Læsetid: 8 min.

100 minutters evolution i øret

Den svenske, banebrydende electropop-duo The Knife har lavet musik til danske Hotel Pro Formas forestilling om Darwin. Det har ført dem til Amazonas, ind i finkulturen og ud i evolutionær musik. Og resultatet er 100 minutters biodiversitet. Information har eksklusivt interviewet Olof Dreijer fra The Knife
The Knife har lavet noget af det mest nyskabende musik i Skandinavien i de seneste år - og de bryder nyt land med deres samarbejde med Hotel Pro Forma om en ny Opera-forestilling, -I morgen om et år-.

The Knife har lavet noget af det mest nyskabende musik i Skandinavien i de seneste år - og de bryder nyt land med deres samarbejde med Hotel Pro Forma om en ny Opera-forestilling, -I morgen om et år-.

Elin Berge.

11. maj 2009

Forestil dig, at en mand har sat sig i en kano i Amazonas og sejler ind i biodiversiteten. Omkring ham og hans medpassagerer detonerer verden i lyde.

"Kombinationen af tusinde superelektronisk klingende frøer blandet med fårekyllinger og flagermus," fortæller han. "Bare lytte til og være ude i naturen. Det påvirker virkelig din tilgang til musik. En meget slående ting er ens forhold til tid, for lyd udvikler sig over tid. Og de lange stræk giver en anden form for tålmodighed. Og ting, man først tror er tilfældige, som dyrenes rytme og klange, begynder at afsløre mønstre. Nogle gange meget stramme mønstre og rytmer, men stadig på en eller anden måde tilfældigt".

Og forestil dig samme mand træde ind i finkulturens mekka, et operahus i Berlin, for at høre sit livs første opera. Aïda af Verdi.

"Jeg tror, der er meget, jeg kan lære," siger han. "For eksempel arbejdet med dybderne og rummet, at man har sangere bag scenen, som man ikke kan se. Og de nærmest parallelle vokaler, som ikke er i harmoni, men alligevel fungerer sammen".

Forestil dig denne mand, Olof Dreijer, på rejse i den vildeste natur og den mest ærværdige kultur. Han er ung, svensk, bedst kendt som den ene halvdel af duoen The Knife, som han deler med søsteren Karin Dreijer (også kendt under aliasset Fever Ray).

En duo, der har høstet kritisk og populær hyldest for en dyster, nyskabende og stærkt personligt klangbehandlet og vokal electro-pop. Deres sidste album Silent Shout er tre år gammelt, og mens dette læses er de ikke ved at lave nye sære hits. Nej, de er ved at lægge sidste hånd på musikken til danske Hotel Pro Formas kommende Darwin-forestilling I morgen om et år, skabt i anledning af 150-året for udgivelsen af det alt forandrende hovedværk On The Origin of Species.

100 minutters musik

I morgen om et år skal blive til en elektronisk opera, som The Knife har komponeret og Hotel Pro Forma formgiver, og som på både konkrete og abstrakte niveauer vil forholde sig til Darwin, hans opdagelser og hans betydning. Der er deadline på aflevering af musikken den 15. maj, hvor The Knife vil aflevere 100 - et hundrede - minutters musik, som skal udvikle sig evolutionært stykket igennem. Og den 15. maj begynder arbejdet så med at få det hele til at gå op i en højere enhed, ultimativt realiseret i en forestilling med både sangere og skuespillere - og formentlig også indspillede spøgelsesvokaler fra Karin Dreijer.

"Vi forsøger at indfange hele tidsforløbet fra geologien til de første amøber og insekter og dinosaurer og så videre op til mennesket," fortæller Olof Dreijer om strukturen. "Og vi forsøger at indfange processen på Darwins rejse med (skibet, red.) Beagle, hans arbejde med Arternes oprindelse, hans indre tanker - videnskab kontra religion - og så udgivelsen af bogen og modtagelsen af den".

Og om lidt skal hele denne evolutions-opera sættes i dialog med Pro Formas opsætning, der bl.a tæller tre sangere: En svensk sanger, en dansk operasanger og en dansk skuespiller.

