Læsetid: 8 min.

Vi er alle Pavlovs køtere

Vi tror, vi er så kloge. Men ring med en klokke, og vi kommer løbende med savl ned af blusen. Det moderne menneske er stadig i drifternes vold og handler overvejende irrationelt. Information har talt med den internationale anerkendte hjerneforsker Martin Lindstrøm om, hvorfor vi i virkeligheden gør, som vi gør
Lyst. Den største misforståelse er sådan set, at mennesker kan italesættes rationelt, når det kommer til lyst; at vi tror, at vi er rationelt domineret. 85 procent af alt, hvad vi gør, er irrationelt og ubevidst motiveret, siger Martin Lindstrøm.

Lyst. Den største misforståelse er sådan set, at mennesker kan italesættes rationelt, når det kommer til lyst; at vi tror, at vi er rationelt domineret. 85 procent af alt, hvad vi gør, er irrationelt og ubevidst motiveret, siger Martin Lindstrøm.

Ulrik Jantzen

22. maj 2009

En cowboy, der sidder ved et bål ud i vildmarken og ser på solen, der går ned. En Ferrari i en ganske bestemt rød farve, der starter fra pit. En pludselig lyd af klokker uden for dit vindue på en varm sommerdag. Hvad tænker du på?

Det er, hvad Martin Lindstrøm har brugt syv millioner dollar på at undersøge, og hans resultater, der har fået magasinet Time til at sætte ham på sin liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden lige nu, giver stof til eftertanke. For når det kommer til, hvorfor vi køber eller ikke køber, føler glæde eller afsky, så vender Lindstrøm mange af de opfattelser, vi har, på hovedet.

"Mærkaterne på tobakspakkerne, hvor der for eksempel står 'rygning kan dræbe', er et glimrende eksempel. De giver rent faktisk folk lyst til at ryge," siger Martin Lindstrøm.

Et kontroversielt budskab, men et budskab, der bliver lyttet til. I særdeleshed i USA, hvor den 39-årige dansker fra Skive netop har gået sin sejrsgang i de amerikanske medier med sin nyeste bog, Buyology, hvis konklusioner er baseret på 2.081 hjernescanninger af forbrugere fra hele verden over en periode på fire år.

Forbes, Fortune, Newsweek, New York Times, The Economist samt 60 minutes og deres 29 millioner seere har blandt andet taget danskerens forskning til efterretning. Og altså senest Time, hvor han sammen med Connie Hedegaard figurerede på listen over de mest indflydelsesrige personer i 2009.

Og netop resultatet af hans målinger af de processer, der sker i hjernen, når vi udsættes for de mindre glædelige budskaber - som med cigaretter - er noget af det, der har fået folk til at spærre øjnene op. For hvor vi måske rationelt set ikke har det store behov for at dræbe os selv, så fungerer vi på det ubevidste plan anderledes. Vi fungerer ifølge Lindstrøm rent faktisk som den russiske nobelprisvinder Ivan Pavlovs hunde. Det, der sker, er, at vi koder lystoplevelsen ved at ryge sammen med mærkaterne på tobakspakkerne. De bliver et 'tegn' forbundet med den lystfølelse, som rygningen giver os, og fremkalder således en betinget reaktion. Så på samme måde som Pavlov kunne få hunde til at savle ved lyden af en klokke, skaber advarslen en rygetrang. Det lyder irrationelt, og det er det også.

"Den største misforståelse er sådan set, at mennesker kan italesættes rationelt, når det kommer til lyst; at vi tror, vi er rationelt domineret. 85 procent af alt, hvad vi gør, er irrationelt og ubevidst motiveret," siger Martin Lindstrøm.

