Læsetid: 6 min.

Manhattan ville kollapse, hvis alle de filippinske nanny'er rejste hjem

Lukas Moodyssons internationale drama 'Mammut' udsprang af tanker om rengøring. Til instruktørens egen overraskelse har filmen delt vandene mere end nogen anden af hans ofte provokerende film
-Jeg længes efter anonymitet eller en form for pseudonym-tilværelse-, siger den svenske instruktør Lukas Moodysson, der gerne vil undgå, at hans film bliver sat i forbindelse med hans udsagn i interview eller hans tidligere værker.

-Jeg længes efter anonymitet eller en form for pseudonym-tilværelse-, siger den svenske instruktør Lukas Moodysson, der gerne vil undgå, at hans film bliver sat i forbindelse med hans udsagn i interview eller hans tidligere værker.

David Høgsholt

6. maj 2009

Lukas Moodysson er næsten ikke til at få øje på, som han sidder ene mand i Hotel Nimbs enorme bar med højt til loftet og masser af plads til store selskaber. Han er på kort visit fra Malmö for at fortælle om sin nye film, Mammut, og det bliver naturligt løbende at bruge de overvældede rammer på hotellet som leverandør af metaforer til samtalen.

Som når vi taler om, hvad gode film skal kunne. Film kan være friske og fine i et øjeblik, som de storslåede blomsterarrangementer omkring os. Men film er efter hans mening bedst, hvis de ikke hurtigt visner, men har rødder, som sikrer, at de lever videre. Både i form af folks minder om filmen, og som møder med nye mennesker på deres vej. Lukas Moodysson har tidligere beskrevet film som flaskeposter, og som han siger, bliver han selv gladest for reaktioner, der kommer efter mange år eller med stor geografisk afstand; hvor man forstår, at noget har sat sig fast et sted i verden ...

Problematisk rengøring

Efter den svenske premiere i januar var første stop på Mammuts vej filmfestivalen i Berlin, hvor filmen delte vandene.

Mammut handler om et ungt, velstående New Yorker-par, som på overfladen har det hele. Ellen (Michelle Williams) er travl kirurg, Leo (Gael Garcia Bernal) har succes med computerspil. Sammen har de datteren Jackie. Hun bliver passet af den filippinske barnepige Gloria, som selv har to sønner i hjemlandet. Filmen følger deres liv på tværs af kontinenter, i en periode hvor Leo rejser til Bangkok for at underskrive en vigtig kontrakt. I de dage bliver der lejlighed til at spekulere over meningen med det hele i en verden, hvor forældre forlader deres egne børn for at passe andres, og nærvær mest findes i telefonisk form.

Lukas Moodysson har lavet en film, som let kan læses som en kritik af tingenes tilstand, men efter hans udsagn har han ikke et enkelt, stærkt budskab. Filmen udsprang af en fascination af begrebet rengøring og et ønske om at udforske nogle menneskers liv.

"Det startede med en fascination af det her med at gøre rent. Både det, at nogen gør rent i andres hjem, og det, at have nogen ansat til at gøre rent. Det synes jeg umiddelbart er interessant. Jeg kan ikke lide at gøre rent, men der er noget fascinerende og menneskeligt problematisk med rengøring. Både fra et politisk- og ligestillingsperspektiv, men også i et dybt eksistentielt perspektiv; Det er mærkeligt, at vi er en biologisk race, som hele tiden må gøre rent," konstaterer Moodysson, der konstant søger i sine svar og ofte har undvigende jeg-ved-ikke-formildere, måske'er og lange pauser i formuleringerne.

Han virker nærmest lettet, da vi bliver enige om undervejs i samtalen at opdatere en liste over verdens bedste film, som han skrev, sidst vi talte sammen. Så er der papir og blyant og en konkret opgave at forholde sig til ...

En kniv i publikum

Tankerne om rengøring førte Moodysson videre til en barnepige fra Filippinerne. Mammut er blevet kritiseret for at være anti-kapitalistisk med sin skildring af bl.a. forholdet mellem Vesten og resten af verden, men Moodysson insisterer på ikke at have en politisk dagsorden.

