Magtens top 100 (del VI)

Kultur
15. maj 2009

Kriterierne er enkle: hvor meget kan vedkommende gøre for en kunstner eller et værk. Desto tættere på en kanonisering desto højere en placering.

40. Nils Stærk, gallerist, internationalt anerkendt, var med til at starte fænomenet Islands Brygge med Nicolai Wallner, rykker snart videre til Carlsberggrunden, sidder i bestyrelsen for Art Copenhagen.

41. Mikkel Bogh, rektor på Kunstakademiet, tidligere lektor på Københavns Universitet og en mand, der virkelig bliver lyttet til blandt kunstnere og fagfolk.

42. Maria Gadegaard, direktør for Charlottenborg, kurator og datter af samlerforældre, sidder for tiden uden bestyrelse og er reelt ene-
bestemmende. Har skabt imponerende resultater på trods af de problemer, Charlottenborg har været igennem.

43. John Kørner, kunstner, medstifter af Kørners Kontor, der har fostret kunstnere som Tal R, Kirstine Roepstorff og Kasper Bonnén, er repræsenteret af Andersen_S og Victoria Miro. Findes desuden i Charles Saatchis samling. Omdrejningspunkt blandt yngre kunstnere.

44. Bente Scavenius, kunsthistoriker og kritiker ved Børsen, vigtig meningsdanner blandt bedsteborgere, tæt på kongehuset samt datter af Klintekongen og gift med skuespilleren Joen Bille.
I bestyrelsen for Gl. Strand og Oluf Høst Museet og sad i kanonudvalget.

45. Jesper Elg, gallerist, har sammen med fotograf Peter Funck stiftet og drevet V1. Har sat sig tungt på scenen for street art og graffitikunst og fået kultstatus i København.

46. Nanna Gro Henningsen, kunstner og formand for Billedkunstnernes Forbund.

47. Tue Greenfort, kunstner med afsæt i Tyskland, hvor han har gået på den berømte Städelschule i Frankfurt, anerkendt for sin politiske klimakunst, repræsenteret og udstillet over hele verden, var blandt andet med på Frieze sidste år med et rum, der samlede sved fra de tilstedeværende kunstsamlere.

48. Susanne Ottesen, gallerist siden 1983, har trukket mange internationale navne til Danmark.

49. Kirse Junge-Stevnsborg og Malene Ratcliffe, ledere af Den Frie Udstillingsbygning, har netop fået en større bevilling fra Kulturministeriet. Junge-Stevnsborg kommer fra stillinger på Gävle Konstcentrum og Dunkers og Ratcliffe har tidligere været assistent for Olafur Eliasson.

Listen er et resultat af samtaler med en lang række aktører i kunstbranchen, hvor et bruttoudvalg på 300 personer er vurderet i forhold til følgende parametre: netværk, anerkendelse, økonomi og gennemslagskraft.

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her