Læsetid: 4 min.

Den varme hånd

Om den hårde og den bløde hånd, som alle vi pladderhumanister elsker, og Inger og Karens forsvindingsnumre i tinget og Mogensen og Christiansen
18. april 2009

Måske af trang til at mænge mig mellem de rigtige politiske kommentatorer - Mogensen og Christiansen og det slav - måske af almindelig tirsdag-efter-påske-kedsomhed, eller dvask underholdningssyge, hvem kan sige det helt nøjagtigt, det er heller ikke så vigtigt. I al fald valgte jeg at ville vælge at se vores nye statsminister holde sin jomfrutale fra Folketingets talerstol. Han talte om hænder. Om den faste, måske ligefrem hårde hånd med hvilken samfundet skal møde bøller og banditter, der ikke respekterer landets love og i det hele taget ikke gider opføre sig ordentligt. Den er jeg med på. Men jeg blev godt nok gladere, da den nye statsminister talte om den anden hånd, nemlig den varme hånd. Det er den, man skal holde under de svage, når de har brug for det. Sådan noget elsker politisk korrekte pladderhumanister og klummeskrivere jo at høre. Fugten presser sig på bag øjnene, vi nikker rørt til hinanden, snøfter og glæder os over, at det ikke er alle borgerlige politikere, der er fascister. Den varme hånd, et skidegodt udtryk.

Men træerne vokser nu engang ikke ind i himlen. Den nye statsministers tale varede 36 minutter, fortalte de senere i tv-avisen. Da han var færdig, skulle man selvfølgelig have slukket for fjernsynet, det var dejligt vejr udenfor, en enkelt pils var der vist også i køleskabet, men dum som man var, blev man hængende. På DR2, der transmitterede videre fra dagens folketingsmøde. Man behandlede et forslag om at fjerne fattigdomsydelserne, dvs. loftet over kontanthjælpen, den såkaldte starthjælp og 300-timersreglen. I den forbindelse oplæste Enhedslistens Line Barfoed et brev, som to teenagerpiger, hvis eneforsørgende mor netop var på starthjælp, havde stilet til folketingets medlemmer.

Sulten i seng

De fortalte bl.a., at de ikke så sjældent går sultne i seng, deres mor kan simpelthen ikke få budgettet til at række. En rulletekst under billedet fortalte videre om lovforslaget, der også ville sikre, at folk på kontanthjælp har råd til at købe lægeordineret medicin (!), og at børn af forældre på kontanthjælp kan få mulighed for at holde ferie som alle andre. Først Line Barfoed, dernæst en række andre af oppositionens politikere bad så mindeligt om, at de to nyslåede ministre, hhv. for det sociale område og for beskæftigelsen, ikke nok ville tage ordet - om ikke andet, så bare for i det mindste at forklare, hvad de mente om sagen.

Men næe, det havde de ikke tænkt sig. De er helt nye, så vi kan ikke rigtig stave til dem endnu, men de hedder Karen og Inger til fornavn. Karen og Inger lignede to halvstore skolepiger, der lige er blevet valgt til at repræsentere skolen ved en national kappestrid i det ædle fag matematik, med udsigt til fine præmier, og som først nu forstod - til deres store undren - at der nok følger visse forpligtelser med. Ikke mindst grundig lektielæsning, så man hverken får tid til at gå til håndbold eller venindesnak eller noget som helst. Øv! Det sagde Zøde Lars da vist ikke noget om, da han ringede for at spørge dem, om de havde lyst til at være ministre i hans regering.

Karens gode råd

DR2's kameramand var kvik til at holde dem i fokus, man så tydeligt, at de godt nok ikke var særlig godt tilpas ved situationen. Måske var det derfor den afgående velfærdsminister, Karen Jespersen, dukkede op bag dem og efter billedet at dømme gav dem gode råd. Måske har hun fortalt dem, at de venstreorienterede, de brokker sig bare, dem skal man ikke indlade sig i dialog med, ignorer dem, zøde tøzer, bare lad dem snakke.

De så nu ikke rigtig trøstede ud, tøzerne. Det var og blev pinligt, at de som ministre ikke tog ordet i en debat om problemer, der vedrører deres ministerområder. Kameramanden fangede også Claus Hjort Frederiksen, der sad med et fåret udtryk i ansigtet, men sådan ser han måske bare ud. Lovforslaget om at afskaffe fattigdomsydelserne, så teenagerpiger kan blive ordentligt mætte, og syge mennesker har råd til lægeordineret medicin, blev i øvrigt forkastet af folketingets flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti - hvis ene arbejdermedlem, Bent Bøgsted, slet ikke så glad ud, da kameramanden også fangede ham.

Men måske sidder man og overfortolker. For Folketingets flertal var det vel bare endnu en dag på kontoret. Med kælen snak om varme hænder og så ellers et spark i røven til folk, der allerede i forvejen er på vej ud over rampen. Dansk Folkeparti? Hvilket folk?

Sportskommentatorer

Når de nu er bragt på banen, så gad vide, hvad Mogensen og Christiansen mon siger til sådan noget? At et politisk flertal har bestemt, at børn ikke får nok at spise, måske fordi deres forældre har været langvarigt syge og heller ikke har råd til medicin. Har Mogensen og Christiansen en mening om den sag?

Nu er det ikke fordi, jeg bebrejder dem noget. De er ikke politikere, de er analytikere og politiske eksperter. De vurderer politik fuldstændig på samme måde som sportskommentatorer giver sig af med at diskutere, om landsholdet har den rigtige træner. Det kan være underholdende nok - hvis man altså hører til de heldige, der ikke er på kontanthjælp. Hvis man er det, tror jeg, det er dybt frustrerende at høre på både Mogensen og Christiansen. Og at være vidne til, at hverken den nye socialminister eller den nye beskæftigelsesminister gider deltage i en politisk diskussion om arbejdsløshed og kontanthjælp.

Stik de fattige en varm hånd, Lars. Zå er du en znut. Pæn habit, for resten.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu