Læsetid: 2 min.

Vejen til helvede

Den britiske bedemandsforening har offentliggjort en liste over de mest populære begravelsessange - og det er ikke salmer, men AC/DC og Frank Sinatra, der ligger i top
Angus Young fra AC/DC, hvis sang -Highway to Hell- er et populært valg ved begravelser.

Angus Young fra AC/DC, hvis sang -Highway to Hell- er et populært valg ved begravelser.

Luke Mac

18. april 2009

Rettelse: I den oprindelige udgave af denne artikel fik vi givet en ansat i en bedemandsforretning navnet Fred W. Paine. Det var imidlertid navnet på forretningen, og vi er ikke bekendt med kildens rette navn. Vi beklager fejlen, som er rettet i denne version.

LONDON - Det er et - bogstaveligt talt - dødsens alvorligt emne. Hvilken sang vil man hav spillet ved sin begravelse?

En liste offentliggjort af den britiske bedemands-forening, tyder på, at englænderne er mere til rock og pop end til salmer.

For 10 år siden var topscorerne salmerne "Jerusalem" og "Abide with me".

Men nu er de kristne hymner blevet udskiftet med moderne sange.

Højst placeret finder man Frank Sinatras klistrede klassiker "My Way", skarpt forfulgt af Monty Pythons "Always look on the bright side of life", James Blunts "Goodbye My Lover", Robbie Williams' "Angels", Bette Midlers "The Wind Beneath My Wings" og - sig ikke, at briterne ikke har humor - det australske rockband AC/DC's "Highway to Hell". Nogle iagttagere mener, det er udtryk for en tendens i retning af et mere sekulært samfund.

Opgør med autoriteterne

Men andre er mindre overbeviste:

"Det er vel et udtryk for, at folk har taget kontrollen over deres eget liv - og nu også deres egen død. Tidligere var man autoritetstro og bad præsten vælge salmer. Men i dag vil vi selv bestemme, og vi kan ikke acceptere, at andre dikterer. Sangene er et opgør med autoriteterne," siger Robert Pigott, der er kirkelig medarbejder på den britiske radiokanal BBC Four.

Han mener ikke, det er et udtryk for en mere sekulær tendens:

"Der er faktisk flere, der ønsker en kirkelig begravelse end tidligere. Så det er næppe et udtryk for mindre religiøsitet," siger Pigott.

Den tendens bekræftes af en ansat hos bedemandsforretningen Fred W. Paine i Wimbledon ved London.

"Folk vil gerne have de religiøse symboler, men de vil også have AC/DC, Robbie Williams og Frank Sinatra. Det er ikke noget, jeg blander mig i. Kunden har altid ret- også selv om han er død," siger medarbejderen med et skælmsk smil.

Han fortæller, at der er en tendens til, at sangvalg kommer med i testamentet.

"Det er en æressag for os at efterleve disse ønsker, også selv om de efterladte måske ikke altid er vilde med, at afdøde bliver stedt vil hvile med hvinende guitarsoloer og et budskab om, at den afdøde er på vej til helvede - on the highway to hell," siger medarbejderen.

Han ser også tendensen som noget britisk:

"Hvis vi i dette land er kendt for noget, er det vores humor. Den fornægter sig ikke, når man er død."

Fred være med dem!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu