Væggraffitien fylder 25 år

For nogle betragtes det som hæsligt hærværk. For andre er det en elsket udtryksform.

I år er det 25 år siden, den moderne graffiti kom til Danmark, og selv om kommuner, private og offentlige myndigheder hvert år bruger millioner på at fjerne graffiti, så er den stadig en stor del af det danske gadebillede.

"For os er det ikke et mærkeår. Det har været 25 års kamp mod, hvad vi opfatter som hærværk," siger Gert Frost, direktør for DSB S-tog.

S-togene har gennem de senere år oplevet en stigning i antallet af graffitimalerier. Sidste år blev 1.700 S-tog overmalet med graffiti, mens op mod 400 fjern- og regionaltog måtte renses rene for spraymaling. Det kostede cirka 38 millioner kroner. Dertil kommer de penge, DSB bruger for at gøre livet endnu sværere for graffitimalerne.

"Vi ville da hellere bruge vores ressourcer på noget andet. Men det er hærværk, som vi gør alt for at imødegå. Ikke mindst fordi vi ved, at også vores kunder synes, graffiti øger utrygheden," siger Gert Frost.

DSB er ikke ene om at beklage 25-års-jubilaren.

"Er der da for pokker ikke nogen, der kan pågribe de banditter, der ikke har andet at tage sig til end at tilsvine folks nydelige ejendomme med deres hæslige tegn og gerninger. Ser man dem fra et vindue eller en altan, så ring straks til politiet - hvis ellers de kommer. Råb graffiti-svinene an, tru dem og hæld evt. en spand varmt eller iskoldt vand i hovedet på dem, mens de er i gang med deres lyssky gerninger," skrev forfatter og journalist, Peter Olesen, for nylig i sin blog på Berlingske Tidendes hjemmeside. Peter Olesen understreger, at han godt ved, man ikke må kaste vand i hovedet på folk, men nævner samtidig, at der også bør være en vis proportionalitet og et glimt i øjet. Blogindlægget har fået stribevis af reaktioner fra læsere.

Tilsvin ikke mit hus

I Odense gør graffitimaleren Jonas Stærmose sig klar til at fejre jubilæet i dag.

På en 300 kvadratmeter kommunalt sponseret væg på havnen i byen har kunstprojektet Urban Art Project, der hører sammen med byens Ungdomshus, inviteret graffitimalere fra hele landet til at markere jubilæet med deres bedste graffiti.

"Vi vil gerne sætte det kreative i fokus og vise, at der findes mange seriøse graffitikunstnere. En autonom, der skriver '69' hele vejen ned ad en husrække, har for mig at se ikke noget med rigtig graffiti at gøre. Det er bare mennesker, der ødelægger det for os andre," siger Jonas Stærmose.

Han ærgrer sig over, at de såkaldte 'tags' - det vil sige små signaturer - og politiske skriverier fylder så meget på de danske husfacader i dag og for mange er ensbetydende med graffiti.

"Den slags er bare opmærksomhed uden talent. Graffiti skal for mig havde et vist kunstnerisk niveau," siger Jonas Stærmose.

Væggen, som graffitimalerne bruger i dag er lovlig, og Jonas Stærmose efterlyser flere steder i de danske byer, hvor unge graffitimalere kan prøve deres talent af uden at risikere bøder og politi.

"Jeg ville da også blive helt vildt sur, hvis nogen kom og malede på mit hus," siger Jonas Stærmose.