Læsetid: 3 min.

Filmlektor: Triers mænd er vatpikke

I 'Antichrist' vokser ondskaben ud af kvinden. For hvis manden var ond og modbydelig, ville det ikke provokere. Filmens manderolle er uinteressant, og spillemæssigt var der intet at komme efter for Willem Dafoe, mener filmlektor Peter Schepelern
27. maj 2009

"Hvornår har du sidst læst om 'mandesynet' i Susanne Biers film?" spørger lektor på Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet Peter Schepelern.

Gang på gang er han stødt på folk, der vil diskutere kvindesynet i Lars von Triers film. Mandesynet i Susanne Biers film har han aldrig debatteret med nogen.

"Mænd er bare almindelige mennesker, men kvinder er åbenbart en særart.".

I Cannes hidsede den spanske filminstruktør Pedro Almodóvar sig op over Triers kvindesyn, og i Danmark kritiserer feministiske debattører også filmen.

Filmlektor Peter Schepelern kan godt forstå, at filmen provokerer.

"Hvis filmen bliver opfattet som et indlæg i en overordnet antropologisk debat om, hvad mennesker er for nogle skabninger, så er det Triers egen skyld. For han har en svaghed for at stille tingene op i form af en dogmatisk, belærende parabel."

Alligevel mener Peter Schepelern ikke, at filmen er et udtryk for Lars von Triers syn på kvinder.

"Så simpelt hænger det ikke sammen. Fordi en kvinde gør noget bestemt eller bliver udsat for noget, skal man ikke automatisk tro, at det er udtryk for Triers egen holdning. Det er Trier, der skaber en fortælling," siger han.

Den onde kvinde

Ifølge Peter Schepelern er der en logisk forklaring på, at filmens hovedperson er en kvinde.

"Det kontroversielle ligger i, at ondskaben kommer fra det sted, som vi normalt opfatter som det sikreste sted for godhed. Hvis manden havde været den onde og vanvittige, ville det ikke have været spændende. For mænd har altid været nogle brutale bæster."

Peter Schepelern henviser til, at alle Triers intense filmpersoner - med undtagelse af Dr. Helmer fra Riget - er kvinder.

"Der er ikke meget sjovt over Stellan Skarsgård i Breaking the Waves, Peter Stormare i Dancer in the Dark eller mændene i Dogville og Manderlay. De er alle sammen nogle intetsigende vatpikke."

Derfor var der ifølge filmlektoren heller ingen, der overvejede, om Willem Dafoe skulle have de Gyldne Palmer.

"Spillemæssigt var der intet for ham at komme efter, for hans figur er uinteressant. Det er Charlotte Gainsbourgs figur, der er den interessante. Han er den intellektuelle, følelsesbenægtende mand. Hun er kvinden, der går amok."

Reagerer voldsomt

I filmen er begge karakterer lige gode om det, der sker med deres barn. Men det er kvinden, der reagerer mest voldsomt.

"Bortset fra et par tårer ved begravelsen er han forbløffende kølig hele vejen igennem, og dermed tegner Trier en stereotyp af en mand med en velordnet, intellektuel og følelsesundertrykkende selvopfattelse. Han bruger alt det, han har lært via sin terapeutiske uddannelse, og det får ham til at fremstå som en rationel, terapeutisk bureaukrat," siger filmlektoren.

"Som modsætning til manden repræsenterer hun det voldsomme, erotiske naturvæsen. Hun er hundyret, som vi normalt forstår som den, der frem for alt skal beskytte sit afkom. I filmen er naturens ondskab forplantet i hende, så hun i virkeligheden synes, det er besværligt med sønnen - og at det måske alligevel var det bedste, hvis han faldt ud af vinduet. Det er en provokerende tese fra Trier. Men det er jo ikke en kronik, han har skrevet, hvor han siger, at kvinder ikke kan finde ud af at passe ordentligt på deres børn, og at det i virkeligheden ville være bedre at brænde dem på bålet."

Identifikationspunktet

Peter Schepelern peger på, at Breaking the Waves heller ikke var en hyldest til troende kvinder, som gennemlever en seksuel fornedrelse for at redde deres mænd.

"Hvis Lars von Triers kvindesyn handlede om, at kvinden var dæmonisk og skyld i ondskab, ville Dancer in the Dark også skille sig ud. Den kvindelige hovedperson i den film er så god, som dagen er lang, og hun ender med at ofre sig, for at hendes søn kan få en øjenoperation," fortæller filmlektoren.

Han er ikke i tvivl om, at det er kvinden, som filminstruktøren selv identificerer sig med.

"Lars von Trier er ikke den fornuftige mand, der sætter sig ned og tegner en trekant. Han lægger sig helt åbenlyst op ad sine gale, hysteriske og skizofrene kvinder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu