Læsetid: 9 min.

Et udbredt problem - som ingen kender omfanget af

Politikerne stod i kø med skrappe udmeldinger om udvisning af imamer og lovstramninger, da de i sidste uge blev konfronteret med eksistensen af flerkoneri i Danmark. Der er imidlertid ingen, der ved, hvor udbredt fænomenet er, men der kan være flere grunde til, at kvinder bliver hustru nummer to. F.eks. tiltrækker det danske konvertitter, der praktiserer en bogstavtro læsning af Koranen
Flerkoneri. Flerkoneri blandt indvandrere opregner journalisten bag undersøgelsen tre i kategorier og tilføjer, at hun selv kun er stødt på to, heraf er den ene dansk konvertit. Arkiv

Flerkoneri. Flerkoneri blandt indvandrere opregner journalisten bag undersøgelsen tre i kategorier og tilføjer, at hun selv kun er stødt på to, heraf er den ene dansk konvertit. Arkiv

Ditte Bjerregaard

24. april 2009

Det buldrede gennem radioaviser og tv-nyheder hele sidste søndag: Socialdemokraterne forslog udvisninger "af folk, der på nogen som helst måde medvirker til flerkoneri", Konservative forlangte en handlingsplan, mens Dansk Folkeparti straks ville udvise alle imamer uden dansk statsborgerskab. Venstre opfordrede regeringen til at tage 'de fintfølende handsker' af og overveje ny lovgivning.

Anledningen var et par artikler i Jyllands-Posten op til søndag, der fortalte, hvordan "flerkoneri florerer" i Danmark. En af artiklerne citerede den danske konvertit Jette Abou-Hawache fra Gellerupparken, der selv kender til seks kvinder, som lever i flerkone-forhold, hvor de "er spærret inde enten fysisk eller psykisk". Ifølge Jette Abou-Hawache er der tale om "kvindeundertrykkelse af værste skuffe", som "politikere og myndigheder slet ikke har opdaget". Endnu en kilde i København oplyste til avisen at have personligt kendskab til -"seks-syv mænd, der har to koner, enkelte har tre." Artiklerne i Jyllands-Posten henviste også til rapporten At være muslimsk kvinde i Danmark, som ligestillingsminister Karen Jespersen offentliggjorde for en måned siden.

Rapporten "fastslår" ifølge Jyllands-Posten, at "flerkoneri er mere udbredt, end man hidtil har troet". Og bladrer man i rapporten, fremgår det, at det ligefrem var en aha-oplevelse at erfare, hvordan flere muslimske kvinder af sig selv begyndte at tale om flerkoneri. Angiveligt var aha-oplevelsen anledningen til, at flerkoneri overhovedet blev et emne i de interviews, der danner grundlag for rapporten.

De lynhurtige politikere

Denne aha-oplevelse, som også politikerne greb på en nyhedssvag solskinbeskinnet dag som sidste søndag, var en konstruktion frit opfundet til lejligheden. For selvfølgelig er der flerkoneri i Danmark.

For mere end et år siden lancerede ligestillingsminister Karen Jespersen en undersøgelse af flerkoneri. Det var, da sagen om den irakiske tolk med de to koner var fremme i den offentlige debat.

"Vi vil undersøge hvor og hvordan det her foregår, så vi kan sætte en stopper for den diskriminerende praksis," sagde ministeren og tilføjede:

"Sagen er blot det seneste eksempel på det kvindesyn, som en gruppe reaktionære personer med indvandrerbaggrund forsøger at introducere i Danmark."

Ifølge ministerens sekretariat, Ligestillingsafdelingen, findes der ingen anden undersøgelse end den rapport, som udkom for godt en måned siden, altså At være muslimsk kvinde i Danmark.

Ingen steder i denne rapport gøres der forsøg på at beskrive omfanget af flerkoneri, og det er ifølge rapportens tilrettelægger, ph.d. Tina Magaard, et bevidst valg:

"Vi spørger ind til flerkoneri, som man kan læse i rapporten, men det er ikke rapportens fokus, som er muslimske pigers ligestilling i uddannelsesystemet og på arbejdsmarkedet," siger hun.

Rapporten gengiver anonymiserede udtalelser fra fire-fem udenlandske kvinder, der har hørt om eller kender nogen, der praktiserer flerkoneri. Men kun interviewede danske konvertitter praktiserer selv flerkoneri, og Tina Magaard mener i øvrigt ikke, at flerkoneri er blandt rapportens væsentligste budskaber:

"Det mest udbredte er den sociale kontrol som følge af kultur og religion, som begrænser kvinderne. Men et sådant emne er nok mindre egnet til at skabe overskrifter," som hun siger.

Alt er som før, der er kort sagt fortsat ingen, der kender det mulige omfang af flerkoneri i Danmark. Således har hverken socialforvaltningerne i Århus eller København kendskab til sager, hvori flerkoneri indgår, oplyser de til Information. Heller ikke hos Socialforskningsinstituttet (SFI) eller Kvinfo er der lavet undersøgelser af eller indsamlet viden om fænomenet.

Men alle tror, at det er der, og ingen tør afvise noget. Ifølge forsker Miriam Koktvedgaard Zeitsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet er der derfor heller inden, der ved, om debatten om flerkoneri fylder mere, end den konkrete udbredelse berettiger til.

"Selv kender jeg ingen eksempler fra Danmark, men det kendes fra andre vestlige lande, at muslimske mænd bliver viet til kone nummer to af en imam. En sådan vielse accepteres af den muslimske gruppe, selv om samfundet ikke anerkender det som et ægteskab."

Den særlige muslimske vielse kan være svær for en kvinde at blive løst af, netop fordi den ikke anerkendes af samfundet, tilføjer hun.

Den somaliske kvinde

Journalist Pernille Ammitzbøll har foretaget godt halvdelen af de interviews med muslimske kvinder, som Karen Jespersens rapport bygger på. Ud fra en interviewguide har hun spurgt interview-personerne om de var enige med Koranens vers, som siger, at en mand må tage op til fire koner. Efter at have mødt kvinderne ansigt til ansigt opregner Pernille Ammitzbøll tre kategorier, hvoraf hun dog selv kun er stødt på de to.

Den første kategori, hvis størrelse ingen kender, er f.eks. kvinder, der er kommet til Danmark via familiesammenføring og så oplever, at deres mand pludselig har taget eller tager sig en ny kone.

Jyllands-Posten har i en dansk provinsby interviewet en kvinde af somalisk afstamning, der vel ankommet til Danmark og som mor til fire børn pludselig som 40-årig fandt ud af, at hendes jævnaldrende somaliske mand ville gifte sig med en 18-årig. I to år levede hun under samme tag som den yngre kone, indtil hun for fem år siden fik nok og lod sig skille.

Pernille Ammitzbøll er ikke stødt på den slags kvinder under sit feltarbejde, og de indgår ikke i rapporten. Derimod er hun stødt på eksempler på flerkoneri med kvinder fra den første generation af indvandrere fra 1960'erne og 70'erne.

"Jeg talte med en kvinde, hvis gamle mor levede i en slags flerkoneforhold. Moren er en af de kvinder, der først kom sent til Danmark via familiesammenføring, hun lærte aldrig at tale dansk, hun kom aldrig ud på arbejdsmarkedet så hun omgås kun en meget lille gruppe af kvinder fra den egn i hjemlandet, som hun selv kommer fra. Hendes mand blev siden forelsket i en dansk kvinde, som han lærte at kende i forbindelse med sit arbejde, men i stedet for at lade sig skille, enedes manden og den danske kvinde om, at hans første kone fortsat formelt også kunne være hans kone," forklarer Pernille Ammitzbøll.

"Hvis manden lod sig skille, ville det have betydet en komplet social udstødning og isolation af hans første kone, så hun ikke længere kunne omgås sine veninder fra hjemlandet, fordi skilsmisse i de kredse er så tabubelagt. Så her er der altså tale om en social foranstaltning af hensyn til den første kone. I hendes og familiens øjne er det uden tvivl bedre for hendes livssituation at være i et flerkoneægteskab end at leve isoleret og uden danskkundskaber," siger Pernille Ammitzbøll.

Mandens datter med den første kone har accepteret, at en dansk kvinde har giftet sig med hendes far, som hendes mor også er gift med, men selv ville hun aldrig acceptere et flerkoneforhold.

"Datteren er meget religiøs, men hun taler dansk og har et job, så hun er i en helt anden og bedre situation end sin mor," siger Pernille Ammitzbøll.

Danske konvertitter

Den tredje kategori er danske kvinder, der er konverteret til islam, ofte til en ret bogstavstro retning som salafismen:

"Et eksempel er en dansk kvinde i begyndelsen af 20'erne, som har giftet sig med en mand fra et ikke-vestligt land, som hun har lært at kende i den moske, hun besøgte," forklarer Pernille Ammitzbøll. Manden er lidt ældre end den danske kvinde, og han havde allerede en første kone i sit hjemland. Det accepterede den danske kvinde med henvisning til, at det står i Koranen, at en mand kan have op til fire koner, hvis han kan forsørge dem. Hun blev regulært gift med manden, som hun først lærte at kende efter, at hun konverterede.

"Begge kvinder har børn med manden, og den danske kone har besøgt hans første kone i hjemlandet. De har også arrangeret, at den første kone kom på besøg, så hele familien var samlet under ramadanen. Begge kvinder var til stede, da jeg interviewede den danske kvinde, og ingen af dem gav indtryk af at være fysisk eller psykisk indepærrede. Den første kone indprentede mig dog, at hun var kone nummer et," forklarer Pernille Ammitzbøll.

"Den danske konvertit i den her familie er en almindelig dansk pige, der er opvokset i en provinsby. Men hun har altså valgt at tro på den salafistiske udlægning af Koranen," forklarer Pernille Ammitzbøll og tilføjer:

"På spørgsmålet hvorfor hun har valgt denne form for islam, er hendes svar, at hun i første omgang syntes, at den fuldstændige tildækning i en såkaldt niqab gør de muslimske kvinder mystiske og dragende."

Endnu en dansk konvertit, som Pernille Ammitzbøll har talt med, er en veluddannet dansk kvinde, der lever single. Hun ville principielt ikke have noget imod at være kone nummer to, hvis det kunne betyde, at hun fortsat kunne passe sin akademiske karriere og slippe for at vaske sokker og lave mad, har hun forklaret.

"Så selv om det ikke er aktuelt for hende, er hun slet ikke afvisende over for tanken," siger Pernille Ammitzbøll.

Positivt beskrevet

Tina G. Jensen fra SFI har som antropolog forsket blandt danske konvertitter, og undervejs hørte hun også om danske kvinder, der indgik i polygame ægteskaber på frivillig basis.

"Nogle af de danske kvinder, jeg talte med, kendte nogen eller indgik selv som anden eller tredje kone," siger hun.

"Jeg fik selvfølgelig ægteskabene beskrevet fra den positive side, men jeg ved, at der er delte meninger om, hvor- vidt det er moralsk forsvarligt eller ej," siger hun. Lige som man kan finde almindelige danske ægteskaber, der er gode og dårlige, kan man ifølge Tina G. Jensen også finde polygame forhold, der er undertrykkende, lige som man kan finde forhold, der mere minder om den promiskuøsitet, som man dyrkede herhjemme i 70'erne.

"Man kan godt få det indtryk, at det for nogle af de danske konvertitter og kvinder opleves som interessant og spændende, at man indgår som kone nummer to eller tre," siger hun.

Ifølge Familiestyrelsen under Justitsministeriet bryder imamer i Danmark ikke gældende lov, hvis - eller når - de efter muslimsk tradition vier en mand til hans anden eller tredje kone.

"Nej, det gør de ikke, for der er ikke tale om en vielse, der har borgerlig gyldighed. Det er et vigtigt budskab at komme ud med. Der er snarere tale om en slags velsignelse af et kæresteforhold, hvis man skal oversætte det til noget, vi kender til fra vores kultur," oplyser kontorchef Malene Vestergaard fra Familiestyrelsen til Information.

Ret beset behøves der blot to mandlige vidner, så kan næsten hvem som helst kalde sig imam og forrette vielsen, men styrelsen kender ikke et eneste eksempel på, at de imamer, som styrelsen har tildelt bemyndigelse til at gifte folk rigtigt med retsvirkning, har overtrådt loven og i strid med loven giftet en mand for anden gang.

Men er der flerkoneri i Danmark? Selvfølgelig er der det, og det bliver straffet hver gang, det opdages. Ifølge nyhedstelegrammerne skete det senest i februar i år, hvor en 34-årig silkeborgenser blev dømt for i en periode at have været gift med to kvinder på en gang. Først giftede han sig med en kvinde fra Tanzania og i 2007 med en kvinde fra Thailand. Det første ægteskab var muslimsk, og manden troede, at det var opløst. Men retten i Viborg slog fast, at manden ikke havde gjort nok for sikre sig, at han var blevet skilt.Det kostede 60 dages ubetinget fængsel.

Og som nyhedstelegrammet slutter: "Det er sjældent, at man i Danmark har sager om bigami. De seneste domme er fra 2002 0g 2001."

http://www.lige.dk/Default.asp?Id=134&AjrNws;=1081

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg undrer mig over at man overhovedet har et forbud mod flerkoneri (bigami)

I dette fritvalgssamfund;-) kan jeg faktisk ikke finde nogen rimelig grund til at en mand ikke må have flere koner, eller en kvinde kan have flere mænd, hvis alle parter er enige om at det er ok.

Jeg havde en formodning om at det nok bunder sig i et eller ander religiøst tabu, men jeg kan ikke finde det nogen steder.
Hverken i det Gl. testamente eller det ny, står der (såvidt jeg kan læse det) at man kun må gifte sig med én person.

Måske der er folk herinde der ved bedre

Jeg ser frem til at blive oplyst

Ulrik Dahlin:

"Et udbredt problem - som ingen kender omfanget af"

Hvordan kan Ulrik Dahlin vide at polygami er et udbredt problem, når han nu selv oven i købet indrømmer, at ingen kender omfanget?

Inger Sundsvald:

"Hvor er ca. 12 indlæg blevet af?"

Ja, jeg hører også til dem, der nogen gange mener at Espen Fyhrie kan være lige lovlig emsig og nidkær. Jeg oplever da også jævnligt, at mine kommentarer forsvinder ud i den blå luft.

Jeg synes til gengeæld ikke vi må være blinde for, at debatten generelt er blevet langt mere sober og saglig efter at man er begyndt at tage moderationen alvorlig. Det sætter jeg meget stor pris på.

På den baggrund kan jeg sagtens leve med, at der af og til forsvinder indlæg, som umiddelbart virker harmløse - selv i de tilfælde, hvor det er mig selv der har forfattet dem...

Inger Sundsvald

Per Thomsen
Jeg er helt enig. Jeg fik bare ikke læst hvad der i denne omgang var stødende; men så slap jeg da for at hidse mig op over dét ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Jeg fik bare ikke læst hvad der i denne omgang var stødende; men så slap jeg da for at hidse mig op over dét "

Det var givetvis Christian Schmidts absurde enten-eller spørgsmål, og den polemik der fulgte.

I dette tilfælde giver jeg næsten moderator ret - det kunne vi godt have undværet :-)

Det er sjovt som forargelsesfaktoren er loebet loebsk i "polygami-sagen"..

Det er trods alt et relativt mikroskopisk problem..

Altsaa, enhver "player" kan score 1-2 nye kvinde eller mande bekendtskaber om ugen hvis man er rigtig aktiv,, -Hvem forarges?

Enhver hippie kan leve under samme tage med adskillige partnere og leve med alle sine partnere uden et registreret partnerskab,, -Hvem forarges?

Det drejer sig i bund og grund om hvad der er frivilligt og ufrivilligt.. Der er ikke noget galt i at maend gifter sig med maend eller kvinder gifter sig med kvinder, -naar det er frivilligt ..

Saa laenge at ingen tvinges, kraenkes eller lider overlast kan man "vel" ikke tillade sig fra statens side, at lovgive for eller imod seksuelle eller familiaere forhold. -Det er min pointe.

Men politikere taenker ikke paa den maade, -de taenker,, "Hvordan kan jeg forarge vaelgerne for at fremme min egen sag samt min egen position",,

de taenker ikke "Hvad er den rigtige beslutning?"