Læsetid: 6 min.

Kan man have sympati med en nazist?

Peter Tudvad har med sin bog om en nazistisk sygeplejerske glemt kildekritikken og ladet sig charmere af en gammel dames erindringer. Sådan lyder kritikken fra to erfarne historikere, der anklager Tudvad for uforvarende at have renset en nazistisk håndlanger. Men forståelse udelukker ikke fordømmelse, mener forfatteren, der kalder kritikken forfejlet
Peter Tudvad har med sin bog om en nazistisk sygeplejerske glemt kildekritikken og ladet sig charmere af en gammel dames erindringer. Sådan lyder kritikken fra to erfarne historikere, der anklager Tudvad for uforvarende at have renset en nazistisk håndlanger. Men forståelse udelukker ikke fordømmelse, mener forfatteren, der kalder kritikken forfejlet
28. maj 2009

Peter Tudvads omfangsrige bog om en dansk piges skæbne som sygeplejerske i Tysk Røde Kors under Anden Verdenskrig er højst problematisk. Det mener i hvert fald historikerne Bent Jensen og Bent Blüdnikow, der beskylder Peter Tudvad for at have ladet sig charmere af den 83-årige Ebba Mørkeberg i en sådan grad, at det har kompromitteret hans rolle som kildekritisk forsker.

"Kildegrundlaget er ganske enkelt ikke i orden. Bogen baserer sig i vid udstrækning på Ebba Mørkebergs udsagn, og dermed kommer den til at fremstå som et forsøg på en renselse og legitimering af en nazistisk medløber," siger Bent Blüdnikow, der selv har anmeldt bogen i Berlingske Tidende.

Ligesom Bent Jensen hæfter han sig især ved påstanden om, at Ebba Mørkeberg indtil 1945 tilsyneladende skulle have været uvidende om de uhyrlige folkemord, der fandt sted i det nazistiske Tyskland, på østfronten og i de tyskbesatte østområder. Det er direkte utroværdigt, mener de to historikere.

"Det er helt usandsynligt, at Ebba Mørkeberg skulle have opholdt sig i Nazityskland i flere år og taget sig af de frontsoldater, som havde været med til bestialiteterne, uden at have fået kendskab til, hvad der foregik. Tudvad begår den fejl, at han i dén grad gør Ebba Mørkebergs historie til sin egen og glemmer den kritiske distance," siger Bent Jensen, der gav bogen to stjerner i Jyllands-Posten.

Den anklage vil Peter Tudvad, der selv tidligere har plæderet for mere kildekritik i en indædt polemik med Søren Kierkegaard-biografisten Joakim Garff, ikke have siddende på sig. Han mener, historikernes kritik er forfejlet: "De fokuserer på, at Ebba Mørkeberg må have vidst, at der foregik noget uhyrligt på Østfronten. Det gjorde hun muligvis også, det benægter jeg ikke. Men i modsætning til Blüdnikow og Jensen gisner jeg ikke om, hvad hun må have vidst. Jeg laver i stedet en parallelbeskrivelse af, hvad der foregik på Østfronten og i de polske ghettoer, og så kan læserne selv drage den konklusion, at hun må have kendt til det. Men jeg ville være en dårlig historiker, hvis jeg begyndte at påstå noget, jeg ikke havde kilder til," siger Peter Tudvad.

Ofre og medløbere

Han mener anklagen om manglende kildekritik bunder i en politisk diskussion, og han stiller sig skeptisk over for, om den samme anklage ville have lydt, hvis han havde biograferet et offer for nazismen og ikke en medløber.

"Jeg har netop skrevet forord til forlaget Rosinantes genudgivelse af den italienske jøde Primo Levis erindringer fra Auschwitz. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om man også vil bebrejde mig, at jeg ikke forholder mig kritisk nok til Levis erindringer, som kun for de færrestes vedkommende kan verificeres - eller om man mener, at ofre har en større troværdighed end bødler og medløbere," siger han.

Det er imidlertid en uvæsentlig diskussion, mener Blüdnikow.

"Primo Levis erindringer er litteratur. Det her er en biografi. Og når man skriver en biografi, må man kunne lægge en vis grad af verificerbart materiale til grund. Men det gør Peter Tudvad ikke i tilstrækkelig grad," siger han. Den skelnen har Peter Tudvad imidlertid svært ved at forstå.

"Jeg mener, vi har et problem, hvis vi ikke forholder os faghistorisk til alle de ofre, der har afgivet vidnesbyrd om holocaust. Det åbner en ladeport for holocaustbenægterne, hvis de kan belægge deres påstande om, at der ingenting skete, ved at henvise til historiske fejl i vidnesbyrdene," siger han.

- Men har Blüdnikow ikke ret i, at det er et problem, at der ikke er uafhængige kilder, der kan verificere eller falsificere alt, hvad Ebba Mørkeberg har fortalt dig?

"Jeg har aldrig nogensinde læst en biografi om noget menneske, hvor man er gået sådan til værks, for så ville den biograferedes egen stemme fuldstændig forstumme. Men selvfølgelig har jeg så vidt muligt forsøgt at krydstjekke det, hun siger. Og Blüdnikow glemmer, at det rent faktisk var mig, der fandt ud af, at Ebba Mørkeberg var nazist. Oprindeligt fortalte hun, at hun havde meldt sig til Røde Kors af humanitære årsager."

- Men det beviser vel netop, hvor farligt det er at lave historieskrivning på en gammel dames erindringer. Hvis hun oprindeligt løj om at have været nazist, hvad andet kan hun så ikke have løjet om?

"Jeg har ikke grund til at tro, at hun har løjet for mig. Jeg kunne kun få aktindsigten til det klausulerede arkiv med Ebba Mørkebergs tilladelse. Hun gav mig altså lov til at gå i arkivet, velvidende at hvis hun havde været medlem, så ville jeg finde ud af det. Det tyder ikke på, at hun bevidst har løjet for mig. Det tyder på, at hun, som hun siger, har fortrængt det."

Tænk, sikke en skæbne!

Dermed stopper kritikken af Tudvads værk dog ikke. Bent Jensen har helt grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor der skal bruges over 500 sider på at fortælle, hvad han opfatter som en banal historie om "en af Hitlers mange villige hjælpere".

"Ikke mindst når Tudvad oven i købet drister sig til at protestere over den skæbne, hun fik. Der var jo krig, og hun var med til at servicere et folkemordsregime, og så klager hendes biograf over, at hun blev voldtaget af en enkelt russer og tilbragte et par sommermåneder sammen med nogle andre danskere i en lejr, hvor der var så stor grad af frihed, at hun blev forlovet med en italiener, var assistent for en læge, og ellers gik rundt og danderede den i en sommerkjole. Tænk, sikke en skæbne. Det er jo grusomt!"

- Er der grænser for, hvor meget vi skal forsøge at forstå og sætte os ind i danske nazisters skæbne?

"Som historiker skal man altid i udgangspunktet forsøge at forstå og sætte sig ind i de personer, man beskriver. Men der kommer også et tidspunkt, hvor en historiker selv må træde i karakter og komme med sin vurdering. Men i Tudvads tilfælde er det meget meget svært at se, hvornår det er ham, der taler, og hvornår det er hende."

Tudvad medgiver, at han i løbet af sine mange samtaler med Ebba Mørkeberg, der har stået på i halvandet år, har udviklet en stor sympati og medfølelse for hende.

"Det skriver jeg også i forordet. Så må læserne forholde sig til, om de synes, jeg dermed har diskvalificeret mig selv. Men det har samtidig betydet, at jeg er kommet meget tættere på hende, fordi hun har fået tillid til mig," siger han og uddyber:

"Forskellen på Blüdnikow, Jensen og mig er måske, at min medfølelse og sympati med mine medmennesker rækker videre end blot til ofrene for holocaust. De vil ikke se, hvordan en dansk nazist er blevet til på grund af konkrete omstændigheder."

- Er der slet ingen grænser for, hvor empatiske og medfølende vi skal være over for mennesker, der har tjent til at vedligeholde den nazistiske krigsmaskine?

"Der er selvfølgelig forskel på, om vi taler om Ebba Mørkeberg, som var sygeplejerske på et lazaret, eller om vi taler om den 89-årige John Demjanjuk, der lige nu sidder fængslet i München, sigtet for at være medskyldig i drabet på 29.000 jøder. Når det kommer til Ebba Mørkeberg, mener jeg faktisk ikke, der bør være grænser for, hvor empatiske vi skal være. Men omvendt må det ikke resultere i, at vi suspenderer vores dom over hende. Kunsten må være at sige: 'Jeg kan godt se, du har levet under nogle bestemte omstændigheder, men på den anden side må du selv stå til ansvar for, hvad du har gjort. Og det er i virkeligheden utroligt, at det skal være så kontroversielt et synspunkt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu