De ting, der står i de danske museumsmontrer er ikke altid vores. I nogle tilfælde er de købt som hælervarer af kunsttyve og smuglere, som da Glyptoteket for mange år siden købte en kostbar etruskisk paradevogn stjålet fra en italiensk udgravning. Det blev afsløret i 2005, og året efter opdagede politiet over 1.000 ulovligt indførte kunstgenstande i en kunstsamlers kælder i Lyngby. I begge tilfælde var det umuligt at retsforfølge hverken museet eller kunsthandleren.
Pinlige sager som disse fik i marts 2007 daværende kulturminister Brian Mikkelsen til at love, at Danmark ville følge 29 andre lande og skrive under på den såkaldte Unidroit-konvention, der har til formål at beskytte medlemsnationernes kulturarv fra kunsttyve og smuglere.
Hvis et land tiltræder konventionen, der blev udfærdiget i 1995, har det forpligtet sig til at udlevere stjålne kunstgenstande tilbage. Det betyder, at en dansk samler ikke bare uden videre kan købe ulovligt importeret kulturarv og forsvare sig med, at han/hun ikke vidste, at det var hælervarer. Løftet blev afgivet foran Nationalmuseet, og tilskuerne klappede og roste ministeren.
Men projektets storslåethed er dalet i takt med, at tiden er gået, og kritikken fra arkæologer, advokater og museumsfolk vokset: Danmark har stadig ikke underskrevet Unidroit-konventionen. Senest har Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, kaldt ventetiden for en skandale. Kulturministeriet forsvarede sig med, at en underskrift fra Danmark ville betyde omfattende indgreb i dansk lov, og at sagen derfor var på Justitsministeriets bord.
Mogens Jensen (S) fra Kulturudvalget afkrævede i går en forklaring af begge ministerier ved at indkalde justitsminister Brian Mikkelsen og kulturminister Carina Christensen til samråd.
De hev trumfkortet frem og erklærede, at de faktisk havde et lovforslag på trapperne, der handlede om Danmarks tiltrædelse til Unidroit-konventionen. Udkastet var færdigt, og forslaget ville blive fremlagt i starten af 2010.
Men Mogens Jensens reaktion er afmålt.
"Det, som er vigtigt for mig nu, er at holde regeringen fast på, at lovforslaget rent faktisk kommer til næste år," siger han.
Danskere går stadig fri
Til samrådet indrømmede Carina Christensen, at behandlingen har taget lang tid, men var klar over, at konventionen var nødvendig.
"I de senere år har enkeltsager givet anledning til øget offentlig opmærksomhed på kulturgenstande, der enten er stjålet i eller udført ulovligt fra et andet land," sagde Carina Christensen.
En af de sager begyndte marts 2006 i en kælder i Lyngby. Scenen var Indiana Jones værdig, da politifolk med en ransagningskendelse i hånden fik adgang til en kunsthandlers hjem. I et underjordisk rum finder de over 1.000 kunstgenstande fra Sydamerika og Kina. Skulpturer, skåle og vaser i montrer, klar til at blive beundret og vurderet af mulige købere. Det viser sig, at store dele af kunstsamlingen er smuglet ud af deres oprindelseslande, bl.a. en 2.000 år gammel colombiansk stenskulptur, som arkæolog Inge Schjellerup betegner som Colombias svar på Jellingestenen.
Året efter opdagelsen må politiet opgive at føre sag mod kunsthandleren, fordi det i Danmark ikke er ulovligt at besidde stjålne kulturgenstande.
Den danske stat har dog moralsk pligt til at tilbagelevere genstandene, fordi vi i 2003 underskrev UNESCO-konventionen, der skal forhindre ulovlig handel med kulturarv. Den konvention rammer imidlertid kun offentlige myndigheder og ikke private samlere, og der opstod derfor en pinlig usikkerhed om, hvad man skulle gøre med de mange værdifulde genstande fra kælderen i Lyngby.
Taget pinlig lang tid
Det førte til kritik både fra forskere og advokater, blandt andet kunsthistoriker Lise Lundbæk fra den danske UNESCO-kommission.
"Alle kan nu se, at den danske lovgivning er utilstrækkelig. Den her sag er så pinlig, og vi har stadig ikke set tegn på, at der er ny lovgivning på vej," sagde hun sidste år.
Til samrådet i går var justitsministeren imidlertid fortrøstningsfuld.
"Justitsministeriet vil få det til at virke i forhold til dansk lov," sagde Brian Mikkelsen.
Bedre sent end aldrig
I museumsverdenen bliver lovudkastet glædelig modtaget. Merete Ipsen er formand for den danske afdeling af ICOM, en international sammenslutning af museer, og hun har ventet længe på et udspil fra regeringen. "Vi havde ønsket, det var gået hurtigere, men så glæder vi os så meget desto mere. Konventionen giver tryghed og sikkerhed for, at museerne har det i deres samlinger, som hører til der. Så skal man ikke ud og diskutere, om man har noget, man ikke bør have," siger Merete Ipsen, som også er museumsinspektør på Kvindemuseet i Århus.
I forvejen gjorde UNESCO-konventionen det ulovligt for museer at have stjålet kulturarv, men der var ingen garanti for, at de private samlere, som de købte deres kunstgenstande af, havde lige så rent mel i posen. Hun understreger dog, at de fleste kunstgenstande bliver lånt ud til fremmede lande på fredelig vis, og at Unidroit-konventionen ikke vil forhindre danske museer i at låne og vise udenlandsk kulturarv, så længe det foregår lovligt.
"Det bliver ikke sådan, at det kun er danske ting, der bliver vist på danske museer," forsikrer Merete Ipsen.
Det er jo temmelig ironisk, at Mikkelsens løfte nu, så at sige, er blevet ris til egen røv efter hans forfremmelse. Han kan jo så passende bare se at få sagen ekspederet, da den jo bestemt ikke kan være ham fremmed.
Husk nu at den slags regler jo gælder for de slemme. Vi er jo de gode - så reglerne gælder ikke for os.
Hmm, Information har vist været temmelig langt ude med riven. En stor del af historien er simpel hen det rene opspind:
http://politiken.dk/kultur/article708129.ece