sat i bås, endnu inden man har vist, hvad man kan?

Urimelig sammenligning

"Jeg har da overvejet, hvad anmelderne vil kunne finde på at skrive om min bog," siger Thore Bjørnvig med en pibe hvilende i mundvigen, og benene trukket op i skrædderstilling:

"Man kan jo forestille sig så mange slemme ting: 'Thorkild Bjørnvig var en stor digter, og nu har hans søn forsøgt at gøre ham kunsten efter. Det er sørgeligt, at han skulle tro, han også havde talent' - og videre i samme dur. Men jeg er kommet til den erkendelse, at hvis folk ønsker at sammenligne mig med min far, så må det være deres egen sag. Jeg kan ikke forhindre dem i det. Men det er dybest set ikke noget, der vedrører mig."

Så afklaret har Thore Bjørnvig ikke altid været. Han husker tydeligt en episode, da han i sine teenageår skulle læse op af en novelle, han havde skrevet i forbindelse med et skriveværksted.

"Jeg havde egentlig en fornemmelse af, at det var gået meget godt, og at jeg også havde gjort et vist indtryk på tilhørerne. Men bagefter kom flere op til mig og spurgte, om min far mon var Thorkild Bjørnvig. Det kunne jeg jo ikke løbe fra: 'Nå, så forstår vi bedre', sagde de. Det synes jeg var meget ubehageligt. I dag ville jeg måske kunne tage det som et kompliment. Men på det tidspunkt var det, som om gulvtæppet blevet revet fuldstændigt væk under mig: Hvorfor kunne de ikke bare tage stilling til det, jeg havde skrevet? Hvad var det for en forklaring, de syntes, de lige havde fået? Det var første gang, jeg for alvor begyndte at tænke over det her spørgsmål," siger han.

Gerd Laugesen, der indtil videre har lyttet opmærksomt med fra sidelinjen, blander sig i samtalen. Også hun har flere gange oplevet at blive set som sin fars datter, fortæller hun.

"Men jeg tror, det er helt naturligt, at man bliver identificeret med sin far i de kredse, hvor han er et kendt navn. I tenniskredse er jeg i mange år blevet kaldt 'Lille From', fordi min morfar her gik under navnet 'Gamle From', og det var ham, der grundlagde den tennisklub, jeg spillede i. Man har jo forskellige identiteter, alt efter hvilke sammenhænge man indgår i," siger hun og tager en tår af sin medbragte kaffe.

Velsignet og forbandet

Forældrerelationer beskrives ofte inden for en klassisk dikotomi, der har velsignelsen og forbandelsen som hinandens modpoler. Men ifølge Gerd Laugesen er den modsætning alt for reducerende: "Jeg har aldrig oplevet det som en forbandelse at have en forfatter som far. Tværtimod har jeg altid syntes, det var heldigt, at han skriver. For hvis jeg savner ham, kan jeg bare gå hen til bogreolen og trække en af hans bøger ud - så ved jeg med det samme, hvad han tænker."

Hun har derimod aldrig brugt sin far som vejleder for sin egen litterære produktion.

"Det eneste råd, jeg kan huske, han har givet mig, er, at jeg ikke skulle blive forfatter - fordi han vidste, hvor hårdt det er. Ellers har han holdt sig langt væk fra det, jeg skriver, og højst kommenteret det med et: 'Det er fint' eller 'Det dur ikke'. Og jeg tror heller ikke, man får særlig god vejledning ved at spørge ens far til råds. Han er for tæt på. Man må ud og møde andre mennesker, som kan læse ens tekster uden forbehold."

Heller ikke Thore Bjørnvig har fået meget ud af at bruge sin far som tekstlæser - men han har dog forsøgt.

"Der var en periode for næsten 20 år siden, hvor jeg fungerede som hans sekretær. Han kunne ikke selv skrive på maskine, så jeg renskrev hans tekster og begyndte langsomt også at spille rollen som hans betroede kritiker. Jeg tror egentlig ikke, jeg var specielt genial til det, men jeg lærte selv meget, og på et tidspunkt syntes jeg, det var naturligt, at han også læste noget af det, jeg skrev. Jeg kunne tydeligt mærke, at han ikke rigtig syntes, det var noget. Jeg tror nok, han mente, der var talent, men digtene sagde ham ikke meget: 'Du er god til at fortælle historier, Thore, tror du ikke hellere du skulle gøre det i stedet for at skrive digte', prøvede han høfligt. Så jeg holdt hurtigt op med at vise ham mine tekster, og siden har jeg sådan set kørt mit eget løb. Hvad han ville sige i dag, ved jeg af gode grunde ikke," siger Thore Bjørnvig med henvisning til sin fars død i 2004.

Selv har Thore Bjørnvig aldrig været bange for, at hans digte skulle minde for meget om hans fars.

"Selv om han aldrig var rigtig begejstret over det, jeg skrev, konstaterede han som regel med en vis tilfredshed, at 'det minder i hvert fald overhovedet ikke om noget af det, jeg har lavet'. Jeg har stor respekt for min far som forfatter, men jeg bekender mig selv til en helt anden tradition, som blandt andet Gerds far tilhører," siger han.

Litteralistisk journalitur

Gerd Laugesen, der er uddannet journalist, har tidligere udgivet digte i tidsskriftet Hvedekorn. Men Møder, der udkommer på Tiderne Skifter i morgen, er hendes første selvstændige udgivelse i bogform. Den er et kludetæppe af små historier om mennesker, hun tilfældigt har mødt på sin vej gennem hverdagen. Hun kalder selv genren for 'litteralistisk journalitur', fordi hun i bogen forener den journalistiske metode med sin egen sproglige form.

"Men egentlig er det bare virkelige møder, jeg beskriver, og hvorfor skal de passes ned i en genre?" siger hun.

Selv mener hun ikke, bogen lægger op til sammenligning med hendes fars digteriske produktion.

"Jeg har ikke noget imod at være Peter Laugesens datter, men realiteten er bare, at vi arbejder meget forskelligt. Min arbejdsmetode er at lade mødet med andre være udgangspunktet for det, jeg skriver. En af ambitionerne med bogen har været at møde folk, som de er, og som jeg er, uden forudindtagede meninger. Og det er den måde, jeg også gerne selv vil blive mødt på. Og læst på," siger hun.

Livet i nullerne markerer også Thore Bjørnvigs debut som forfatter. I mange år var han ganske vist en del af et selvbestaltet digterkollektiv, som udgav håndsyede, håndkopierede og hånddistribuerede digte i smug og uden ISBN-numre. Men det er første gang, han sender et færdigt værk til anmeldelse i den litterære offentlighed.

"Der er nok nogen, der tror, man kan trække i nogle tråde, når man har en kendt forfatter som far. Men for mig har det ikke været tilfældet. Tværtimod, vil jeg sige. Jeg har fået mange afslag gennem tiden og har i andre sammenhænge selv sagt fra, når jeg har lugtet, at interessen for mine digte kun skyldtes mit efternavn. Det gider jeg ikke. Og alligevel sidder jeg så her og snakker om det. Men det har noget at gøre med, at jeg nu synes, jeg har fundet mine egne ben at stå på. Det er ikke længere så farligt for mig at tale om."

Digtsamlingen Livet i nullerne, der udkommer på forlaget tab&nar på torsdag, har Thore Bjørnvig skrevet på siden årtusindskiftet.

"Ambitionen med den er at give et tidsbillede af livet nu og her, fortalt gennem et temperament i teksten og ud fra den forestilling, at hvis man graver dybt nok ind i sig selv, så når man pludselig ud til det almene," forklarer han.

Fader-shamaner

Kendtes afkom har alle dage været genstand for offentlig granskning. Fra barnsben har Laudrup-brødrene måttet svare på spørgsmål om deres far, det samme har skibsreder Mærsk McKinney-Møller, og siden hun blev udnævnt til minister, har også Karen Ellemann mærket offentlighedens interesse for hendes fædrene ophav. Alligevel synes der at være en helt særlig mytologi på spil, når det gælder forholdet mellem forfatterbørn og deres forældre, mener Thore Bjørnvig.

"I samfundet er der en generel tendens til at behandle forfattere som en slags guruer eller shamaner med en særlig privilegeret adgang til en åndelig dimension. Hvis man går til en hvilken som helst standardlyrikoplæsning på et af de større forlag, vil man opleve en fantastisk andægtig stemning, som man ellers kun finder i kirker. Og jeg tror, at mange mennesker har en ubevidst forestilling om, at forfatter-shamanens hemmelige kræfter lever videre i børnene," siger Thore Bjørnvig, som mener, at den forestilling rummer flere blinde vinkler.

"For hvad er det egentlig, vi snakker om her? Snakker vi om, at forældrene sender et særligt aktivt sprogcenter videre til deres børn? Snakker vi om genetik? Jeg har jo også en søster, som beskæftiger sig med noget helt andet, nemlig it. Så hvad er der sket der? Hun fik ikke det litterære blå blod eller hvad? Jeg tror, man hurtigt kommer galt af sted, når man søger den slags forbindelser. Dermed ikke sagt, at der slet ikke er nogen forbindelse. Men jeg tror snarere, den handler om, at man som barn har set, at det kan lade sig gøre at blive forfatter. Min far viste mig aldrig, hvordan man skulle lappe en cykel, og der gik mange år, før jeg lærte at gøre det selv. Men han kunne skrive, og det gjorde, at jeg kom til at tro på det som en mulighed i verden."

Gerd Laugesens bog 'Møder' udkommer den 1. maj på forlaget Tiderne Skifter med efterord af Suzanne Brøgger. Thore Bjørnvigs digtsamling 'Livet i nullerne' udkommer den 7. maj på forlaget tab&nar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu