Læsetid: 8 min.

Kære Nora ...

Forfatteren James Joyce sad i 1909 i Dublin og var ude af sig selv over, at hans elskede Nora Barnacle befandt sig uden for hans rækkevidde i Trieste. Det affødte en række saftige breve til Nora, hvis mage litteraturhistorien næppe tidligere har set. Information har fået lov at bringe et lille uddrag af disse breve fra Joyces hånd
Forfatteren James Joyce sad i 1909 i Dublin og var ude af sig selv over, at hans elskede Nora Barnacle befandt sig uden for hans rækkevidde i Trieste. Det affødte en række saftige breve til Nora, hvis mage litteraturhistorien næppe tidligere har set. Information har fået lov at bringe et lille uddrag af disse breve fra Joyces hånd
28. maj 2009

2. december 1909 Fontenoy Street 44, Dublin

Min skat

Først bør jeg vel bede dig undskylde det usædvanlige brev jeg sendte dig i går aftes. Mens jeg skrev det, lå dit brev foran mig, og mine øjne var fæstnet, som de stadig er, ved et bestemt ord i det. Der er noget slibrigt og vellystigt over bogstavernes blotte udseende. Og lyden af ordet er som akten selv, kortvarig, brutal, uimodståelig og djævelsk.

Du må ikke blive fornærmet, min skat, over det jeg skrev. Du takker for det smukke navn jeg gav dig. Ja, min kære, det er et fint navn, 'Min skønne vilde blomst i hegnet! Min mørkeblå regnvåde blomst!' Som du ser, er der stadig lidt af en digter i mig.

Jeg sender også en dejlig bog til dig som gave: og det er en digters gave til den kvinde han elsker. Men, sideløbende med og indeni min åndelige kærlighed til dig er der også en vild dyrisk hunger efter hver eneste millimeter af din krop, efter hver eneste hemmelige og skamløse del af den, efter hver eneste af dens lugte og bevægelser.

Min kærlighed til dig får mig til at bede til den evige skønheds og ømheds ånd, der står spejlet i dine øjne, eller at vælte dig ned under mig på din bløde mave og kneppe dig op bagi, som en orne rider på en so, og sole mig i al den stank og sved, der står ud af din røv, sole mig i den åbenhjertige skam fra din oprullede kjole og dine hvide pigetrusser og i måden dine røde kinder blander sig med dit uglede hår. Den får mig til at bryde ud i gråd af medfølelse og kærlighed ved det mindste ord, at skælve af kærlighed til dig ved lyden af en eller anden musikalsk akkord eller kadence eller at ligge sammen med dig hoved mod hale og mærke dine fingre kærtegne og kildre mine nosser eller blive stukket op i mig bagfra og dine hede læber sutte på min pik, mens mit hoved er kilet ind mellem dine fede lår, mine hænder griber hårdt fat om din bagdels bløde puder, og min tunge sultent slikker din røde saftige kusse i sig.

Jeg har lært dig næsten at dåne, når du hører min stemme synge eller mumle til din sjæl om livets lidenskab og sorg og gåde og har samtidig lært dig at lave sjofle tegn til mig med dine læber og din tunge, at opildne mig med slibrige berøringer og lyde og endda i mit påsyn at udføre kroppens mest skændige og beskidte funktion.

Kan du huske den dag du trak skørterne op og lod mig ligge og kigge op under dig, mens du gjorde det? Bagefter kunne du ikke engang se mig i øjnene af skam. Du er min, lille skat, min! Jeg elsker dig. Alt det jeg her har skrevet skyldes blot et par øjeblikkes brutale vanvid. Den sidste dråbe sæd er knap blevet sprøjtet op i din kusse, før det er forbi, og min sande kærlighed til dig, kærligheden i mine vers, mine øjnes kærlighed til dine sære lokkende øjne, blæser hen over min sjæl som en krydret vind. Min pik er stadig hed og stiv og dirrer endnu af det sidste brutale stød den gav dig, før en svag lovsang høres, som bliver højere og højere af blid medfølende tilbedelse af dig fra mit hjertes dunkle klostergange.

