Læsetid: 7 min.

Den sidste arbejder

Werner Jørgensen gik i sin fars fodspor. I tre generationer har familien arbejdet på motorfabrikken B&W. I dag er den gamle motorfabrik ejet af et tysk firma, og når Werner Jørgensen i år stopper på fabrikken uddør en tradition med ham. Datteren er blevet pædagog, og den gammeldags maskinarbejder er i dag enten robotoperatør eller kineser
Epokeskifte. Meget har forandret sig, siden Werner Jørgensen kom i lære på B&W ved en filebænk og nogle file for 50 år siden. Med generation er industrialiseringen i Danmark endegyldigt forbi.

Epokeskifte. Meget har forandret sig, siden Werner Jørgensen kom i lære på B&W ved en filebænk og nogle file for 50 år siden. Med generation er industrialiseringen i Danmark endegyldigt forbi.

Kristine Kiilerich

1. maj 2009

Den gamle B&W motorfabrik, der i dag hedder MAN Diesel, skyder som et skib ud i vandet fra Teglholmen i Københavns Sydhavn. Facaden er bygget med en kommandobro, der højt hævet over vandet rager ud som en indhegnet vippe, hvorfra man kan se ud over hele København. Til den gamle sojakagefabrik på Bryggen, hvis kornsiloer i dag er fyldt med designermøbler og fladskærme. Til Carlsberg på Vesterbro, hvis produktion i byen er blevet af kuriøs karakter og til sektionshallen på det gamle B&W skibsværft, der har fungeret som Nordeuropas største indendørs golfbane.

Den industrialiseringsbølge, som forandrede Danmark, er for altid slut, og det arbejde, som ikke er flyttet til Østeuropa eller Fjernøsten er fuldstændig forandret fra, hvad det var. De store arbejdspladser er væk, og de få tilbageværende gamle maskinarbejdere er blevet industriteknikere omgivet af computerstyrede robotter. I løbet af tre generationer blev København indtaget, forvandlet og forladt som industriby. En udvikling der var overstået på blot hundrede år.

Werner Jørgensen har været med hele vejen. Hans far, farbror og bedstefar har alle arbejdet på B&W, og lillebror kører i dag testmotoren på MAN Diesel. Werner Jørgensen er 66 år, og selv om han holder 50 års jubilæum til august, så ønsker han ikke at modtage Dronningens belønningsmedalje: "Ikke på vilkår. Sådan et cirkus deltager jeg ikke i. Hvis jeg havde fået en medalje af firmaet, så havde det fae'me været noget andet," siger Werner Jørgensen med bred københavnerdialekt.

Danmarks første strejke

Werner Jørgensen har været tillidsmand i 44 år, hvis han tæller det hele med. Han repræsenterer det B&W, der som landets største arbejdsplads var med til at indgyde arbejderklassen stolthed over dens egen styrke og faglige organisering, eller - set med andre øjne - var en udklækningscentral for besværlige venstreorienterede ballademagere.

Det var herfra, at værftsarbejdere i 1871 gik på gaden, og dermed lagde navn til Danmarks første strejke. Det år hvor også Louis Pio stiftede en dansk sektion af Den socialistiske Internationale, og J.P. Jacobsen slap "den darwinistiske abeteori" løs i Danmark, sådan som det beskrives i Anders Laubjergs fantastiske bog Den store bølge om københavnske industriarbejdspladser.

På Werner Jørgensens glaskontor midt i motorfabrikken hænger billederne stadig fra en række faglige klubmøder i 20'erne og 30'erne.

"Forbindelsen bagud er vigtig, så du hele tiden husker, hvor det er, du er dukket op fra," siger Werner Jørgensen med stolthed.

I dag er det faglige sammenhold ikke så stærkt som tidligere, mener Werner Jørgensen, og han forklarer det blandt andet med de nye arbejdsbetingelser. Hvor man tidligere gik sammen i større grupper og havde anderledes mulighed for at snakke sammen, så sidder hver især i dag og passer sin egen maskine.

"Ham, de møder om morgenen i spejlet, det er ham, de siger farvel til, når de børster tænder om aftenen, og det er sgu også ham, de har holdt med hele dagen i mange tilfælde. Den der gammeldags solidaritet, som vi kendte, den er sgu ikke, hvad den har været".

Samtidig er det i dag nemmere at holde øje med, hvor meget den enkelte arbejder, fordi alle maskiner er computerstyret, og det registreres centralt, hvor meget de er i gang.

"Der var en anderledes type sammenhold tidligere. Det var ikke noget med, at ens kollegaer var ens konkurrenter. Men sådan bliver det nemt nu, fordi man kan måle og sammenligne alting".

Milliarder i overskud

Tilbage i 1979 var Werner Jørgensen i Jugoslavien på ferie med familien. I bogen Den store bølge er gengivet, hvordan han dengang fik en ubehagelig overraskelse, da datteren ville ned og se maskinrummet på Østersøfærgen.

"Hvorfor er I interesserede i det?", blev der spurgt. "Jo, det er fordi, jeg arbejder på B&W's motorfabrik," svarede Werner Jørgensen.

"Jamen, den er da ved at blive lukket. Det har stået i alle landets aviser," lød svaret, og så gjaldt det om at komme hjem og finde ud af, hvad der var gang i.

I første omgang blev næsten halvdelen af aktierne i virksomheden solgt til den tyske koncern MAN, og efter et år overtog de i 1980 hele B&W motorfabrikken, hvilket skulle vise sig at blive en god forretning. Den tyske koncern købte B&W motorfabrik for 256 millioner kroner, og i løbet af de første 25 år blev der fra produktionen alene i København afleveret 3,1 milliarder kroner til det tyske moderselskab, og siden da er det årlige overskud ikke faldet, fortæller Werner Jørgensen.

"Alene sidste år, havde vi mere end en milliard i overskud".

Den sidste motor

På MAN fabrikken i København laves ikke længere hele motorer. I dag laves udelukkende de højteknologiske komponenter og forskellige reservedele, mens selve motorerne primært produceres i Fjernøsten.

"Der er ingen, som kan tjene penge på motorer i dag i Europa uden statsstøtte. Du kan ikke konkurrere med dem ude i Fjernøsten. Jeg har set priser på skib og motor, der var 13-30 procent lavere end prisen på råstål. Det kan kun lade sig gøre med statsstøtte i ryggen, og det kan vi ikke hamle op med".

Udviklingen væk fra at lave den færdige motor i Danmark har betydet en kolossal nedgang i antallet af beskæftigede i produktionen. Fra 1974 var der 3.300 beskæftiget på motorfabrikken, mens 13 år senere var der kun 136 smede, der flyttede med fra Christianshavn til Teglholmen.

Den sidste motor blev samlet på Christianshavn i 1987. En æra i dansk industrihistorie var slut, og med vemod poserede maskinarbejderne med sorte sørgearmbånd på motoren foran en fotograf.

En ny art forbrydelse

Siden dengang er der kommet lidt flere ansatte igen. I dag er der 242 metalfolk og omkring 60 arbejdsmænd ansat. Godt nok er firmaet i gang med sin første fyringsrunde siden 1993, fordi finanskrisen har betydet en nedgang i ordrerne. Men Werner Jørgensen tror på, at firmaet har en fremtid, fordi produktionen er så effektiv, at den stadig kan matche konkurrencen med billig arbejdskraft fra udlandet.

MAN koncernen har købt et guldæg med motorfabrikken og licenserne til den dansk udviklede motor. MAN Diesel er i dag den absolut vigtigste spiller på markedet for totaktsmotorer, og koncernen sidder på over 85 procent af verdensmarkedet.

Den motor, som nu bruges overalt i verden og skønnes at sidde i omkring 7.000 skibe, blev oprindeligt udviklet på B&W. Det var her, at verdens første dieseldrevne motorskib Selandia blev bygget i 1912, og Selandias jomfrurejse til Fjernøsten blev det vendepunkt, hvor dieselmotoren sejrede over dampmotoren.

Det var i 1898 lykkedes B&W at købe licens- og udviklingsrettighederne til motoren af tyskeren Rudolf Diesel, der selv tvivlede på, at det kunne lade sig gøre at producere tilstrækkeligt kraftige motorer til den oceangående trafik. De første prøvemotorer havde 8-10 HK og efter 10 år lykkedes det at lave Selandias 2.500 HK. I dag har motorerne over 100.000 HK i motorydelse, og ejerskabet er vendt tilbage til MAN fabrikken i Tyskland, hvor Rudolf Diesel oprindeligt udviklede de første små motorer.

Men B&W værftet, hvor verdens oceangående dieselskibe blev udviklet, havde også sat et fagligt skib i søen. Med Danmarks første strejke i 1871 trådte den danske arbejder i karakter og blev et begreb. De rebelske skibsbygningsarbejderes aktion gjorde så stort et indtryk på den københavnske politidirektør Crone, at han i sin årsrapport for 1871 skrev, at en "ny art forbrydelse" truede den offentlige orden: "Socialismen er opdukket i vort samfund."

Shareholders value

Werner Jørgensen er stadig socialist, men han er samtidig blevet gladere for virksomhedens ledelse.

"Vi har tjent så mange penge til koncernen, at vi har fået lov at passe os selv. Og forholdet til ledelsen her i Danmark er blevet langt bedre," fortæller Werner Jørgensen.

Hvor man engang skulle kæmpe for at råbe ledelsen op, så er der i dag skabt en anderledes kultur for at tage medarbejderne med på råd. Samtidig er de egentlige ejere kommet langt væk.

"Førhen, der havde man sgu ejerne her, og det var et solidt borgerligt og reaktionært drevet selskab," siger Werner Jørgensen.

Han forklarer, hvordan investeringer godt måtte tage 20 år, før de kom ind igen.

"Men nu er det altså shareholders value, som det hedder med et af de her fine udtryk. I dag har du størst chance for at få lov til at købe en maskine, hvis du kan sige, at den tjener sig hjem på et år".

Meget har forandret sig siden Werner Jørgensen kom i lære og fik en filebænk og nogle file. De fleste store arbejdspladser, der satte deres præg på industrialiseringen i Danmark, er lukket. Atlas, der blandt andet producerede køleskabe, undlod at fejre det 100 års jubilæum i 1999, fordi virksomheden lukkede samme år.

Titan, Valby maskinfabrik, Rekyl-Riffel Syndikatet og mange andre virksomheder er væk. Men B&W motor eksisterer stadig, selvom navnet er ændret, og en mand som Werner Jørgensen, der startede som maskinarbejder, i dag kan kalde sig industriteknikker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu