Læsetid: 3 min.

Den nye almue

I grundtvigsk forstand er folkeligheden under pres. En ny almue, der nok har gået på universitetet, men aldrig hører klassisk musik eller slår svineærinder, er ved at vokse frem. Og det er skidt for frisindet
9. maj 2009

I det herostratiske år 1968, hvor vi blev vidne til, at de sovjetiske tanks smadrede den tjekkiske frihedskamp, blev jeg som 14-årig introduceret til Information af min lærer i folkeskolen Finn Skovfoged.

Jeg kan derfor med en hvis validitet sige, at Ejvind Larsen sammen med Ulrik Høy er de vigtigste klummeskrivere i Danmark i de sidste 25 år. Sådan må det forholde sig. Men den historie skal ikke fortælles nu.

Finn Skovfoged var en frisindet ung lærer på 24 år, som vendte op og ned på Havnbjerg Skole på Als i 1968. Han fik os til at filmatisere Knud Sønderbys roman Den usynlige hær og læse Hemmingways: Hvem ringer klokkerne for samt en række frække Rifbjerg-noveller. Og så kom han med lp'er som The Doors og Savage Rose. Hold da op, hvor det var stort, når man havde gået i en skole, hvor man stadig langt op i 60'erne tæskede børnene. Skovfoged har jeg stadig kontakt med. Han kommer på højskolen med Big Bandet Jomfru Fanny. Så snakker vi om Havnbjerg skole og Miles Davis.

Fra venstre til Venstre

Siden Skovfoged introducerede mig til Information, har jeg mere eller mindre dagligt læst avisen, uagtet jeg har taget en politisk rejse fra venstrefløjen og den århusianske kapitallogik til det ærke-borgerlige parti Venstre. Vel og mærke det grundtvigske Venstre, som min far og farfar var medlem af. Rejsen tog 30 år og gik via Socialdemokratiet. Et parti, som jeg stadig anser som en af de vigtigste aktører for et folkeligt Danmark. Hvor Venstre varetager folkeligheden på den borgerlig fløj, så er Socialdemokratiet garanten for folkeligheden på venstrefløjen. Derfor kan jeg leve med et regeringsskifte. Jeg ved nemlig, at der findes utallige, fornuftige socialdemokrater. Ja, det folkelige Danmark er grundlæggende præget af sund fornuft.

Sammenhængskraft

Det er ikke demokratiet, der skaber frihedssynet og frisindet. Nej, det er omvendt. Det er det, alsingeren Ralf Pittelkow har forstået. Frisindet og folkeligheden må gå forud for en demokratisk forfatning, hvilket historien om Weimar-republikken afslørede i al sin gru. Derfor er jeg bekymret, selv om jeg er medlem af Europabevægelsen for den demokratiske udvikling i EU. Et formelt demokrati med en flot forfatning kan nemlig slet ikke fungere uden sammenhængskraft og folkelighed. Derfor har Grundtvig været så afgørende for demokratiet i dette land, uagtet han ikke var ubetinget tilhænger af folkestyret, da det blev etableret i 1849. Nej, Grundtvig var som Kierkegaard stok-konservativ og alligevel fremsynet. Ja, langt mere fremsynet end sin samtid, fordi han netop forstod, at demokratiske holdninger forudsætter frisindet og ikke tolerancen.

Hvor tolerancen er baseret på en formel lighed, som primært sættes af staten og myndighederne, er frisindet et frihedsbegreb, som udspringer fra folket. Her er ingen rettighedstænkning, men derimod sindelagsetik. Derfor skal vi være på vagt over for FN-deklarationer, Durban 2-aftaler og statslige rygeplaner.

Almuen

I et grundtvigsk tankesæt tilhører alle ikke folket. Når vi i dag taler om folkelighed, så mener vi noget andet end Grundtvig. Grundtvig så en forskel mellem almuen og folket. Til folket hører alene de, som var bekendt med historien, kristendommen og kulturen. Ja, det er først gennem et levende fællesskab, vi bliver menneske og folkelig ifølge Grundtvig. Det er her, vi bliver åbenbaret for os selv og andre. Ja, vi skal deltage i fællesskabet med hele vort hjerte og acceptere, at til fællesskabet hører både DF'ere, radikale og folkelige muslimer.

De, som ikke indgår levende i Danmarks historie, tilhører almuen. Og dem kunne man naturligvis ikke overlade statsmagten i 1849. Almuen skulle derfor dannes, så de blev folkelige. Og det var højskolernes opgave.

I dag har vi også en almue, og de er ofte akademikere og teknokrater. De læser hverken skønlitteratur eller hører klassisk musik. Ja, de har ikke overskredet den normerede studietid, eller sneget sig over på andre studier for at høre, hvad man har at sige her.

De har ikke været studerende på universitetet, men elever. De er teknokrater. Og de vokser i antal. Vi står derfor over for en ny almue, som er selvbevidste og udstyrede med fine eksamenspapirer. Hvem kunne have forestillet sig for 50 år siden, at universitetsungdommen tilhører almuen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu