Politikere har i årevis beklaget sig over, at medierne ikke bringer så meget EU-stof, som de, politikerne altså, kunne ønske sig. De plejer også for god ordens skyld at tilføje et eller andet i retning af, at 'det er også fordi, vi ikke selv har været gode nok til at forklare os.' Det lyder klædeligt, men gad vide, om de mener det?
Sandt er det, at EU ikke regnes for godt stof. Det er nærmest blevet et journalistisk dogme. EU i en overskrift er ikke nær så tiltrækkende for læsernes interesse som f.eks. kongehus eller sex. Det handler jo mest om love, paragraffer og cirkulærer vedrørende alt fra gift i legetøj til klimaforandring - og ikke om mennesker af kød og blod.
Nu nærmer det store valg til Europa-Parlamentet sig, og Danmarks Radio ser det som en offentlighedsforpligtelse at gøre noget ud af begivenheden, fordi den angår os alle. Men hvad? Jo, man lader to repræsentanter for partierne og folkebevægelserne få et kvarter hver i en god sendetid fra kl. 18.15, Studieværten Kim Bildsøe Lassen skal så prøve at få dem til at snakke, uden at det bliver alt for kedeligt. Ikke nogen let opgave.
Tjeptjeptjep
Det gik tjeptjeptjep med spørgsmål og svar i den første udsendelse, hvor Ditte Staun og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU var inviteret. Lassen skulle både hjælpe til med at formidle deres politik samt afsøge svage punkter i deres argumentation. Han kastede sig blandt andet over valgplakaten, der spørger, om EU skal bestemme alt, for det er der vel trods alt ikke nogen, der mener. Nej, men EU bestemmer allerede nu over 80 procent af den danske politik, hvilket sikkert kommer bag på en del seere. Men udsendelserne får næppe seerne til at droppe biografturen, hvis det var sådan en, de havde planlagt. Dertil er det for stift og præget af at være pligtstof. Ved sidste valg var stemmeprocenten på 47 procent. Ikke noget imponerende tal.
Det er navnlig de unge, der svigter. Det havde TV2 et nyhedsindslag om, en vox pop med unge i Tivoli, De havde absolut ikke tænkt sig at stemme, vidste dårligt nok, hvad Europa-Parlamentet var for noget. Jose Manuel Barosso har kastet sig ud i en kampagne, som netop er henvendt til unge europæere.
Paradoks
Der er et paradoksalt problem. Jo mere magt, parlamentet får, desto mindre synes interessen for EU at være. Det sagde Mette Fugl fra TV2 i Mette Vibe Utzons udsendelse, Jagten på magten. Heller ikke denne udsendelse var lang, 25 minutter, men alligevel fik man meget at vide. Utzon havde håndgribeligt taget Mette Fugl med ind i parlamentsbygningen, hvor de gik rundt i korridorerne, og de havde interview med en række danske EU-politikere, som skulle berette, hvad de har fået igennem og om deres ønsker og skuffelser.
Den røde tråd var at finde ud af, hvem der har magten i EU. Margrethe Auken placerede den hos de to store blokke i salen, socialdemokraterne på den ene side, de borgerlige på den anden. Mogens Camre placerede den mere specifikt hos tunge politikere som Angela Merkel og Sarkozy. Kan man spotte en EU-politiker på gaden, ville Mette Vibe Utzon også vide. Den vinkel var der nu ikke meget kød på. Der er de gamle i gårde, og så er der de nye. En dækkende prototype findes ikke.
Forhandlingspartner
Margrethe Auken havde i øvrigt en interessant betragtning. Hun var skuffet over, at politikerne ikke tager klimatruslen mere alvorligt. Det er, som om man betragter naturen, som en partner, man kan forhandle med. Men naturen er ikke en forhandlingspartner.
Mette Fugl kom også med en interessant oplysning: I Belgien får man bøde, hvis man ikke sætter sit kryds på valgdagen. Måske en ide herhjemme? Så skal de unge fra Tivoli nok komme i stemmeboksen. Men ellers må EU-tilhængere - og modstandere - håbe på, at valgdeltagelsen bliver større end sidst. Danmarks Radio bidrager med to store debatmøder de kommende søndage og fyrer også en del radio af. Der skal vælges 13 danske parlamentsmedlemmer. Udsendelsen stillede også spørgsmålet, om de i virkeligheden ikke har mere magt end en dansk minister. Det kunne i nogen grad bekræftes.
