Læsetid: 3 min.

Lidt for lækker

Om forholdet mellem faglig anerkendelse og flotte ben
Anna Kournikova. Tennisverdenen kårede hende som årets talent, og mandebladene kårede hende som verdens mest sexede kvinde. Danske medier har ikke været sene til at udråbe Caroline Wozniacki til -Danmarks egen Anna Kournikova- - indtil videre ser Wozniacki ud til at balancere bedre mellem modelarbejde og ketsjersport end sin russiske forgænger.

Anna Kournikova. Tennisverdenen kårede hende som årets talent, og mandebladene kårede hende som verdens mest sexede kvinde. Danske medier har ikke været sene til at udråbe Caroline Wozniacki til -Danmarks egen Anna Kournikova- - indtil videre ser Wozniacki ud til at balancere bedre mellem modelarbejde og ketsjersport end sin russiske forgænger.

22. maj 2009

Så skete det, mandag blev det officielt: Caroline Wozniacki er blandt verdens 10 bedste kvindelige tennisspillere.

Det er en vældig præstation, der med rette er blevet gengivet af både udenlandske og danske medier. Wozniacki er blot 18 år gammel, men hendes evner kender ingen alder, hun er Danmarks bedste nogensinde og tilhører nu den absolutte verdenselite sammen med store navne som Ivanonic, Jankovic og Williams-søstrene. Forventningerne er høje, når de franske mesterskaber begynder i overmorgen.

Når Caroline Wozniackis meritter bliver nævnt på denne sædvanligvis køns- og kropspolitiske klummeplads, så er det fordi hendes succes minder om en anden kvindelig tennisspiller, der trak overskrifter i slutningen af 90'erne og stadig befinder sig i mediernes søgelys, selv om hendes karriere for længst er forbi. En spiller, der ligesom Wozniacki var - og fortsat er - udstyret med lange lyse lokker og et kønt ansigt. Hendes navn er Anna Kournikova, og hendes historie er en interessant fortælling om de mulige konsekvenser af et nydeligt ydre.

Det var nemlig sådan, at Anna Kournikova blev verdensberømt ikke bare for at spille tennis, men også for at se usædvanligt godt ud. Hun blev kåret til verdens mest sexede kvinde, firmaerne stod i kø med lukrative sponsoraftaler, og unge mænd ramt af 'Anna-mania' flokkedes til tennisbaner verden over for at få et glimt af den unge russer, hvis navn var blandt de mest søgte på internettet. Hovedpersonen holdt sig ikke tilbage. Kournikova poserede letpåklædt for mandeblade, reklamerede for en sports-bh med sloganet "kun boldene bør hoppe", optrådte i film og musikvideoer, solede sig i opmærksomheden og skovlede penge ind.

Tvivlsomt talent

Rønnebærrene var sure for hendes kolleger. Kommentatorer og en del tennisfans havde heller ikke meget tilovers for hende. For hvad var det for noget? Så god var hun jo slet ikke! Hendes evner på tennisbanen retfærdiggjorde ikke den megen omtale, var folk enige om. Og de havde for så vidt ret: Kournikova fik mere omtale end spillere, der lå højere på ranglisten og vandt flere kampe end hende.

Kald det uberettiget forargelse eller berettiget feministisk kritik, konsekvensen var den samme: I takt med hendes stigende popularitet uden for banen blev der sået så meget tvivl om Kournikovas tennistalent, at det voksede sig til en omfattende fornægtelse. En fornægtelse, der groede fast og blev til sandheden.

Så når Kournikova omtales den dag i dag, er det som eksempel på, hvor langt man kan komme uden egentlige evner. Søger man blandt landsdækkende danske dagblade beskrives hun som en spiller "med ynde og tvivlsomt tennistalent". Det er blevet legitimt at sige om hende, at "Gud har givet hende et naturtalent - og det er ikke hendes serv". Kournikova fortjener end ikke titlen som sportsudøver, forstår man i sammenligningen med landsmandinden Maria Sharapova, som i modsætning til Kournikova "adskillige gange har vist, at hun rent faktisk er en tennisspiller".

Det er ellers ikke svært at argumentere for, at Anna Kournikova rent faktisk var en tennisspiller. Hun blev kåret som juniorverdensmester i en alder af 14 år, og som 15-årig seniorspiller chokerede hun det meste af tennisverdenen ved at slå adskillige etablerede stjerner på vej mod semifinalen ved Wimbledon.

"Hun vandt aldrig en turnering," lyder det igen og igen fra folk, der dermed afslører deres begrænsede kendskab til både tennissportens styrkeparametre og Kournikovas doublekarriere, der sikrede hende to grand slam-titler og officiel status som verdens bedste doublespiller. Som 19-årig nåede hun op som nummer otte på verdensranglisten, der talte navne som Martina Hingis, Lindsay Davenport, Monica Seles, Jennifer Capriati og Steffi Graf. Kournikova spillede mod og vandt over dem alle, inden tilbagevendende fod- og rygskader satte en alt for tidlig stopper for karrieren.

Skønhedens pris

Reduceringen af Kournikovas tenniskarriere til en pin-up-piges useriøse fritidsinteresse er ikke kun ubegrundet, den er også bemærkelsesværdig. For det er et sociologisk faktum, at 'smukke', høje, slanke mennesker bliver opfattet som mere intelligente, kompetente og socialt velfungerende end knap så kønne, lave, kraftige folk. De tjener flere penge og nyder større anseelse blandt deres kolleger.

Med Aristoteles ord: "Skønhed er en bedre anbefaling end nogen skriftlig reference."

Kournikova lærte en anden sandhed: At det er godt at være attraktiv, så længe man ikke er for attraktiv. Så længe man forvalter sin attraktionskraft behørigt. Ikke for aggressivt, ikke for villigt.

Forhåbentlig har Wozniacki læst på lektien. Så ved hun, at et fordelagtigt udseende nemt kan give bagslag. Så ved hun, at modelarbejdet skal plejes, men doseres nøje. For hun skal både være sexsymbol og karrierekvinde, hverken for meget eller for lidt. Stien er smal, der skal trædes varsomt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Holleufer

Et andet eksempel er Carla Bruni. Da hun blev gift med Sarkozy, fokusserede alle medier udelukkende på hendes fortid som model. Jeg forsøgte at komme til orde, men blev ikke hørt.
Faktisk er det sådan, at Bruni har udsendt tre soloplader af fremragende kvalitet. Nummer to, som var på engelsk og lavet i samarbejde med Louis Bertignac (Telephone) fik maximumkarakteren 6 stjerner i Gaffa. Jeg - som er journalist og anmelder - er helt enig.
Bruni - en stor kunstner. Ikke "bare" model!

Jens Thorning

Kunstskøjteløbersken Katharina Witt må da være forbilledet (selv om hun vistnok samarbejdede med sine DDR-overvågere).