"Oprindelig havde jeg nok en politisk interesse, for jeg var interesseret i Filippinerne som et land, der er helt afhængig af penge udefra. Filmen indeholder måske rester af det, men efterhånden blev jeg bare interesseret af menneskene i historien. Det er imidlertid en fascinerende tanke - som én har formuleret det - at Manhattan ville kollapse, hvis alle de filippinske nannyer rejste hjem. Hvis jeg var mere revolutionært anlagt, havde jeg lavet den film. Men det ville være dyrt med alle de massescener, hvor folk flygter fra byen ..."

Når man har set Moodyssons tidligere film, kan man godt studse over, at han nærmere adspurgt insisterer på at være ikke-revolutionær. Efter Fucking Åmål og Tillsammans tog han fat i skyggesiderne af verdens økonomiske skævvridning med det stærke trafficking-drama Lilja 4-ever. Siden har han lavet film-essayet Terrorister om 2001-urolighederne i Göteborg, revset pornoindustrien i Et hul i mit hjerte og inviteret til Container, som han selv har beskrevet som en sort/hvid stumfilm med lyd.

Mammut er hans første internationale mainstreamfilm, og han er overrasket over, at det tilsyneladende er den, der får flest op af stolene.

"Jeg har lavet både mærkelige, provokerende og ubehagelige film, men jeg har aldrig oplevet, at en film har fået så diametralt modsatte reaktioner som Mammut. Selv når jeg sammenligner med Container og Et hul i mit hjerte, lader Mammut til at være den, som virkelig har hugget en kniv i publikum. Der var én, der fortalte mig, at hun havde set filmen til en visning i Berlin, hvor én havde buhet. Da hun vendte sig om for at se, hvad det var for noget, sad der én og græd lige ved siden af. Det er jo mærkeligt; At folk buher og græder samtidig. Jeg synes, det er utroligt interessant, at de har siddet ved siden af hinanden og oplevet filmen så forskelligt."

Kvantitetstid

Moodysson har indtryk af, at folk bl.a. reagerer på deres egen dårlige samvittighed, og at de, der kan lide filmen, er personer, som er optagede af børn. Hans film har altid taget børnenes parti, og Mammut er ingen undtagelse. Børnene er taberne i en verden, hvor forældrene vil dem det godt, men er fraværende, fordi penge skal tjenes og job passes. Som Lukas Moodysson formulerer det, er det problematisk med al den snak om kvalitetstid.

"Kvalitetstid er et mærkeligt ord, som jeg ikke bryder mig om. Samvær handler også om kvantitet, og det tror jeg, at mange mennesker går rundt og har dårlig samvittighed over. Der er mange gode forældre, som elsker deres børn, og som tager sig af dem og laver sjove ting med dem, men som rent kvantitativt bruger for lidt tid sammen med dem. Det tror jeg, mange føler. Det føler jeg også i visse perioder. I andre perioder tror jeg, at mine børn er ret trætte af mig, fordi jeg hele tiden er hjemme ..."

For tiden er Lukas Moodysson en del hjemme og spekulerer over, hvad han eventuelt skal lave næste gang. Han har lyst til at lave tv-serier, men ikke lyst til at være hjemmefra for længe.

Han har måske mod på at lave nye film, men slås samtidig med sine mange tanker om det, han beskriver som filmens irriterende tidsaspekt; at film normalt skal ses fra start til slut, og derfor havner man let i at ville holde publikum vågent og søge den effektive fortælling frem for trangen til at filme "blade i bevægelse".

Film under pseudonym

Lukas Moodysson gør sig også mange tanker om forholdet mellem film og person.

"Jeg længes efter anonymitet eller en form for pseudonym-tilværelse. Det er ønsketænkning, men jeg tror, at man må se hvert kunstværk som to ting: dels som et produkt med en specifik sammenhæng i en række værker af samme ophavsmand, dels som et selvstændigt værk. Det kan være interessant at sætte en film i forhold til tidligere film, men det bliver både kompliceret og kedeligt, når man i for høj grad sætter en film eller en bog i forhold til personen, som har lavet den; hvad man har læst i interviews, eller hvad man tror, at han eller hun vil. Jeg har det tit sådan, at jeg gerne vil læse flere bøger af samme forfatter, men jeg vil ikke vide så meget om personen, som har skrevet den," siger Lukas Moodysson, inden vores kvalitetstid løber ud.

Hvad hans favoritfilm for tiden er, holder jeg på irriterende vis således for mig selv. Se Mammut og spekuler over det i stedet.

'Mammut' har premiere i morgen og anmeldes her i avisen samme dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu