Baggrund
Læsetid: 2 min.

Mysteriet om det afskårne øre

Det var Gauguin, der skar Van Goghs øre af, hævder to tyske kunsthistorikere
Kultur
9. maj 2009
Det var Gauguin, der skar Van Goghs øre af, hævder to tyske kunsthistorikere

PARIS - Kunsthistorien - og historien om ører - vil muligvis aldrig blive den samme igen: Skal man tro en ny bog, skar maleren Vincent van Gogh slet ikke sit venstre øre af i et anfald af vanvid og beruselse i Arles i december 1888. I stedet blev øret hugget af med et sværd, som blev svunget af hans ven, maleren Paul Gauguin, under et fordrukkent skænderi, der handlede om en kvinde ved navn Rachel og om kunstens sande væsen.

Gauguin løj om episoden og flygtede over hals og hoved, hævder to tyske kunsthistorikere, mens Van Gogh fortav sandheden for at beskytte sin ven.

Hvis teorien kan bekræftes, vil det kunne rokke afgørende ved det gængse billede af Van Gogh som en uligevægtig mand, der vaklede mellem galskab og genialitet. I den nye version af de begivenheder, som udspillede sig i Arles juleaften 1888, fremstår han i stedet som en person, der nok er mentalt skrøbelig og alkoholiseret, men også en loyal ven, som tog Gauguins hemmelighed med sig i graven.

Andre Van Gogh-eksperter finder nok tyskernes hypotese interessant, men ikke nødvendigvis overbevisende. På Van Gogh-museet fastholder man fortsat den kanoniske version: Van Gogh skar den nedre del af sit eget øre af, pakkede det ind i en avis og bad en prostitueret ved navn Rachel om "at passe godt på denne genstand".

Selvmodsigende

Påstanden om, at det var Paul Gauguin, der gjorde sig skyld i grov lemlæstelse imod sin ven, bliver udfoldet i bogen Van Goghs Ohr. Paul Gauguin under der Pakt des Schweigens, der er skrevet af Hans Kaufmann og Rita Wildegans og udgivet af Hamburg University Press.

Forfatterne har analyseret de samtidige politirapporter og vidnesbyrd om hændelsen, herunder selvmodsigende forklaringer fra Gauguin. De medgiver, at det endelige bevis mangler, men insisterer på, at alle indicier peger på, at Gauguin uforsætligt kom til at snitte sin vens øre af.

Ifølge forfatterne gik det sådan til: De to mænd skændtes på gaden, dels om deres rivaliserende interesse i Rachel, dels om de rette motiver for malerier. Van Gogh foretrak motiver fra virkeligheden, Gauguin motiver fra fantasien. Den franske maler truede med at forlade sin kollega og dermed tilintetgøre Van Goghs drøm om at skabe en utopisk kunstnerkoloni i Arles. Gauguin, der var en habil amatørfægter, gik på gaden for at tømme sin affaldsspand og havde tilfældigvis sit sværd i hånden. En ophidset Van Gogh forfulgte ham og for at holde sin ven på afstand holdt Gauguin sværdet mod hans ansigt, hvorved han utilsigtet kom til at skære en del af hans øre af. Van Gogh vaklede derefter ind i Rachels hus og gav hende den afskårne del.

De to mænd mødtes aldrig igen. Gauguin drog straks efter til Paris og udvandrede derpå til den franske stillehavsø Tahiti. Van Gogh blev anbragt på en sindssygeanstalt og flyttede herefter til landsbyen Auvers-sur-Oise ved Paris. Efter et ekstraordinært sidste udbrud af kreativitet, hvorunder han malede 70 billeder på 70 dage, skød han sig den 27. juli 1889 og døde to dage senere, 37 år gammel.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her