Læsetid: 5 min.

Fotografier og vilde æsler

Når nogen forsvinder efterlader de altid et eller andet. For eksempel en stak fotografier eller nogle æsler, skriver Naja Marie Aidt fra ugen, hvor hun mistede sin morfar og for første gang mærkede, hvor langt væk hun er fra dem derhjemme
Når nogen forsvinder efterlader de altid et eller andet. For eksempel en stak fotografier eller nogle æsler, skriver Naja Marie Aidt fra ugen, hvor hun mistede sin morfar og for første gang mærkede, hvor langt væk hun er fra dem derhjemme
14. maj 2009

Ugen præget af triste nyheder hjemmefra: Min morfar døde natten til Store Bededag. Han blev 95 og fik en nådig død, skarp i hovedet og fuld af humor til det sidste, vi havde troet, han klarede den, men det gjorde han ikke. Til gengæld klarede han sig selv til en uge før sin død, ingen hjemmehjælper, ingen medicin. Han har aldrig i sit lange liv været uden for Danmarks grænser, ud over en tur til Grønland, der på det tidspunkt var dansk amt, i 1960'erne.

Han brugte sit liv på at læse, læse og atter læse, for et par år siden for eksempel Den store danske encyklopædi - alle artikler fra A til Z. Han spillede violin og klaver, var en fremragende amatørfotograf, og han efterlader sig en stor samling fotografier af sin familie og det danske landskab, fra han begyndte at tage billeder (og fremkalde dem) med glaspladenegativer sidst i 1920'erne, og frem til de seneste års digitale farvebilleder. Han var et menneske, der var sig selv, aldrig forstillet, en egenskab, der vokser, jo mere man tænker over, hvad det egentlig vil sige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu