Læsetid: 3 min.

Løkkes kamp mod spin

Hvorfor ser vi hele tiden Peter Mogensen, Michael Kristiansen og Hans Engell i fjernsynet? Svaret er: Det er en af de billigste måder at lave fjernsyn på
Spin. Må Lars Løkke brokke sig over at spindoktorerne fylder. Ja, det må han godt.

Spin. Må Lars Løkke brokke sig over at spindoktorerne fylder. Ja, det må han godt.

Keld Navntoft

24. april 2009

Den nyslåede statsminister gik til frontalangreb på tv-kommentatorerne Mogensen & Kristiansen, da han var gæst i disses eget program på TV 2 News. Han var dødtræt af dem, mente, de udgør et demokratisk problem, for de forveksler politik med en sportskamp og fylder alt, alt for meget på programfladen. Hans pointe var, at diverse kommentatorer kun taler om noget, som de "spekulativt tror sker bag scenen" på Christiansborg og meget lidt om reelt indhold i den politik, der fremlægges - og hvis de var så kloge, så kunne de jo bare selv stille op til Folketinget. Underforstået: Så skulle de få at se -

Indslaget med Løkke blev gengivet i DR2, hvor det dannede optakt til en spændende debat i Deadline på en aften, hvor der først var tema om partiet Venstre, hvis historie blev gennemgået i en længere udsendelse. Først var Venstre rebelsk, og oprøret gjaldt det gamle højre, kongen og godsejerne, som sad på magten. Snart forlod lærere og husmænd partiet og dannede Det Radikale Venstre. Da arbejderne dannede Socialdemokratiet, gled Venstre yderlige mod højre, og i dag er det gledet ind mod midten igen - bortset fra på udlændingeområdet.

Grundtvig, højskolen og andelsbevægelsen er hovedhjørnestene i partiet, som har hyldet principper som 'Frihed for Loke såvel som for Thor' og 'Lad falde, hvad ikke kan stå' - sidstnævnte er sjovt nok er tyvstjålet fra sidste vers i U.P. Overbys socialistmarch Snart dages det brødre.

Alt det er kendt stof fra arkivet, men alligevel interessant at få præsenteret i rap med det store overblik skruet på.

Yin og yang

Men når man lænede sig tilbage, kunne man se, at dansk politik ud over at være uhyre interessant, er uhyre uinteressant. Det har i sidste århundrede været én lang stillingskrig mellem Socialdemokratiet og Venstre, hvor flæskepriser, dyrtidsportioner, socialordninger og den slags har spillet en hovedrolle i en evig flytten rundt på større og især mindre beløb fra den ene befolkningsgruppe til den anden efter devisen: Først valser vi til højre, så valser vi til venstre, så valser vi til højre - uden de helt store udsving. Skiftevis har de strammet og løsnet økonomien. De to partier er som yin og yang, de er simpelthen komplementære. Der har ikke været den store åndelighed eller de helt store globale perspektiver i 100 års politik, bortset fra vores indtog i NATO og EF samt EU-udvidelsen med østlandene.

Men historisk morsomt var det at gense partiets helte som Knud Kristensen, Thorkild Livrem, Erik Eriksen, Poul Hartling, Henning Christophersen og især Uffe Ellemann, der kommenterede landmændenes evindelige bekymringer således:

"Der har altid været en god, naturlig, dansk evne til at se det negative i alting!"

Såvel som Poul Hartling, der strammede økonomien med følgende bemærkning:

"Hver tyvende øl kunne vi nok spare!"

En idé

Chefredaktør Lisbeth Knudsen og kommunikationsdirektør Lotte Hansen var inviteret i Deadline for at kommentere på Løkkes kritik af, at spinkommentatorerne beskæftige sig mere med proces og spil end substans. Sjovt nok gav de ham langt hen ad vejen ret - bortset fra, at Lotte Hansen også kaldte det noget klynk, for så vidt som Løkke selv har betjent sig af spindoktorer. Underforstået her, at så har man vel lov at pille spinnet fra hinanden og se, hvad det består af. Fru Knudsen kaldte det ligefrem befriende, at statsministeren gik i rette med kommentatorerne. Det var i orden at bruge dem, men de fyldte for meget.

