Læsetid 4 min.

Kunstner lancerer terrorpakke

Anti-terrorloven er en svækkelse af demokratiet, mener billedkunstneren Jakob Jakobsen, der har fremstillet klistermærker til forstyrrelse af trafiksikkerheden
Anti-terrorloven er en svækkelse af demokratiet, mener billedkunstneren Jakob Jakobsen, der har fremstillet klistermærker til forstyrrelse af trafiksikkerheden
11. april 2009

Mens skumringen sænker sig over Nørrebro, strømmer potentielle terrorister ind i Folkets Hus. Her vil billedkunstneren Jakob Jakobsen lancere sin egen terrorpakke i protest mod regeringens anti-terrorpakke. Og der er gratis økologiske pilsnere fra Thisted Bryghus.

"Jeg går bestemt ikke ind for terrorisme. Men mit krav er, at regeringen skal skrotte anti-terrorloven. Den er fuldstændig i strid med fundamentale demokratiske principper," siger Jakob Jakobsen.

Vi har sat os i Folkets Park over for det historiske hus, der blev indtaget af slumstormere i 1971 og siden har være et fristed for folk, der vil realisere mere eller mindre skæve ideer. Om 10 minutter begynder launcharrangementet for Jakob Jakobsens terrorpakke, som han vil uddele 100 eksemplarer af til publikum.

Pakken indeholder klistermærker i forskellige størrelser med påskriften 'Til forstyrrelse af samfundsordenen'.

"Du kan bruge dem på din dør, på din boombox, eller ude i byen hvis du vil. Men de passer også på diverse trafikskilte, hvis du virkelig ønsker at forstyrre samfundsordenen," står der i en vedlagt manual. Man skal dog være opmærksom på, at man ifølge anti-terrorloven fra 2002 kan blive dømt for terrorisme, hvis man forstyrrer trafiksikkerheden med henblik på at få en offentlig myndighed til at handle på en bestemt måde. Og det kan altså give livstid bag tremmer. I hvert fald i teorien.

Jakob Jakobsen er meget vel klar over, at han selv kunne blive dømt som terrorist for at fremstille klistermærkerne. Hvis justitsministeren ellers gad tiltale ham. Han har jo det bestemte formål for øje, at han vil have myndighederne til at skrotte antiterrorloven.

Personlige konsekvenser

Men det bekymrer ham ikke. Sagen er nemlig afgørende vigtig: "Mit fokus er kulturelt. Hvad gør loven ved vores samfund?" spørger han og leverer selv et svar:

"Jeg mener, den skaber et samfund, der bygger på mistænksomhed i stedet for tillid til sine borgere. Loven blev lanceret som et forsvar for demokratiet, men den har fået den modsatte effekt. Formuleringerne er så vage og upræcise, at loven kan ramme enhver form for aktivistisk protest, der kommer fra kunstnere og organisationer, som ønsker social forandring".

Og faktisk er der aktivister, der er blevet ramt af den nye terrorlovgivning, til stede i aften i Folkets Hus, hvor der er mødt så mange mennesker frem, at flere må sidde på gulvet eller stå i baren.

Efter Jakob Jakobsen har budt velkommen, skal Katrine Willumsen fra Fighters + Lovers fortælle om de personlige konsekvenser af at blive tiltalt og i sidste ende dømt efter antiterrorloven.

"Det var værst at være under tiltale i så lang tid. Man holder op med at have en fremtid. For man kan ikke selv bestemme, hvordan den skal se ud," siger Katrine Willumsen, hvis forbrydelse består i at have været med til en anden aktivistisk protest imod terrorloven. Det var, da Fighters + Lovers tilbage i 2006 begyndte at sælge t-shirts med logoerne for palæstinensiske PFLP og columbianske FARC og videreformidlede en del af overskuddet til de to bevægelser, der begge er på EU's liste over terrororganisationer

"I realiteten havde vi ikke noget forsæt om at støtte terror," siger Katrine Willumsen, der mener, PFLP og FARC er frihedskæmpere, ikke terrorister. "Men retsligt betragtet havde vi åbenbart."

Bøde til Greenpeace

Tommy fra Greenpeace afløser Katrine Willumsen på scenen. Han skal fortælle, hvordan miljøorganisationen blev ramt af antiterrorloven. Dog kun indirekte.

I 2003 trængte han og andre Greenpeace-aktivister ind i landbrugsorganisationernes hovedkvarter, Axelborg i indre København, og hængte et banner ned af bygningens facade med en protest mod import af gensplejsede sojabønner til svinefoder.

Tidligere blev aktivister dømt individuelt for den slags lovovertrædelser, men med terrorpakken fra 2002 skete der en del ændringer i den almindelige straffelov, og det medførte blandt andet, at organisationer nu kan retsforfølges for lovovertrædelser, som medlemmer eller tilknyttede personer begår.

Således kunne Østre Landsret ikke alene dømme aktivisterne fra Greenpeace, men også organisationen, der fik en bøde på 50.000 kr.

"Civil ulydighed har altid være Greenpeace's protestmetode. Ingen vold, ingen hærværk. Den slags aktivisme kan man nu også komme til livs. Og i vores tilfælde går det i sidste ende ud over miljøet," siger Tommy, der har blå hanekam og en t-shirt på fra Greenpeace, hvor der står 'No Time to Waste'.

Ifølge Jakob Jakobsen er der heller ingen tid at spilde.

"Hvis vi ønsker at leve et liv med åndelig og social frihed, må samfundet leve med forstyrrelser. Op med dem!" står der i den sidste linje i manualen, der følger med klistermærkerne.

Og det er der vist flere af tilskuerne, der er enige i. Allerede næste morgen støder Informations udsendte i hvert fald på flere trafikskilte, der er forsynet med Jakob Jakobsens klistermærker. Dog hensynsfuldt placeret på bagsiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Christoffer Sørensen
Christoffer Sørensen

Tak til Jakob Jakobsen for at sætte fokus på dette vigtige emne.

Det er hyklerisk af et demokrati af have en restriktiv antiterrorlovgivning, der går mere ud over almindelige borgere end potentielle terrorister.

Brugerbillede for Helge Berg

ja tak for det Jakob, væk med disse middelalder agtige love. Første gang jeg hørte om brug af antiterror loven i DK var da en gammel mand i Esbjerg blev anklaget efter den for at gå ned på molen for at fiske, havnen havde godt nok fået en bom og indhegning efter 2001 men han havde fisket der hele sit liv, så der ville han stå og fiske, at ligefrem begynde at anklage ham efter antiterrorlovgivning viser bare at 'loven' vil evt. komme til at blive brugt(og er blevet brugt) i alle mulige situationer, som f.eks den med aflytninger af folk som er mistænkt for at være involveret i 'organiseret' kriminalitet, som er temmelig bredt udtryk, hvem som helst kunne også blive 'mistænkt' for at være involvereti i 'organiseret' kriminalitet, som giver politiet automatiskt lov til at aflytte de 'mistænkte'. Denne såkaldte antiterrorlovgivning underminerer de love vi allerede har så den skal da helt klart skrottes.

Brugerbillede for Ida Schløer

Danskere har tydeligvis glemt et af de vigtigste formål staten oprindeligt skulle have.. at beskytte borgerne mod staten selv. Vi er blevet for autoritetstro, nok fordi statens magtudøvelse sjældent rammer os selv!