Nora, min trofaste skat, min rødkindede sjover af en skolepige, vær min luder, min elskerinde, så meget som du vil (min lille spillende elskerinde! min lille kneppende luder!) du vil altid være min skønne vilde blomst i hegnet, min mørkeblå regnvåde blomst.

JIM

8. december 1909 Fontenoy Street 44, Dublin

Søde lille luderagtige Nora

Jeg gjorde som du sagde, lille uartige pige, og rev den af på mig selv to gange, da jeg havde læst dit brev. Det glæder mig at høre, at du faktisk godt kan lide at blive kneppet bagi. Ja, nu husker jeg den nat, da jeg kneppede dig så længe bagfra. Den var den frækkeste kneppetur jeg nogensinde gav dig, min skat. Min pik var stukket op i dig i timevis, mens jeg kneppede frem og tilbage under din opadvendte bagdel. Jeg kunne mærke dine fede svedige baller under min mave og se dit rødsprængte ansigt og dine vilde øjne.

Hver gang jeg stødte igennem, hoppede din skamløse tunge ud mellem læberne, og hvis jeg gav dig et hårdere stærkere stød end sædvanlig, spruttede fede stinkende prutter ud af bagdelen på dig. Din røv var fuld af prutter den nat, min skat, og jeg kneppede dem ud af dig, nogle store fede moppedrenge, lange luftige prutter, små hurtige smæld og en masse bittesmå slemme hundeprutter, der endte i en lang brusen fra dit hul.

Det er vidunderligt at kneppe en pruttende kvinde, når hvert stød tvinger en ny prut ud af hende. Jeg tror jeg kunne genkende Noras prutter hvor som helst. Jeg tror jeg kunne udpege hendes prutter i et rum fuldt af pruttende kvinder. De har en ret pigelig lyd, ikke som de våde luftige prutter jeg forestiller mig fede koner har. De er bratte og tørre og stinkende som den slags en fræk pige kunne finde på at lukke ud for sjov i elevernes sovesal om natten. Jeg håber Nora vil lukke endeløse prutter ud i ansigtet på mig, så jeg også kan lære deres lugt at kende.

Du skriver, at når jeg kommer tilbage vil du sutte den af på mig, og du vil have jeg skal slikke din fisse, din lille fordærvede sjofert. Jeg håber du vil overraske mig engang, når jeg ligger og sover med tøjet på, og liste dig ind på mig med en luders glimt i dine søvnige øjne, forsigtigt knappe min buksegylp op knap for knap og forsigtigt tage din elskedes tykke stang ud, slubre den i dig med din fugtige mund og sutte løs på den, indtil den bliver tykkere og stivere og kommer i munden på dig. Jeg skal også nok engang overraske dig i søvne, løfte skørterne op på dig og forsigtigt trække dine varme underbenklæder ned og så lægge mig forsigtigt over dig og begynde at slikke dovent rundt om din dusk. Du begynder at røre uroligt på dig, så giver jeg mig til at slikke læberne på min lille skats kusse. Du begynder at stønne og grynte og sukke og prutte af lyst i søvne. Så slubrer jeg det i mig hurtigere og hurtigere som en sulten hund, indtil din kusse er én stor slimmasse, og din krop vrider sig vildt.

Godnat, lille pruttende Nora, mit frække lille kneppedyr! Der findes et dejligt ord, min skat, som du har streget under, så jeg bedre kan rive den af på mig selv. Skriv mere om det og om dig selv, sødt, frækkere, frækkere.

JIM

16. december 1909 Fontenoy Street 44, Dublin

Min søde skattepige

Omsider skriver du til mig! Du må have gnedet vildt i din uartige lille kusse for at skrive et så usammenhængende brev. For mit eget vedkommende, min skat, er jeg så udmattet af at spille, at du ville være nødt til at slikke på mig en god times tid, før min kæp var stiv nok til, at jeg overhovedet kunne stikke den ind i dig, for slet ikke at tale om at knalde dig.

Jeg har gjort det så meget og så tit, at jeg ikke tør se efter, hvordan min tingest har det efter alt det jeg har gjort ved mig selv. Knep mig ikke for længe, min skat, når jeg kommer tilbage. Knep mig synder og sammen den første aften eller to, men lad mig så få tid til at komme mig. Du må selv stå for knepperiet, min skat, for jeg er så lille og blød nu, at ikke en eneste pige i hele Europa bortset fra dig ville spilde sin tid på at få mig i gang. Knep mig, min skat, på så mange nye måder, som du lyster. Knep mig iklædt alt dit udendørstøj med både hat og slør, med ansigtet rødsprængt af kulde og blæst og regn og med mudrede støvletter, enten overskrævs på mine ben, mens jeg sidder i en stol, og du rider op og ned, så jeg kan se alle blonderne på dine underbenklæder, og min stive pik borer sig op i din kusse, eller hen over ryggen på sofaen. Knep mig nøgen kun iført hat og strømpebånd midt på gulvet med en blodrød blomst op i dit hul bagi, mens du rider på mig som en mand med lårene ind mellem mine og rumpen stor og fed. Knep mig iført morgenkåbe (jeg håber stadig du har den pæne kåbe) uden noget underneden, og åbn den så pludselig for at vise mig dine lår og din mave og ryg, og skub mig op på dig hen over køkkenbordet.

Lad mig kneppe dig op bagi, mens du ligger med hovedet i puderne, og dit hår står ud til alle sider, nøgen, men iført et par dejligt duftende lyserøde underbenklæder, der er skamløst åbne bagtil og gledet halvt ned over din tittende numse.

Knep mig, hvis du kan, siddende på wc'et med tøjet trukket godt op, mens du grynter som en ung so, der skider, og en stor fed beskidt bugtende tingest langsomt kommer ud af enden på dig. Knep mig på trappen i mørket som en lillepige-sygeplejerske, der knepper sin soldat og forsigtigt knapper hans bukser op og lader hånden glide ind gennem hans gylp og piller ved hans skjorte og mærker, hvordan den bliver våd, og så trækker den nænsomt op og piller ved hans to bristefærdige klunker og til sidst frækt trækker dilleren frem, som hun elsker at tage fat om, og spiller den blødt af på ham, mens hun hvisker uartige ord i øret på ham og uartige historier, som hun har hørt fra andre piger, og uartige ting hun selv har sagt, og hele tiden kommer til at pisse ned i sine benklæder af nydelse og udstøder små bløde stille varme prutter bagtil, indtil hendes egen lille stiverik er lige så stiv som hans, og så pludselig stikker ham op i sig og begynder at ride på ham. Basta! Basta per Dio!

Udvalg af Joyces breve til Nora Barnacle kan læses i det næste nummer af tidsskriftet Ildfisken, der udkommer senere i år. Brevene er oversat af Niels Frank.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det ikke snart på høje tide at samtlige af Joyce værker ( plus ALT det løse ) bliver filmatiserede ( og det helst af Hollywood )?

mads eslund

Det fremgår vist ikke, at det er Niels Frank, som har oversat brevene, som er bragt her. Et større udvalg af Joyces breve til Nora kommer i tidsskriftet Ildfisken - dobbeltnummeret 41/42, som kommer til november, handler om breve og dagbøger. Der er tekster af bl.a.

Katherine Mansfield
Dorothy Wordsworth
Ludwig Wittgenstein
Johs. Ewald
Cicero
Sylvia Plath
Lars Norén

Glæd jer til det, det er gode sager!

Inger Sundsvald

Jeg kunne dårligt forestille mig noget værre end en filmatisering fra Hollywood, af i hvert fald disse magiske breve af James Joyce.

Erik Højer

Bob Jensens aldeles relevante forespørgsel beviser, at der altid vil være brug for bibliotekarer. Idet man som uskyldig læser fokuserer meget på de steder hvor oversætteren har skulle vælge mellem fis og prut og mellem knep og knald.

@Sundsvald:

Valg af adjektiver er til hver en tid en personlig sag. Men jeg selv ville vælge "slibrige" fremfor "magiske".

NB-Tonen i brevene minder iøvrigt ganske meget om Pentti Saarikoskis breve til SIN kone. Måske ikke så mærkeligt, idet han var Joyce-oversætter. Ulysses findes forfinsket af Saarikoski

Erik Højer

Istedet for - som den uforbedderlige husar man er - at bestille Joyce's Letters og med feberhede klæbrige fingre gennembladre de ca. 1500 sider (som mestendels udgøres af højpandede breve til forfattere og forlæggere), skulle man hellere se og komme igang med sin EGEN brev-virksomhed. Konerne m/k ligger spændt og venter på nyt.

"skulle man hellere se og komme igang med sin EGEN brev-virksomhed. Konerne m/k ligger spændt og venter på nyt."

Hvis konerne/kæresterne agter at gøre det tilsvarende: Agter at skrive om deres mænd -
så SKAL de altså bestå teologistudiet FØRST - så de ved hvad det er de egentligt har at gøre med :-)

Henning Ristinge

Du kan også Erik, læse brevene her på originalsproget, du skal bare googler 'Dear Nora James Joyce' som det ofte er så synes noget at gå tabt i oversættelsen jeg synes i alle tilfælde de er stærkere hvad angår det erotiske element

Erik Højer

@Ristinge:

Noget af "magien" går tabt ved oversættelsen af de af Joyces breve, det aldrig har været meningen, at menigmand skulle sidde og savle over. Ligeledes går magien ved at søge efter litteratur tabt, i det øjeblik man giver efter for den hurtigste og dårligste løsning (gokkel mig et vist sted!)

Ikke for at fraråde andre i at skrive så ligefremt som Joyce ( nogle enkelte bør jo måske skrive sånt' ), men:

At når man befinder sig i sammenhænge hvor de
involverede jo kender Freuds' lære om: Hvad visse ord/symboler ofte er dække/omskrivninger af - så kan man jo lissåvel bruge de ord, som de mere ligefremme.

De ord får så samme opgave som pikant lingeri -
i stedet for fuld nøgenhed.

At mennesket er DET paradoksale dyr- hvor sex er næsten ligeså meget et spørgsmål om påklædning som om afklædning.

At da det under naturforhold er det NATURLIGE for mennesker at gøre brug af piercinger, tatoveringer .. kropsudsmykning i det hel taget
( formodentlig er der i menneskegener ligefrem indbygget tendenser i de retninger )-

Kan det hos de som IKKE gør brug af sånt' næsten kun skyldes: Kulturpåvirkning.

Freud brugte jo ordet: Perves - i en ikke-værdiladet betydning, hvor det jo bare betyder: Afvigende fra naturen. ( Dvs. afvigende fra: Det for mennesker egentligt naturlige )

Freud mente jo: At selv naturfolk var pervese,
men HVIS det passer : At det med tilbøjligheden til at gøre brug af kropsudsmykning ER indbygget i menneskegener - så kan lige den del af vor adfærd
( brug af kropsudsmykning ) jo ikke være blandt den del af menneskers adfærd der KAN være pervers.

Så punkere kan altså med ( formodentligt )videnskabeligt belæg
kalde borgerdyrene for: Perverse svin.

Så ind i nutiden:

Til min dukke:

Dit blonde hår
skinner som elektrisk nylon,
og din rosenrøde mund
brænder om min pik
med læber SÅ rødglødende
som hos alle pornodrømmes moder,
dit mundvand så velsignende
som orgastisk honning,
og for hvert af din tunges slik
vokser og gløder min pik.

Peter Hansen

Ah, Kim Gram, hvis du blot vidste, hvad andre dyrearter kan finde på!
Læs Bruce Bagemihl: Biological Exuberance, det er en naturvandring af de mere interessante.

Lige til ligestillingsdebatten:

Af og til kan den undre for:

I det omfang det I VIRKELIGHEDEN er det materielle ( Mater: Moder ): Penge - der bestemmer i enhver: Religion, trosretning, kirke, politisk bevægelse, videnskab, forskning, kunstbevægelse osv. , må MATERen jo
unægteligt siges at være ved magten.

Gådens løsning er jo blot at ordet: Mater brugt i den
(natur)videnskabelige betydning: Materialisme - som sådan ( dog noget svingende og sammenhængsafhængigt ) har mere/mindre
lige så meget med mænd at gøre som med kvinder.

( Ordet: Mater - blev overført på de (natur)videnskabelige sammenhænge ).