De var enige om, at placere skylden på de redaktionelle tv-chefer, og at årsagen til Tordenskjolds soldaters indtog var, at folk som Michael Kristiansen, Peter Mogensen og Hans Engell får så meget taletid, er, at det er en billig måde at fylde sendetid på. De er nemme at få fat i hurtigt, og de kan udtrykke sig. Meget mere bøvlet er det at støve en skatteekspert op, der kan tale, så seerne kan forstå det. Selvom det var det, man burde gøre. Modsat hvad tv-cheferne plejer at sige, så er spareiveren rent faktisk gået ud over tv-kvaliteten!

Her er en idé: Hvorfor ikke invitere tidligere ministre ind, når der skal kommenteres - evt. i særlige magasinprogrammer? De kender trods alt ministerierne og budgetterne indefra og kunne vel plante nogle guldkorn med den afslappethed, man får, når man er emeritus. Eksempelvis Anker, Schlüter og Nyrup i samme program.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

”Hvorfor ikke invitere tidligere ministre ind, når der skal kommenteres - evt. i særlige magasinprogrammer?”

Det går ikke. Der skal være show på alle hylder.

Som fhv. generaldirektør i DR, Hans Jørgen Jensen skriver i dag i Politiken, under den rammende overskrift:
”Plidder, pludder og platheder i DR”,
så overbyder medierne over en bred kam hinanden med mere og mere uvæsentligt men underholdende stof.

”Er det virkelig Danmarks Radios mål at gøre os gladere og fri for bekymringer? TVA-studieværter med yndige strutmunde? At det licensfinansierede Danmarks Radio fuldstændig forpludrer sin public service-funktion er ubegribeligt”.

Aldrig er der blevet grinet og fjantet så meget på tv. Og aldrig har der været mindre at grine af for seerne. Og aldrig har tv været mindre oplysende.

Dorte Sørensen

God indlæg Inger Sundsvald
Bare en lille krølle – måske mere til ytringsfrihedsdebatten - Venstre har lige pålagt en købmand i det Sydsjællandske at trække en annonce tilbage, fordi den bringer et billede af statsministeren med en fadbamse. Købmanden siger ellers til Politiken.dk, at han bare ville byde Løkke Rasmussen velkommen og vise hans folkelige look.

Inger Sundsvald

Hån, spot og latterliggørelse accepteres ikke af landets statsministers parti. Fadbamser og flæskesteg? Nix ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Apropos fadbamse-gate, så er det sjoveste Lars Løkke Rasmussens kommentar:
"Jeg vil både drikke og spise løbende i visse sammenhænge - nej ikke løbende eller cyklende, kontinuerligt kan man sige. I visse sammenhænge vil jeg gøre det, hvor der er andre mennesker til stede, og I andre sammenhænge vil jeg gøre det for mig selv"

Så blev vi så kloge...

Dorte Sørensen:

"Venstre har lige pålagt en købmand i det Sydsjællandske at trække en annonce tilbage, fordi den bringer et billede af statsministeren med en fadbamse. "

Så meget for Venstres kærlighed til ytringsfriheden. Partiet hylder tydeligvis princippet om at dobbeltmoral er dobbelt så godt som moral...

Jens Holger Laursen

Pladder-journalistik og den øgede brug af kommentatorer skal ses i lyset af, at journalisternes arbejdsforhold er blevet væsentligt forværrede de senste ti år.
Hvor det før var meget enkelt at få oplyst en sag af en embedsmand, er det i dag stot set umuligt.
Hvor det for få år siden var nemt at få adgang til og interviews med topchefer, ministre og lignende, er der i dag ingen vej udenom pressechefen, hvis eneste job er at ligge hindringer i vejen for journalisten. Hvis historien er kritisk, har ministeren eller direktøren som hovedregel "ikke tid".
Det er selvfølgelig dybt frustrende for de fleste journalister, der ofte for at sætte et vist præg på tingene tyr til kommentatorerne i stedet, der ikke har problemer med at udtale sig.
Resultatet er desværre en mere tendentiøs og overfladisk journalistik.
I USA, hvor erfaringen med spin og kommentatorer er meget dybere, er der til gengæld en langt mere vidtgående offentlighedslov end herhjemme, hvilket selvfølgelig også giver journalister adgang til at udføre deres opgave: at beskrive hvad der rent faktisk foregår - og ikke nøjes med at referere, hvad magthaverne siger der foregår.