Klumme
Læsetid: 2 min.

Mådehold er ikke min stærke side

- men jeg beundrer det, når jeg møder det, skriver teatermanden Christian Lolike, der er aktuel med forestillingen 'Kødkarrusellen' om en luders liv og univers
Lykken? Den har jeg ikke de store forestillinger om - den har det med at dukke op på mærkelige tidspunkter, skriver Christian Lolike.

Lykken? Den har jeg ikke de store forestillinger om - den har det med at dukke op på mærkelige tidspunkter, skriver Christian Lolike.

Jan Jul

Kultur
1. maj 2009

- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Et umiddelbart defensivt svar er vel at mene, at ens karaktertræk træder forskelligt frem alt efter, hvem man er sammen med. Men når det er sagt, er min utålmodighed vel temmelig fremtrædende.

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Fodbold og sex (jeg beklager mit hooligan-niveau).

- Hvad er din seneste anskaffelse?

Otte par sokker og seks par underbukser samt en biografbillet til Watchmen.

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Pu-ha, har jeg ligefrem heltinder og helte-? Tvivler. Nå, men jeg synes da, Peter Pedal og den form for kompromisløs nysgerrighed, han udviser, bestemt er beundringsværdig.

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

At få børn.

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

I arbejdssammenhænge er det afgjort, når min tvivl tolkes som usikkerhed.

- Hvad er din største bedrift?

'Bedrift' er også et ord, jeg har det svært med, men jo, ja, - jeg er da stolt over en knægt, der i skolen hverken kunne læse eller regne, laver det, jeg laver i dag.

- Dine største fejl?

Jeg har sgu begået et hav af fejl, så at skulle vælge de største er svært. Jeg har jo set mennesker og venner går psykisk ned og ikke gjort noget. Ikke at ville se - og bede om hjælp - da jeg fik en fødelsdepression.

- Din drøm om lykken?

Beklager, men jeg går ikke rundt med en forestilling om lykken. Kommer den ikke mere til en på mærkelige tidspunkter? Men engang imellem gad jeg da godt sidde på en ø i Caribien omgivet af et harem af kvinder.

- Din sindsstemning netop nu?

Jeg er stresset. Vågner kl. 5.30 og har forestillingen Kødkarrusellen susende rundt i hovedet. Gennemtænker alle valg.

- Hvilken dyd er den vigtigste?

Mådehold beundrer jeg - det er ikke min stærke side. Jeg har det godt med tvivl (hvis det er dyd). Og ydmyghed.

- Hvilket kunstværk har haft størst betydning for dig?

Umuligt at pege på et enkelt, men Gao Xingjians bog Et ensomt menneskes bibel har for nylig sat et temmelig dybt spor.

- Hvad betragter du som din største ulykke?

Jeg har generelt været forskånet for store ulykker.

- Dit motto?

Engang var det vel noget i retning af 'lev stærkt - dø ung', men det er jeg da heldigvis vokset fra. Egentlig har jeg aldrig haft mottoer, men da jeg p.t. er stresset har jeg Lance Armstrongs titel i hovedet: Hvert sekund tæller. Det er vel også en mand, der kan bruge en kop Buddha.

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her