Det har været en buklet rejse. Fra The Knife - efter anbefaling fra undertegnede - blev kontaktet af Hotel Pro Formas kunstneriske ledere Kirsten Dehlholm og Ralf Richardt Strøbech i begyndelsen af 2008 til i dag. Undervejs har duoen studeret Darwin og fortolkninger af ham, opera, konkretmusik, atonal musik, musik til moderne dans, og de har forladt deres trygge tosomhed og inddraget samarbejdspartnerne Planningtorock fra England og Mount Sims fra USA.

"Vi har forsøgt at indfange diversiteten i emnet, denne enorme diversitet," fortalte Olof Dreijer for nogle dage siden. Hans stemme er rolig, i en halvdyb mellemtone, han taler langsomt, holder pauser for at tænke sig om.

"Jeg har f.eks. arbejdet meget med feedback. Jeg har lavet alle mulige lyde og melodier med feedback. Og jeg har lavet feedback, hvis tonerækker jeg har kopieret direkte over i vokalmelodier".

- Så de kan blive sunget?

"Ja".

- Men feedback kan være ret svært at kontrollere, kan det ikke?

"Præcis. Jeg har forsøgt at starte små evolutioner, som forløber på egen hånd inde i mit udstyr. Og vi har arbejdet med at klippe vokaler og ord op. Og lave dyrelyde".

- Altså menneskestemmer, der laver dyrelyde?

"Ja, gør du ikke det hver morgen?"

Tidligere i år, i januar, fortalte Olof Dreijer at "tit når jeg hører dyrelyde, så tror jeg, det er en synthesizer eller en computer. Fuldstændig utrolige lyde. Så jeg forestillede mig, at jeg kunne skabe vanvittige lyde i computeren, som ville være umulige at skelne fra virkelige dyrelyde. Og jeg vil også gerne have, at det, jeg udvikler, måske kan blive til nye dyr, som kan blive en del af evolutionen".

Og da jeg mailede med ham november sidste år, skrev han: "Jeg har udviklet en form for naturlig udvælgelse. Jeg har lavet en øvelse med lyde med hver deres individuelle muligheder for at overleve. En meget simpel lyd starter og fortsætter i et stykke tid, hvorefter den meget langsomt udvikler sig og bliver mere og mere gennemarbejdet. Når den har opnået en ny hørbar personlighed bliver den til en ny lyd, mens den gamle forbliver den samme og dør ud efter et stykke tid. Lydene bliver ved at udvikle sig, og så begynder hele mønstre at udvikle sig. Og de gamle mindre gennemarbejdede dør ud".

Forestil dig en musik, der udvikler sig i evolutionære mønstre inspireret af naturen. En del af inspirationen for Dreijer er kommet fra hans ekskursion i Nordbrasilien som deltager i lydkunstneren Francisco López' workshop.

"Der er mange dyr, som kun giver lyd fra sig på bestemte tidspunkter af døgnet. Så vi kunne godt finde på at starte dagen midnat og optage i et par timer. Der er lys fra månen, og så har man tunge lygter med. Man ser grundlæggende kun lige, hvor man går. Og man skal passe på ikke at træde på en krokodille eller en slange. Jeg var virkelig bange de første dage, for når man sejler ud i kanoerne og lægger til land, så kan man se alle disse små par gule øjne overalt. Og det er krokodiller. Jeg var super bange. Men efter et stykke tid finder man ud af, at de er bange for mennesker".

Frølyde som byggesten

Olof Dreijer er født og opvokset i Pixbo:

"Lille. En homogen middelklasse-forstad til Mölnlycke, som er en forstad til Göteborg".

Og der kan synes langt fra den gotiske uhygge og skandinaviske længsel i The Knifes musik til Amazonas' biologiske hyperkompleksitet. Men de sidste to år har Dreijer optaget alt fra elektriske ladninger i sin computer til sten og frøer, og han har dermed bevæget sig ind i en konkretmusikalsk tradition, hvor alle virkelighedens lyde er potentielle musikalske byggesten. Hvor eksotiske eller trivielle, de måtte synes. Alt kan være afsæt for ny musikalsk evolution.

The Knifes introduktion til opera har været en lige så eksotisk rejse som Amazonas-ekskursionen - blot ind i en anden form for diversitet og diskurs. Ind i en helt anden form for musikalitet.

"Vi forsøger normalt at finde på melodier rent intuitivt, og vi forsøger at få en følelse ud af det. Men når man gør det, så ender man nemt med at gøre, hvad der føles rart. Gøre det, man er vant til. Søge mod sine konventioner. Hvad vi har gjort til forestillingen er at konstruere melodier på samme måde som en komponist, hvor vi har skabt alt gennem computeren. Men det er stadig emotionelt. Det er det eneste, vi kan lave".

En anden, ny udfordring for Olof Dreijer - der tidligere har syntetiseret sig frem til egne klange til The Knifes plader - har været at opgive kontrollen og lade musikken formere sig og arte sig i nye retninger i maskinerne - som i feedback-tilfældet. For derigennem at mime naturens uregerlige diversitet.

"Jeg synes, det er en rar erfaring, når man læser Darwin, at man bare er en af mange arter. Han gav en masse eksempler på ligheder mellem mennesker og dyr, og hvor dele af vores adfærd kommer fra. Jeg synes, det er rart at erfare, at vi alle er sammen på jorden. Og det giver yderligere mening for mig at være vegetar og ikke æde andre arter. Men samtidig har Darwin påpeget, at den naturlige udvælgelse ikke skal overføres rigidt til mennesker. Jeg mener, at mennesker først og fremmest er kulturelle væsener. Jeg tror, det er farligt at overføre, hvad man mener er naturligt, når det kommer til adfærd," siger Dreijer.

Så snart vi begynder at sammenligne os med dyrene på Animal Planet, så glemmer vi alt for ofte kulturen, barmhjertigheden, altruismen, velfærdsstaten og vores iPhones. Skal vi endelig sammenligne os med dyrene, så bør det være i forhold til diversiteten.

"Darwin sagde, at arterne er i konstant forandring, intet er statisk. Vi er bare én lille del af den store evolution".

Og det passer både på det The Knife, man kender fra deres albums og angiveligt også i den kommende forestilling. Tag bare albummet Silent Shout, hvor kønnet demonteres ved hjælp af elektronisk behandlede stemmer, der sender Karin og Olof Dreijer ud i et queer-territorium, hvor det er svært at snakke om køn. I stedet lytter man til nye væsner af lyd og følelse, hinsides køn.

"Jeg tror altid, at jeg forsøger at normalisere det unormale. Eller ikke normalisere, men i hvert fald f.eks. præsentere virkelig grimme, ulækre lyde fra naturen. Som alle de fisk, jeg har indspillet, og som jeg gør til hovedpersoner. Og også komponere noget, som er virkelig mærkeligt, og så få det til føles som om det giver fuldstændig mening. For at udvide horisonten og gøre oplevelsen emotionel. En måde at forvandle alle former for lyd til musik og en måde at gøre scenarier til noget, man kan føle empati for, selvom de essentielt er fremmede for en".

Nyt på en gammel måde

I november sidste år ledte Olof Dreijer under vores mail-udveksling efter et Darwin-citat og fandt det til sidst: "How to say something that had never been said before, in a way that made it sound like something everybody had always known".

Om det er lykkedes The Knife vides endnu ikke. Om det er lykkedes duoen og samarbejdspartnere at navigere en ny evolutionær opera og biologisk electronica mellem natur og kultur. Det finder vi først ud af, når Hotel Pro Formas og The Knifes forestilling begynder. Indtil da brager biodiversiteten ufortrødent løs om ørerne på os. Vi kan bare ikke altid høre den. Men vi kan altid forestille os den.

I morgen om et år opføres på Det Kongelige Teater 2.-5. september og i Musikhuset Århus den 27. -28. november. Billetsalget starter mandag.www.hotelproforma.dk.www.theknife.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu