Læsetid: 1 min.

Magtens top 100 (del II)

Nedtællingen mod den mest magtfulde i dansk kunst fortsætter
3. april 2009

Kriterierne er enkle: hvor meget kan vedkommende gøre for en kunstner eller et værk. Desto tættere på en kanonisering desto højere en placering.

92. FOS, kunstner, sidder tungt på den såkaldte undergrundsscene, var med på Statement i Basel og i stald hos Claus Andersen.

91. Michael Thouber, rådgiver, tidligere galleriejer og vært på P2’s kunstprogram, nu hos kommunikationsfirmaet E-types med ansvar for kultur og mediekunder, mand bag udsmykninger hos mange virksomheder og institutioner og blandet godt ind i U-turn og Statens Museum for Kunst.

90. Peter Kirkhoff Eriksen, kendt som Mr. Bagmand, den praktiske del af Karriere Bar og mange, mange andre store projekter.

89. Peter Amby, rådgiver, en af landets førende kunstkonsulenter med et stort netværk blandt især tyske gallerier, uddannet hos Sotheby’s i London, arbejder blandt andre med Martin Bigum.

88. Michael Kvium, kunstner, enorm gennemslagskraft i provinsen.

87. Helene Nyborg, gallerist, vigtig hvis man er ung kunstner.

86. Tom Christoffersen, gallerist, spiller en stor rolle omkring Elmer-segmentet og er en vigtig platform for kunstnere umiddelbart efter akademiet.

85. Simon Dybbro Møller, kunstner, har haft det store tyske gennembrud i 2008 og er også kommet godt på vej i New York.

84. Mette Marcus, inspektør Louisiana, står bag flere af de store udstillinger.

83. Peter Christmas-Møller og resten af Bruun Rasmussen. Selv om deres magt daler med interessen for CoBrA-kunst, har de stadig en stor kontaktflade.

82. Anna Krogh, inspektør og kurator på Brandts, tidligere på ARoS og Arken og med i diverse udvalg.

81. Jens-Peter Brask, kunstsamler med en mani for farvestrålende streetart, altid god for at redde bestemte galleriers omsætning og indehaver af en imponerende stor samling.

80. Nils Borch Jensen, en af verdens bedste kobbertrykkere, med værksted og galleri i Berlin, og en fast del af Art Basel.

Listen er sammensat gennem samtaler med en lang række aktører i kunstbranchen, hvor et bruttoudvalg på 300 personer er vurderet i forhold til fem parametre: netværk, anerkendelse, økonomi og gennemslagskraft.

Serie

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer