Baggrund
Læsetid: 7 min.

Luksusliv i kondorens rige

I den tynde luft over Perus Colca-dal, tre kilometer oppe i Andesbjergene med udsigt over et urgammelt terrasselandbrug og en af verdens dybeste bjergslugter, ligger et eksklusivt hotelkompleks, som er værd at gæste
Andesbjergene. Ved udsigtspunktet Cruz del Condor får de store kondorer turisterne til at gispe af betagelse efterfulgt af en bølge af febrilske kameraklik. På luksushotellet er der personlige badekar på terrassen permanent fyldt med bobler og varme. Der er spa-afdeling, udendørs swimmingpool, køkkenhave, ørreddam og lama på menuen her 3,5 km over havets overflade.

Andesbjergene. Ved udsigtspunktet Cruz del Condor får de store kondorer turisterne til at gispe af betagelse efterfulgt af en bølge af febrilske kameraklik. På luksushotellet er der personlige badekar på terrassen permanent fyldt med bobler og varme. Der er spa-afdeling, udendørs swimmingpool, køkkenhave, ørreddam og lama på menuen her 3,5 km over havets overflade.

Kultur
1. maj 2009

En stor stjerne behøver en stor scene at udfolde sig på, og når det gælder storslåede naturscenerier er der ikke meget, som kan måle sig med med Perus Colca Canyon.

Bjergvæggene stiger svimlende stejlt mod det sneklædte Cordillera Chila. Heroppe udspringer Amazonfloden og fosser i vidtforgrenet løb over det sydamerikanske kontinent frem til sin atlantiske udmunding. Dette er en af verdens dybeste bjergslugter (og Perus næstdybeste slugt) - tre km dyb er den på sit dybeste sted. At gæste dette sted er som at gæste en Alice-i-Eventyrland-verden. Normale størrelses- og målestoksforhold er fraværende. Alting forekommer kolossalt. Måske er det, fordi den tynde luft spiller os et puds, men i disse højder er det, som om også farverne er mere livagtige og lugte og lyde skarpere. Hele himlen synes at hvirvle rundt.

Scenen er således sat, og da den første kondor kommer til syne, lydløst svævende på den termiske opvind med sit vingefang udslået i sine maksimale tre meter, fristes jeg da også til at bryde ud i klapsalver. Den brogede flok turister, som har taget opstilling ved udsigtspunktet Cruz del Condor, hilser dette bravurnummer, der kommer som bestilt, med et gisp af betagelse efterfulgt af en bølge af febrilske kameraklik. Jeg forsøger at fokusere med mit eget kamera, men kæmpefuglen udfylder enten hele billedet eller er helt væk. Denne fugl er for stor til et closeup, og kort efter er den alligevel gledet forbi og forsvundet bag et klippefremspring. Få minutter senere, højt oppe imod solen, ser jeg tre pletter i silhuetter. Kondoren og dens venner holder sig stadig ubesværet svævende. Hele verden synes at rotere om deres akse.

Min guide, Angelica, forklarer mig, at kondorerne havde en hellig betydning for inkaerne, og i betragtning af den nærmest mystiske magt, som den stolte rovfugl netop har udøvet på disse mennesker fra hele verden, kommer den oplysning ikke som nogen overraskelse. Lidt mere uventet fortæller hun, at kondorer stadig anvendes i de lokale festritualer. Et af dem indebærer indfangning af fuglen, hvorpå den fastbindes til en tyrs ryg. Overlever den denne ublide behandling, sættes den fri og gives tilbage til naturen. Med al respekt for de ærværdige inkaer lyder den idé som et af den slags ritualer, man hitter på, hvis man har tygget for mange kokablade.

Ekstremt landbrug

Der er dog flere beviser i dalen på, at inkaerne og deres forgængere havde bedre ideer. Alene hældningsgraden af dette terræn forekommer at trodse alle dyrkningsmuligheder, men de to folkeslag, der boede her i tidligere tid, collaguaerne og cabañaerne, var pionerer inden for ekstremt landbrug. På vejen mellem Pinchollo og Maca er jordlodder udhugget trin for trin på alle tilgængelige bjergsider.

Terrasselandbrug er landskabsarkitektur i største skala, og, da ingen egnede dyr kan bistå, måtte det gøres med håndkraft. Bjergbondefolkene, der boede her før inkaerne, anlagde desuden et omfattende system af vandledninger og kanaler, der kunne bringe smeltevand fra tinderne frem til deres - alfalfa, quinoa, kartofler og majs - der hver især blev dyrket i netop den højde, der tilbød det bedste mikroklima. Det fungerede fint, og gør det stadig. De terrasser, som inkaernes forgængere skabte, har næsten ikke ændret sig.

Lama på menuen

Menuen i restauranten på Las Casitas del Colca omfatter også en lokal specialitet som lamakød, og jeg kan her oplyse, at der er tale om rene lækkerier med lavt kolesterolindhold. To forskellige slags kolibrifugle - deriblandt en kæmpekolibri (som naturligvis er den største i verden) leger skjul med hinanden i løvet bag vores bord, mens vi nyder måltidet. En tredje smuk fugl, en blå og gul tangar, vil ikke stå tilbage for dette og banker flere gange sit hoved mod glasdøren til restauranten. Det gør den også de følgende dage, og den udviser således en bemærkelsesværdig heroisk modstand imod at lære af erfaringen.

I en højde af næsten 3,5 km over havets overflade behøver man ikke at knokle særlig hårdt for at pådrage sig en hovedpine. Bare at gå op på mit værelse fra receptionen kræver en olympisk indsats. Jeg ankommer, svimmel og stakåndet med hamrende hjerte, og bliver mindet om at vi, trods de ekstraordinære bestræbelser hos hotelkæden Orient-Express Hotels, stadig befinder os langt ude i et vildnis.

Vi er i en af bjergfolderne af den mægtige Andes-kæde, fire timer i rystende bus fra Arequipa (den nærmeste lufthavn), i et land, der stadig er ved at komme sig efter mange år med væbnede opstande og brutal militær undertrykkelse. På dette afsides sted mangler selv den mest grundlæggende infrastruktur. Alligevel har man altså været i stand til at rejse et luksushotel, tilsyneladende ud af den blå luft, som tåler sammenligning med de fornemste i Europa.

Tag blot værelserne, skønt 'værelse' næppe er dækkende - hotelledelsen foretrækker da også den spanske betegnelse casita ('lille hus' er både en nøjagtig oversættelse og en træffende beskrivelse.) Inkasymboler sætter præg på designinteriøret. Håndklæderne er næsten skræmmende hvide og erstattes på magisk vis, hver gang man blot vender ryggen til. Gulvvarmen kærtegner dine fødder. De to brusere på mosaikbadeværelset tilbyder begge kaskader af varmt vand efter behov. Hvordan er det muligt på dette sted? Det personlige badekar på terrassen er også permanent fyldt med bobler og varme. Der er ingen strømafbrydelser. Hvordan går det til? Wi-Fi'en virker, men hvordan? Der er 20 af disse casitas (herunder en 'præsident-Casita'), en spa-afdeling, en udendørs swimmingpool, en køkkenhave, en ørreddam og et kapel. Hvordan går det til? hvordan?

Jeg læser mig til, at hele Las Casitas del Colca blev opført på kun 14 måneder for en pris af 7,5 mio. dollar, men sandt nok rækker en dollar længere på disse himmelstrøg - ifølge De Forenede Nationers Udviklingsprogram må en tredjedel af Perus indbyggere klare sig for under to dollar om dagen. En del af de store investeringer siver da også længere ned.

Langt fra det øvrige Peru

50 lokale er beskæftigede på det 24 hektar store hotelkompleks. Hvis de ikke har travlt med at fragte de enorme mængder af linned og vasketøj til og fra vaskeriet, er de i gang med klippe og beskære græs og planter eller med at sikre sig, at den herboende bestand af lamaer og alpakaer ikke efterlader noget alt for organisk på de ulastelige græsplæner. Jeg er nødt til at minde mig selv om, at Peru ligger derude på den anden side af hotellets grund, med kun en kæmpeslugt imellem.

Chivay med et indbyggertal på 5.000 er områdets største by og dalens samlingssted. Når det er markedsdag tager den imod os i en karnevalsatmosfære, som tiltrækker handlende, landmænd og kunder fra miles omkreds. Alle er festklædte til lejligheden.

Hatteparaden i Chivay kan næsten stå mål med det opbud af hovedbeklædning, man ser ved hestevæddeløbene i Royal Ascot. I første omgang forestiller jeg mig, at de overdådige hatte, der har en vis lighed med bowlere og fedoraer, skal tjene funktionelle formål. Men Angelica fortæller mig, de er alt for kostbare til at tåle anvendelse som beskyttelse mod vejret. Ved første tegn på regn bliver de da også hurtigt pakket ind i plastikposer. Hattene er ofte kunstfærdigt dekorerede med pailletter, perler, rosetter og andre stilelementer, der forekommer at være lånt fra bryllupskager. De fleste bæres kækt på sned. Men i modsætning til deres kolleger i Ascot er mode ikke er den primære bekymring hos damerne i Colca. Deres hatte er en kulturel kode. Collaguaerne, som hævder at nedstamme fra vulkanen Collaguatas indre lavastrømme. De foretrækker en konisk hovedbeklædning, som afspejler dette bjergs form. Cabaña'erne derimod bærer flade hatte for at hylde formen på deres eget fødebjerg. Sådan er der system i tingene.

Landsbyen i nærheden af hotellet er en mere søvnig affære. End ikke en hest ses i Yanque hovedgade. Alt, hvad denne flække har brug for, er nogle vindhekse, lidt støv og et soundtrack af Ennio Morricone - og så vil stemningen af spaghettiwestern være fuldendt.

Plaza Principal er domineret af en firskåren hvid kirke bygget i slutningen af 17. århundrede, på hvis modstående side man finder det temmelig grandiost klingende Museo Universidad Catolica de Santa Maria. Det huser en model i naturtro størrelse af den mumificerede krop af Juanita, en 14-årig pige, som blev fundet ofret på vulkanen Ampato i 1995. På vej ud af byen flokkes børn med snavsede, grinende ansigter omkring os - disse gringoer og deres sjove kameraer er åbenbart vildt underholdende.

Turen tilbage til hotellet går gennem områder af farverige blomster med endnu mere farverige navne - cantuta, chinchircuma, sullun sullu - bare at udtale disse sensuelle navne er en glæde.

De enorme bjerge på begge sider er storslåede, men virker ikke længere skræmmende i aftensolen. Nogle af terrasserne på bjergsiderne synes at være draperet i dybt grønt fløjl, og højt pampasgræs fanger lysreflekser, mens de svajer i brisen. Også jeg svajer, herligt ør i hovedet igen.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Mere info om Perus Valle del Colca på www.peru.info

Se også www.orient-express.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her