Baggrund
Læsetid: 4 min.

Dansk forskning kommer ikke ud til borgerne

Universiteterne skal formidle viden til den danske befolkning, men de offentlige midler fordrer hverken bogudgivelser eller dansksprogede forskningsartikler.
Universiteterne skal formidle viden til den danske befolkning, men de offentlige midler fordrer hverken bogudgivelser eller dansksprogede forskningsartikler.
Kultur
21. maj 2009

Universiteterne har i følge Universitetsloven pligt til at formidle viden og skabe debat i samfundet. Men det er en svær rolle at udfylde siger Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet.

”Videnskabsministeriet presser på for at vi som forskere skal bruge vores energi på at skrive artikler til internationale tidsskrifter, der udkommer på engelsk. Tidsskrifter der stort set ulæselige og utilgængelige for 99% af den danske befolkning”, siger han.

Presset kommer i form af et nyt meriteringssystem, der vil styre en væsentlig del af forskningsmidlerne til landets universiteter. En publiceret artikel i en række af internationale tidsskrifter udløser den største bonus, hvorimod formidlende artikler på dansk ikke tilfører forskerens institut noget. Kock forklarer:

”Som forsker i dag, er det at skyde sig selv i foden, hvis man laver formidling. Det skaffer ikke penge til instituttet. Det er en incitamentstruktur, der presser forskerne væk fra at lave formidling, til trods for at det er deres pligt at gøre det.”

Meriteringssystemet er en del af en generel ”ringeakt for sagprosaen”, sagde Kock da han i sidste uge talte på en konference om faglitteratur på Københavns Universitetet.

Den videnskabelige bog på vej væk
En anden del af forskningsformidlingen, der er presset under det nuværende system, er de videnskabelige forlag. Forlagene har traditionelt formidlet forskningen i bogform, men har fra 2008 mistet sin publikationsstøtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Støtten har været vital, da videnskabelige bøger sjældent kan bære særligt store oplag.

Et af de steder, hvor dette har ført til problemer, er det videnskabelige forlag Museum Tusculanum. Forlagsdirektør, ph.d. Marianne Alenius siger:

”Der er en masse mindre forlag og lærde udgiverselskaber, der er truede fordi de ikke kan finde pengene til udgivelserne. Det er virkelig dygtige mennesker, der satser på faglig kvalitet på bekostning af en kommerciel målsætning. Vores ideologi er netop at få den grundige videnskab ud, som de kommercielle forlag ikke vil publicere fordi der ikke er nok penge i det."

Museum Tusculanum har adskillige færdigredigerede manuskripter af høj kvalitet liggende. Værker forlaget ikke kan udgive uden støtte, da der ikke er noget kommercielt grundlag for denne type videnskab.

”Det er fint at lave en kommerciel bog, og leve af det. Men med den nuværende formidlingspolitik mister vi de forlag, der som os påtager sig ansvaret for at publicere den del af den gode forskning, der ikke er egentlig kommerciel. Både på dansk og en række andre sprog", siger Alenius.

Ændringen i udgivelsespolitiken har ligeledes sat sit præg i den anden ende af landet. På Aarhus Universitetsforlag har souschef Carsten Fenger-Grøndahl kunnet mærke ændringen

"Det betyder helt klart, at de værker vi antager, der har brug for ekstern finansiering, bliver vanskeligere at udgive. Derfor henvender vi os til private fonde. Vi er meget spændte på, om den økonomiske krise betyder, at de private fonde bliver drænet for midler. Skrækscenariet er jo, at de ikke længere kan støtte udgivelserne", siger han.

Fenger-Grøndahl fremhæver dog, at der ikke kan tales om en decideret krise på Aarhus Universitetsforlag, eftersom universitetet har sin egen fond, der støtter udgivelser fra universitetets ansatte.

Alternativ udgivelse
En mulig udvej for både forsker og forlag er digital publikation. Museum Tusculanum har forlængst gjort mange værker tilgængelige på Internettet, og langt de fleste videnskabelige tidsskrifter findes også i elektroniske udgaver.

Christian Kock mener, at der er mange muligheder for at spare penge i digital publikation af videnskabelige artikler. De store værker ser han dog hellere på tryk.

”Det er overflødigt at tidsskriftartiklerne skal udkomme i udgaver, der er bundet i ryggen. Elektroniske bøger, er en glimrende fornyelse, men tanken om, at de skulle kunne erstatte trykte bøger er uacceptabel. Den trykte bog har vist sin holdbarhed, og har en lang række kvaliteter, der ikke kan erstattes”, siger han.

Der er en tydelig konflikt mellem kommercielle interesser og videnskabelige værker. Der er ikke mange, der køber snævre bøger om lingvistik eller folkedans i Slesvig. Spørgsmålet er om snæver forskning, der læses af de færreste, overhovedet burde udgives i bogform. Burde de videnskabelige publikationer snarere lære at kommercialisere sig?

Carsten Fenger-Grøndahl forklarer, at det kommercielle argument godt kan bruges overfor håndbøger og lignende udgivelser, men i forhold til frontforskningen er det mere problematisk.

”Man kan ikke måle værdien af forskning på den umiddelbare anvendelighed eller salgbarhed på markedet. Der kan være ekstremt vigtige indsigter, der kun kan sælges i få eksemplarer i dag, men kommer til at have stor betydning for verden i løbet af de næste hundrede år", siger han.

Om de videnskabelige forlags smalle udgivelser siger Kock:

”Det er et tab, hvis de ikke længere udgiver i bogform. Man kan måske diskutere hvor stort et tab det er, men jeg synes det ville være betydeligt, hvis man ikke længere kan sidde med bogen i hånden. Det er udtryk for en dårlig måde at administrere skatteborgenes penge.”

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her