I år kan vi fejre hundredåret for Albert R. Broccolis fødsel. 'Cubby' - som hans øgenavn var - var manden, der mere end nogen anden skabte James Bond-filmene: En flamboyant italienskamerikaner, som fik forfatteren Ian Flemings ærkebritiske spion til at leve på det store lærred. Men hvor de fleste af os nok kan huske 'Albert R. Broccoli præsenterer ...' fra James Bond-filmenes legendariske indledningssekvens, er Bond-producentens eget liv relativt underbelyst.
Tro på dig selv
Dog er der hans selvbio-grafi, Når sneen smelter (hvis titel angiveligt spiller an på et gammelt calabrisk ordsprog: Når sneen smelter, kan man se hundelortene), som afslører mange lidet kendte detaljer om Broccolis særdeles forbløffende og farverige liv.
En solskinsmorgen i marts møder jeg Broccolis arvinger, hans datter Barbara Broccoli og hans stedsøn Michal G. Wilson. Det er nu dem, der er rorgængere for EON, det produktionsselskab, som Broccoli og Harry Saltzman stiftede i 1961, og som har produceret James Bond-film lige siden. De diskret luksuriøse EON-kontorer ligger lige ved Hyde Park i London. Og måske er dette i virkeligheden Cubby Broccolis mest bemærkelsesværdige bedrift.
At en italienskamerikaner, der deler navn med den grøntsag, som hans forfædre levede af at dyrke og kom til verden som søn af en indvandrerfamilie i en slumbolig i New York med en far, der var bygningsarbejder og siden landmand, endte med at slå rødder i det højfornemme Mayfair.
Barbara Broccoli får sin barndom til at lyde som noget, der er taget ud af en Martin Scorsese-film med sine beskrivelser af enorme familiemiddage og karnevalsagtige ferier.
"Min far havde en italiensk baggrund, så vi fik del i alle de gode ting, som følger med: Han elskede at lave mad, han elskede at omgive sig med masser af mennesker, og han elskede børn. Og så var han et menneske, som anså sig selv for meget meget heldig. Han var vokset op på en gård i årene før Depressionen."
Da han som teenager arbejdede i marken, så den unge Cubby Charles Lindbergs legendariske fly, Spirit of St. Louis, på himmelen undervejs på den første banebrydende soloflyvning over Atlanterhavet. Og minsandten om ikke Lindbergh vinkede til ham! Denne hændelse inspirerede Broccoli: "Tro på dig selv og søg mod de store horisonter," sagde han til sig selv.
Ejendommelig figur
Michal G. Wilson var 17 år gammel, da hans mor, Dana Wilson, giftede sig med Broccoli. Han fortæller en mærkværdig historie: Som ung jurastuderende var han hjemme at besøge familien, da han blev inviteret med til filmoptagelser på Fort Knox. Wilson havde sin passerseddel med i sin frakkelomme, men havde ikke engang sin frakke på, da han pludselig blev shanghajet til at være producerassistent på en scene af Goldfinger.Dermed begyndte et særdeles tæt arbejdsfællesskab med Cubby, som snart skulle involvere Wilson lige så dybt i Bond-filmene, som stedfaren allerede var.
Cubby, storspiller, tidligere Hollywood-agent og nær ven af Howard Hughes, gjorde en ejendommelig figur, da han ankom til den dystre knaphedsæra i Storbritannien i 1948 for at deltage i et bilvæddeløb.
"Sig mig, hvor ligger King's Arms?," spurgte han en forbipasserende indfødt, da han forsøgte at finde en pub, hvor han skulle have et vigtigt møde. "Åh, i nærheden af Dronningens røv," lød den sardoniske besked - et svar, han satte stor pris på.
Fan af alt britisk
Hans datter husker, at han boede på hotel Savoy på den første tur.
"Han kom ind på The Grill (hæderkronet, stjernedyr London-restaurant, red.) for at spise morgenmad, og denne her nydelige tjener kom hen til bordet og spurgte: 'Hvad ønsker De, Sir?', hvortil han svarede: 'Jeg vil gerne bede om bacon og æg og en kande kaffe.' Tjeneren måtte så tålmodigt forklare, at på grund af rationeringen var dette ikke muligt. Men få dage senere dukkede tjeneren op og meddelte, at han havde en overraskelse. Under et kæmpe låg af sølv afslørede han to hårdkogte æg. Broccoli spurgte tjeneren, hvorfra han havde dem. 'Åh, dem har jeg haft med hjemmefra, Sir', svarede tjeneren."
Filmproduceren blev så rørt, at han øjeblikkelig blev fan af alt, hvad der var britisk. Siden den dag producerede Broccoli alle sine film i Storbritannien. Han elskede livsstilen: Hestevæddeløbene, spilleklubberne (hvor han blev gode venner med personligheder som Jimmy Goldsmith, John Aspinall og lord Lucan) og society-scenen i 1960'ernes London.
Forsonet med Connery
Som Barbara Broccoli påpeger, var det ikke noget tilfælde, at det blev en amerikaner (Broccoli) og en canadier (Saltzman), som blev det makkerpar, der med succes overførte James Bond til biograflærredet. De havde ikke nogen af disse klassebetingede fikseringer, som britiske producere kunne have bragt med sig i forhold til 007-historierne.
"Hvis Bond-filmene var blevet lavet af briter, ville overklassenormerne fra bøgerne muligvis have sat et langt større præg på filmene. Formentlig var Sean Connery aldrig blevet castet til rollen," siger Barbara Broccoli.
Bond-produktionerne var 'familie'-produktioner, hvor nøglepersonerne var meget tætte på hinanden. Eneste undtagelse var Connery, som havde en meget omtalt fejde med produceren, hvor penge var en væsentlig anstødssten.
"Cubby havde et fremragende personligt forhold til alle de øvrige Bondskuespillere. De var altid tætte venner," siger Wilson.
Mod slutningen af Broccolis liv kom det dog til en art forsoning, da han og Connery igen kom på talefod.
"De anerkendte, at hvad de havde udrettet sammen, var noget helt specielt," siger Barbara Broccoli.
Vild med Bond
Wilson og Barbara Broccoli insisterer på, at Cubby hverken var brutal eller hævngerrig. Men barsk kunne han godt være. Han gav aldrig efter for pres fra studiedirektører, der ville føre Bond-universet i retninger, som han ikke fandt passende.
I over 30 år helligede Broccoli næsten hele sit virke til at producere Bond-film. I tiden før James Bond havde han lavet krigsfilm, sorte komedier, kostumedramaer, ja, selv en filmet biografi, The Trials of Oscar Wilde (1960), med Peter Finch i hovedrollen. Filmen blev nægtet en ordentlig distribution i USA, fordi Broccoli afviste at fjerne en replik, som de amerikanske censorer og smagsdommere fandt anstødelig.
Det var da Carson, anklageren i den retssag, hvor Oscar Wilde stod anklaget for homoseksualitet, spurgte Wilde, om denne havde kysset en bestemt kammertjener. "Gud nej. Han var da alt for grim," kom det fra Wilde.
Det fandt juryen ikke morsomt. Men det var et afgørende vendepunkt i Wilde-sagen, og Broccoli indså, at filmen ikke gav mening uden replikken.
På dette tidspunkt truede filmens kommercielle bankerot med at ruinere Broccoli. I sidste instans blev han reddet af Bond-gennembruddet og bortset fra børnefilmen Chitty Chitty Bang Bang (med manuskript af Roald Dahl) foretog Broccoli sig intet andet i resten af sin karriere end at lave James Bond-film. Var han frustreret over at måtte begrænse sig til 007? Ikke, hvis man spørger hans datter og stedsøn.
"Han var vild med at lave Bond-film. Han elskede det. Han sagde, at det var som at holde en tiger i halen - en tiger, han aldrig ville give slip på."
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Den seneste James Bond-film, The Quantum of Solace, er lige udsendt på dansk dvd af SF-Film
