Læsetid 3 min.

Sandheden som impressionisme

Sandheden skal ikke længere være afprøvet gennem tålmodig research - det afgørende er, om fremstillingen gør indtryk, synes den postmoderne kulturradikale logik at være
18. april 2009

Vi har i vores familie altid været knyttet til Israel og zionismen. Det var en sag, som min mor støttede. Det var derfor oplagt, at vores lille kernefamilie besluttede sig for at tage fra Flensborg Fjord til København den 10. januar til en proisraelsk demonstration. Vi ringede imidlertid først til vores gode bekendt Arne Melchior for at høre, om han troede, at demonstrationen kunne afføde vold og ballade, og om det var en god ide at medtage vore børn. Det mente Arne Melchior overhovedet ikke var et problem. Kom blot med hele familien, var hans bemærkning.

Vi kom imidlertid aldrig af sted på grund af sygdom i familien. Vi måtte nøjes med at læse om demonstrationen i aviser og på forskellige netblogge. Vi erfarede derfor først senere, at yderliggående palæstinensere havde heilet til demonstrationen og havde råbt ubehagelige antisemitiske ukvemsord efter demonstranterne.

Kendte pressefolk skulle efter sigende oven i købet have stået klods op af begivenhederne, uden at det afstedkom artikler om emnet i pressen. Men hvad vi også erfarede, var, at jeg nu pludselig figurerede som højreradikal proisraelsk demonstrant på internettet på en blog redigeret af næstformanden for det Radikale Venstre på Vestegnen, Margrete Monika Hansen alias Shansen.

Det onde

Vi deltog, som antydet, ikke i demonstrationen. Vi opholdt os på kontinentet, dvs. på Rønshoved Højskole den 10. januar. Men den slags detaljer interesserer man sig ikke for, når man skal bekæmpe det onde. Margrete Monika Hansens blog, som går under navnet 'Shansen', skulle nemlig afsløre, at demonstrationen var infiltreret af højreradikale grupperinger. Ja, hun mente ligefrem, at det var de højreradikale grupper, der havde fået unge palæstinensere til at heile. Shansen fotograferede alle de højreorienterede elementer på Rådhuspladsen for senere at offentliggøre navnene og fotografierne på internettet.

Jeg blev også afbildet i denne fotoserie. Her stod mit navn, min stilling, og at jeg var medlem af bestyrelsen for Trykkefrihedsselskabet. Billederne var smukke. De forestillede en flot yngre, sporty person med krøllet hår, som var i selskab med påståede højreradikale personer. Min kone fandt substitutten tiltrækkende.

Men som sagt er sandheden, at jeg slet ikke var til stede på Rådhuspladsen. Men målet helliger midlet blandt fanatikere. Jeg var jo medlem af Trykkefrihedsselskabet og derfor givetvis antimuslimsk, racistisk og zionist. Jeg repræsenterede det onde, og Shansen det gode - dvs. det Radikale Venstre.

Fanatiske kulturradikale

Mange af vore bekendte i højskoleverdenen er chokerede over billederne, fordi fremgangsmåden er så gemen. Særlig den del af bekendtskabskredsen, som er relateret til centrum-venstre, er pikeret. De mere borgerlige i omgangskredsen er mindre overraskede. De har været udsat for langt værre ting.

At fanatismen i kredsen omkring det Radikale Venstre og de kulturradikale er blevet så ekstrem, kan umiddelbart forekomme forbavsende, når man kender hæderlige radikale koryfæer som Asger Baunsbak, Marianne Jelved og Hanne Dahl.

Ekstremismen blandt de såkaldt progressive centrumvenstre folk er imidlertid blevet mere og mere markant. De er, som antydet, fuldstændig overbevist om, at de repræsenterer det gode - og at Dansk Folkeparti, Tidehverv og VK-blokken inkarnationen af det onde.

Ja, Shansen slutter ubesværet via raffinerede associationskæder fra medlemskab af Trykkefrihedsselskabet til racisme og antimuslimske holdninger.

Den slags associationskæder var netop også kendetegnende for de totalitære bevægelser i 30'erne. Her så man også stort på, om aksiomet var funderet på kviksand, og om associationskæderne havde karakter af Erasmus Montanus-logik.

Relativisme

Sandheden er med de postmodernistiske strømningers gennembrud op gennem 80'erne blevet relativ. Det er her, det afgørende forfald sker i kulturlivet og ikke i 1968. Med postmodernismen, som især har været adfærdsnorm i centrum af dansk kultur, er der blevet speedet op for det impressionistiske sandhedsbegreb.

Sandheden skal ikke længere være afprøvet gennem tålmodig research. Nej, sandheden skal som på Shansens blog primært gøre indtryk, det vil sige være impressionistisk, så det kan tjene det gode. Sandhed handler med postmodernismens entré om det virkningsfulde, om at spejle sig i det tilsyneladende gode og ikke om at fastholde langmodigheden, grundigheden og usikkerheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Det må naturligvis være dybt ubehageligt, at blive tillagt handlinger man ikke har gjort, eller motiver man ikke har.

Det er givetvis usandt, hvad der hævdes i bloggen, nemlig at Thue Kjærhus var til stede.

Men hvorfor henvender Thue Kjærhus sig ikke rette sted? Hvorfor gøre det til et mediestunt i stedet?

At Thue Kjærhus vælger at klage sin nød i disse spalter, har primært at gøre med, at der blandt medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, Uriasposten, Snaphanen og mange andre, er enighed om at der skal køres en hetz eksplicit rettet mod Margrete Monika Hansen, og nærværende artikel er en del af netop den kampagne.

I artiklen er der mange mærkeligt udsagn, f.eks. denne:
"Vi har i vores familie altid været knyttet til Israel og zionismen. Det var en sag, som min mor støttede. "

Det ville unægteligt være mere interessant at vide, om Thue Kjærhus "er knyttet til" zionismen eller ej, end at hans mor var det. Det virker også lidt søgt at antyde, at den planlagte deltagelse i en demonstration skyldes nostalgi og gamle dage.

En anden perle er konklusionen:
"Sandheden skal ikke længere være afprøvet gennem tålmodig research. Nej, sandheden skal som på Shansens blog primært gøre indtryk, det vil sige være impressionistisk, så det kan tjene det gode. Sandhed handler med postmodernismens entré om det virkningsfulde, om at spejle sig i det tilsyneladende gode og ikke om at fastholde langmodigheden, grundigheden og usikkerheden."

Naturligvis har Thue Kjærhus ret. Bortset fra skvalderet om det postmoderne, benytter Margrete Monika Hansen på sin blog præcis de samme metoder som findes på Uriasposter, Snaphanen og hundredevis af højrerabiate sites benytter, og har benyttet i årevis.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Tak til Thue Kjærhus for den fantastiske overskrift. Dén er værd at huske, og kan givetvis bruges i mange sammenhænge :-)

Brugerbillede for Eigil Møller
Eigil Møller

Hvem kan tage moralske domme alvorligt fra en mand, der efter eget udsagn fandt det "oplagt" at deltage i en demonstration til fordel for folkemordet på Gazas befolkning? At hans mor (!) altid havde støttet zionismen, er den eneste begrundelse han angiver for sin opbakning til de horrible forbrydelser.

Selvom beretningerne om de mange overlagte mord på civile i alle aldre, ikke så meget som fører til en eftertænksom bisætning i mandens tekst, så har han naturligvis sin fulde ret til at udtale sig om andres gøren og laden. Men han skal ikke forvente at blive taget seriøst så meget som et sekund. For magen til forhærdethed skal man da lede længe efter. Han positionerer sig som medskyldig i etnisk udrensning og i det apartheidsystem, han så gerne ville have støttet med deltagelsen i demonstrationen. Han har dømt sig selv.

Brugerbillede for Thue  Kjærhus
Thue Kjærhus

Kære alle;
Jeg må oplyse at jeg for flere mdr. siden har skrevet til Shansen med henblik på , at få siderne fjernet. Intet er sket. Ingen læser på information kan være ubekendt med ,at jeg er medlem af Venstre( det grundtvigske venstre= konservatismen), Europabevægelsen og Trykkefrihedsselskabet . Desuden har jeg op til flere ganbge gjort det klart i mine klummer, at jeg er zionist og har været bosat i Israel i 70'erne.
MVH
Thue Kjærhus
Rønshoved Højskole

Brugerbillede for Marianne M. Rosengren Pacarada
Marianne M. Rosengren Pacarada

Jeg læser, at Thue Kjærhus og Anne Marie Buch har hentet deres informationer om Margrethe Monika S. Hansen fra hhv. Trykkefrihedsselskabet og Uriausposten. Dette ses klart og tydeligt i brugen af floskler og påståede fakta.

Dermed er der ikke længere noget at komme efter.

For hvis man tiltror disse sprøjter som leveringsdygtige i sandhed (og desuden udmelder zionistiske tilhørsforhold), samtidig med at man betegner et medlem af det Radikale Venstre som fanatisk, så kan Margrethe Monika S. Hansen trygt læne sig tilbage og glæde sig over, at hun endnu engang er blevet promoveret af de radikales (brugt i ordets oprindelige betydning) propagandaapparat som deres modstander.

Det lyser langt væk af et desperat forsøg på at undvige det faktum, at de heilende demonstranter VAR forklædte højreekstremister!

Men, tillykke til Margrethe. Enhver omtale fra disse personer cementerer din person som værende hæderlig og troværdig.

Brugerbillede for Anonym

Jeg synes det er bemaerkelsesvaerdigt at diskussionen nu endnu engang er drejet over i hvor primitiv islamisk kultur "angiveligvis" er. Thue Kjaerhus starter et helt andet sted men som saedvanligt drejes diskussionen over med fokus paa islams samt muslimers "primitive" tankegods.

Thue,, nu skriver du at du er "Zionist",, kan du forklare hvad du mener med dette og hvad zionismen betyder for din rolle i Trykkefrihedsselskabet og i dine oevrige profesionelle karrierremaessige forhold?

Brugerbillede for Anonym

Thue Kjaerhus

Jeg har faktisk stor respekt for at du blankt melder ud at du er Zionist, men jeg ville oenske at du deltog en smule mere i debatten..

Jeg er lidt nysgerrig paa hvilken slags zionist du er.. Er du "Kristen Zionist" eller "Joedisk Zionist" eller hvilken slags Zionisme stoetter du? Jeg gaar ud fra at du maa vaere erklaeret religioes en en eller anden retning og derfor vil jeg gerne hoere om hvilken Zionisme du stoetter??

Brugerbillede for Anonym

Thue

-Jeg spoerger blot siden du selv bringer det paa banen at du er "erklaeret zionist".. Og nu arbejder du som forstander samt har ogsaa et job i Trykkefrihedsselskabet?? Hvilken rolle spiller dit forhold til Zionisme i Trykkefrihedsselskabet?

Brugerbillede for Espen Fyhrie

Angående fjerning af kommentarer

Debatten tilknyttet denne kommentar udviklede sig hurtigt til et ureflekteret personangreb mod en af de centrale personer i artiklen. Derfor er mange indlæg blevet fjernet, både de af upassende karakter, og de som var svar på disse. Desuden er muligheden for at svare på de tilbageblivende indlæg blevet suspenderet.

Dette har affødt en serie af indlæg omhandlende vore modereringsprincipper, tilknyttet helt andre og urelaterede artikler, hvilket er meget forstyrrende for debatkulturen generelt. Enhver kritik af redaktionens metoder, eller forslag til ændringer, skal stiles til os, og ikke fylde forstyrrende i debatterne generelt.

For at opklare et par tvivlsspørgsmål:

Modereringen af debatten på information.dk varetages af web-redaktionen, overvejende af mig. avisens skribenter i al almindelighed, og eksterne debattører i særdeleshed, er ikke involveret i denne proces.

Der ligger ingen politisk dagsorden til grund for vores moderering, hverken i dette eller andre tilfælde, og vi har ikke modtaget nogen henvendelse om denne debat fra forfatteren til artiklen.

Espen Fyhrie
Debatvært