Samtidig er vi så vant til reklamer, påbud og formaninger, at hvad Lindstrøm betegner som rationel marketing, kort og godt er holdt op med at virke. Skal man have fat i folk i dag, skal det gøres meget subtilt, og uden at folk rent faktisk opfatter, at de bliver manipulerede. En ting, Lindstrøm således giver dødsstødet, er logoet. Logoer er med al den støj, vi ser i det offentlige rum i dag, blevet en negation. Et af de forsøg, Lindstrøm har lavet, der har ledt ham til denne konklusion, er et billboard-forsøg, som han har fortaget ved en amerikansk motorvej, hvor han har sat henholdsvis en reklame med et tydeligt Marlboro-logo op og et andet, hvor kun Marlboro-sceneriet, som tidligere beskrevet, var på reklameskiltet. Ud fra de målinger, han efterfølgende har fortaget, fremgår det tydeligt, at når det gælder lysten til at ryge, var resultatet langt 'bedre', når reklamen holdt op med at være en reklame på det bevidste plan og blot gik direkte i underbevidstheden.

Penge ud af vinduet

Midt i en finanskrise kan man selvfølgelig sige, at det er ærgerligt som Ford at bruge 26 millioner dollars på reklamer i American Idol, når reklamerne givetvis har den stik modsatte effekt af den tiltænkte. For os andre som forbrugere er det dog heller ikke helt uvæsentligt, at Lindstrøm nu vender opfattelsen af forbrugerismen på hovedet. For i stedet for den rationelle marketing hedder fremtiden umiddelbart neuromarketing, en branche, der er dedikeret den ubevidste påvirkning, og som ifølge Lindstrøm givetvis er i voldsom vækst. Givetvis, fordi pointen jo netop er, at det er former for påvirkning af vores adfærdsmønstre, som vi ikke er klar over, og som afsenderen ikke melder ud omkring.

Og det er ikke kun i spørgsmålet om, hvorvidt vi skal vælge Snickers eller Mars, at den ubevidste påvirkning af vores hjerner kommer i spil. Lindstrøm henviser til George W. Bushs kampagne mod Al Gore i 2000. Her kørte republikanerne en tv-kampagne, hvor man i forbindelse med en beskrivelse af 'the democrats' som 'bureaucrats' i et splitsekund ser teksten 'rats' synkront med sidste del af ordlyden: "Reklamen er et godt eksempel på, at man i flere år har tænkt i skjulte budskaber og den subtile påvirkning, som min forskning altså viser virker langt bedre end den rationelle, som altså i bedste fald er uden effekt," siger Martin Lindstrøm.

Han bruger Barack Obama som et andet eksempel på én, der mestrer den subtile påvirkning. For selvom Obama utvivlsomt er en god taler, så er han samtidig en mand, der læser sine lektier, og hvis stab med videnskaben i hånden har analyseret talens kraft ned til mindste atom. Fra hvilke ord, der virker og ikke virker, til at skabe et ekko i forhold til tidligere store talere som f.eks. Martin Luther King eller John F. Kennedy, der ganske ubevidst skaber et bindeled for tilhøreren.

"Det hele er sat på formel og nøje tilrettelagt. Vi er som mennesker ikke mere avancerede, end at hvis man ved hvordan, så kan man give os gåsehud inden for fem minutter. Det ved Obama, og han brugte det til at blive præsident," siger Martin Lindstrøm.

Årsagen til, at det kan lade sig gøre, er, at vi som nævnt grundlæggende er irrationelle. Og hvor meget vi end vil tro det anderledes, bliver vi konstant påvirket af den virkelighed, vi indgår i. Det værre sig lyden af klokker i den rigtige frekvens - som halvdelen af os associerer med Hjemis - eller farven på en Ferrari, der i virkeligheden er Marlboro-rød og intet har med den originale Ferrari-farve at gøre. Det, vi ser, er i virkeligheden en cigaretpakke med røg ud af, der vinder Formel 1.

Det store spørgsmål er, hvordan man - hvis man f.eks. tager antirygnings-politikken alvorligt - dæmmer op for de virkemidler, tobaksindustrien bruger i dag? For hvordan lovgiver man mod en farve, en ubevidst association og ting, vi slet ikke registrerer, at vi ser?

"Den måde, vi hænger sammen på, rejser nogle etiske spørgsmål om, hvor meget rum virksomhederne skal have, og i hvor høj grad vi vil tillade den ubevidste påvirkning. Spørgsmål som rent lovmæssigt hurtigt kan vise sig at være en udfordring," siger Martin Lindstrøm.

Men forståelsen for de processer, der hver dag foregår i vores hjerne, har også betydning den anden vej rundt. For i hvor høj grad skal vi egentlig bruge forskning som f.eks. Lindstrøms til at ændre og regulere vores samfund, og i hvor høj grad kan vi stole på, at hvad hjernen fortæller os er en form for objektiv sandhed?

Hjerneundervisning

Et eksempel til eftertanke kunne være undervisningen i skolen.Hjerneforskning viser, at drenge og piger både indlærer forskelligt og forstår verden forskelligt. Hvis vi skulle skabe den optimale folkeskole ud fra et indlæringssynspunkt, skulle vi altså opdele drenge og piger. Samtidig bruger unge mennesker ifølge Lindstrøm i dag 22 af døgnets timer indendørs. Og al den tid bliver i stor stil brugt til at multitaske på et niveau, der ville gøre selv den mest progressive underviser rundtosset. De unges hjerner er simpelthen udviklet anderledes end de ældres, som en konsekvens af den virkelighed, de er vokset op i.

"Alligevel bliver vi ved med at undervise udfra en tilgang af i går, som ikke rammer eller stimulerer optimalt i forhold til, hvor børn rent faktisk befinder sig rent udviklingsmæssigt," siger Martin Lindstrøm.

Et andet punkt, hvor Lindstrøm ikke bare ser et ubrugt potentiale, men også tror på, at hjerneforskningen vil revolutionere vores samfund, er på retsområdet. For de uhyre kostbare og komplicerede MRI-scanninger Lindstrøm bruger i sin forskning kan rent faktisk bruges til at fortælle, om det, vi siger, er sandt eller falskt.

"Om 10 år vil man se hjernescanninger bliver brugt i samme omfang, som man bruger DNA i dag," siger Martin Lindstrøm.

Hjernescanninger er nemlig 10-15 procent mere pålidelige end de løgnedetektortest, man i det amerikanske retssystem bruger mange steder i dag. Dermed ikke sagt, at man som med DNA i hånden kan sende folk direkte bag tremmer på den baggrund, men man kan ifølge Lindstrøm få en meget kvalificeret indikation på validiteten i folks udsagn. En teknik, der også ifølge Lindstrøm vil blive brugt i lufthavne i en nær fremtid med henblik på at sikre flysikkerheden. Han understreger dog samtidig, at man ikke skal kaste sig over hjerneforskning som en ubetinget mirakelmedicin. For med den nye viden følger også et hav af etiske komplicerede problemstillinger i forhold til, hvor meget videnskaben skal diktere vores sociale færden.

"Selvom vi ser ting i forskningen i dag, som potentielt kan vende op og ned på rigtigt meget i vores måde at indrette os på, så skal det understreges, at vi kun forstår ca. syv procent af, hvad der foregår i hjernen. Der er altså stadig et godt stykke vej til en fuld forståelse," siger Martin Lindstrøm.

Men selvom man ikke skal dyrke hjernen som en ny religion, er det ifølge Lindstrøm nødvendigt, at man begynder at forholde sig til denne forholdsvis nye videnskabelige retning. Det skal man, både fordi den efter Lindstrøms bedste overbevisning allerede bliver brugt i mange forskellige afdelinger af samfundet fra politik til livsstil og forbrug, men også fordi den indeholder et potentiale for udvikling af mennesket, der vil påvirke os på godt og ondt. I stedet for at fortsætte som hidtil kunne det derfor være en ide at forberede os på de samfundsmæssige ændringer, som med tiden vil komme både på et etisk plan og som i større udstrækning allerede eksisterer på et mere lavpraktisk plan.

Første skridt er ifølge Lindstrøm en bevidstliggørelse af, at vi rent faktisk lever i en irrationelt styret verden, hvor man fra lugten af nybagt brød i Føtex til godt gemte politiske budskaber konstant er i skudlinjen.

"Vi må starte med at ændre forståelsen af, hvordan vi fungerer og bliver påvirket, hvis vi skal kunne modstå den ubevidste påvirkning. Når vi først bliver bevidste om, at en cowboy ikke bare er en cowboy, og en bil ikke bare er en bil, så begynder effekten at aftage og vores mulighed for at modstå budskabet at være tilstede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

-øhm-

For os humanister med interesse for psykologi er der intet nyt i dette. Freud påviste allerede at vi er styret af vore drifter for mere end 100 år siden...
Og de 90% af sindet eller vore handlinger foregår ubevidst.

Det er rart at se, at naturvidenskaben nu omsider er kommet så langt, at den nu er der, hvor den humanistiske videnskab har befundet sig de seneste 100 år eller så.

Og for Freud og andre er det dykke ned i de 90% af vore handlinger, som fremstår som ubevidste for os, frigørende, fordi så kan vi hæve os op over at være i drifternes vold, og styre vort jeg, eller ego.
Eller med Freuds ord: "Wo Id war, soll es Ego geben.' (eller noget sådant).

Al teknik kan manipulers, også hjernescanninger.
Og al teknik vil blive manipuleret med. Faktisk er mennesker nogen gange bedre til at vurdere om en person faktisk lyver eller ej end selv den sejeste maskine...

Ang. undervisning vil jeg påstå, at hjerneforskning intet viser. Som regel foregår det på den måde, at man tager nogle børn, stopper dem ind i en maskine og så aflæser hvilke områder af hjernen, der lyser op. Og så påstår man at ved, hvordan drenge og piger lærer. (og som regel bruger man 20 drenge og 20 piger eller måske 50 piger og 50 drenge). Der er ingen reflektion over at måske, bare måske kunne det måske være, at vort kulturelle pres på at få drengene til at være traditionelle rigtige drenge, og pigerne til at være traditionelle rigtige piger kunne have som helst med at gøre, at drenge og pigers hjernes bliver (udvikler sig) forskellige.

Hvis man f.eks. som mor (og far) opfordrer en pige til udelukkende at interesse sig for pigede ting som f.eks. barbier, lyserøde ponyer eller den lyserøde farve allerede som 1½ årig, ja så vil pigen helt klart opfatte det som noget positivt, og så vil hun selv-følgelig som 5½ årig kun ønske sig lyserøde ting.
(fordi hjernen netop er blevet gearet til dette fra hendes forældres side).

Meningen må vel være, at vi ser på det individuelle barn og ikke på, om vedkommende er en dreng eller pige; presser det ind i en skabelon for undervisning af drenge eller piger.

Alle elever, både drenge og piger har brug for klar struktur, klare beskeder, præcis som de har brug for at bruge kroppen, når de lærer.

Jeg er dog enig med Lindstrøm i at mange lærere i dag ikke har blik for at børns og unge i dag lærer på en helt anden måde end man gjorde tidligere.
Og netop derfor er det vigtigt at lære eleverne at kunne multi-taske, både drenge og piger.

Og i Danmark og i Sverige er der altså ingen børn, som tilbringer op mod 22 timer indendørs; det må da vist være USA, han tænker på her.

Angelica Correa

Det er mange og ganske forskellige emner Lindstrøm når at snitte overfladisk i løbet af denne artikel. Uden at have kigget nærmere på hans CV, tillader jeg mig at antage at han ikke selv har været i dybden med dem alle.

Jeg tænker f.eks. på nedenstående citat:

"Et eksempel til eftertanke kunne være undervisningen i skolen. Hjerneforskning viser, at drenge og piger både indlærer forskelligt og forstår verden forskelligt. Hvis vi skulle skabe den optimale folkeskole ud fra et indlæringssynspunkt, skulle vi altså opdele drenge og piger."

Dette er noget simplificerende sludder som ikke er en forsker værdigt. Som Karsten Aaen rigtigt påpeger, ved videnskaben ikke i hvor høj grad de generelle forskelle kønnene imellem er socialt eller genetisk betingede. Dertil kommer at der er en kæmpe varians inden for hvert køn. Derfor er det fuldstændig vanvittigt overhovedet at foreslå at man skal putte børn i særlige k(l)asser alt efter hvilket køn de har. Det svarer til at man vil skille akademikerbørn og ikke-akademikerbørn ad, så de nu kan komme ind i den løbebane som de ifølge statistikken - efter et gennemsnitligt mål - alligevel er prædestineret til ende i. Det er intet mindre end modbydeligt at nogen således vil dømme og kategorisere børn med baggrund i ydre karakteristika de ikke selv har valgt.

Ann E. Knudsen, en psykolog som indtil for kort tid siden kaldte sig selv "hjerneforsker", er vel den der de senere år har skabt mest støj vedr. drenge og pigers indlæring. Nadja Marie Mariager har i sit biologiske speciale skarpt kritiseret Ann E. Knudsens metode og konklusioner:

http://www.folkeskolen.dk/ObjectOtherShowExtra.aspx?ObjectId=54251

Kronik:

http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=54240

Lad børn være individer. Den institutionaliserede kønsdiskrimination skal afskaffes - ikke forstærkes!

Gorm Petersen

De 2 første - Pavlovs hunde og underbevidste klip i biografreklamer er fra h.h.v. 1910 og et sted i 50-erne.

At hjernescannere skulle være 10-15 procent bedre end de løgnedetektorer vi alle bruger når vi spørger konen om hun har været utro, er til gengæld en nyhed.

Når neurovidenskaben er nået til vejs ende må pålideligheden være 100%. Må give sjove resultater når en dement patient faktisk ikke selv er klar over, om det der siges er sandt.

Til gengæld kan vores ven lugte penge. Lige fra den trendy frisure, til selve dette at få øje på et så pengestærkt segment som markedsføring - hvor så store beløb disponeres på yderst spinkelt grundlag.

Det mest interessante ved at komme til vejs ende inden for hjerneforskning er, at vi langt om længe kan få et entydigt svar på, hvad vilje og bevidsthed grundlæggende er for noget.

Alt fra livets største spørgsmål (er universet skabt med vilje - altså det der med religion) til de mindre (kan køleskabet mærke jeg smækker med lågen) kan besvares.

Den håbløst syge patient, hvor lidelsen gradvist vokser, kan endelig få et klart på hvornår det er mest fordelagtigt for patienten at stoppe den livsforlængende behandling.

Her har de sprogfilosofiske begreber "eksistens" og "ikke-eksistens" ligesom ikke kunnet bruges til noget i praksis.

Problemet med de sprogfilosofiske begreber var, at enhver sætning havde præcis samme sandhedsværdi, som sin egen modsigelse:

F.ex:

Hvordan kan man blive forstyrret, når man ikke eksisterer ? (altså må man finde fred).

Hvordan kan man finde fred når man ikke eksisterer ? (altså må man blive forstyrret).

Humanismens fallit skyldes dens manglende evne til at indse hvornår grænserne for den sproglige logik var overskredet.

Thomas Z. Ramsøy

Er det ikke frygteligt? Hvordan kan Lindstøm blive kaldt "internationalt anerkendt hjerneforsker"??? Jeg har set meget underligt i denne debat, hvor Lindstrøm kun er kronen på værket. Men hjerneforsker, DET er han ikke. Jeg har valgt at kalde ham marketings svar på Paris Hilton, de kendte nye klæder på kejseren...I kan se hvad jeg mener. Hjerneforskning er bestemt heller ikke hans stærke side. Det han siger, er noget man kan læse sig til i enhver populærvidenskabelig bog.

Hans påstand om, at man tænker på at ryge når man ser skræmme kampagne på cigaretpakkerne er intet mindre end en logisk fejlslutning. Det bygger på, at man ser aktivitet i en struktur ved navn nucleus accumbens (aka ventrale striatum), som er kendt for at være involveret i nydelse og forventning om dette. Ræsonnementet lyder: højere aktivitet når man ser kampagne billederne, og strukturen aktiveres, betyder det, at folk nyder/forventer nydelse. Men som "ægte" hjerneforsker ved man, at den samme struktur OGSÅ er involveret i bearbejdning af negative indtryk. Så den samme aktivering kan ligeså godt forklares med, at personerne reagerer med afsky og frygt på disse billeder. Det bryder Lindstrøms argument helt ned.

Og lad mig lige også korrigere: der er en verden til forskel på at lave skanninger i kontrollerede og forenklede omgivelser, og at hævde, at man kan bestemme løgne vha hjerneskanning. Enhver som hævder at man kan det i dag, er enten en løgner eller en dilettant.

Og hvornår skal man se lidt kritisk journalistik...? Information var lige præcis den sidste skanse jeg havde håbet på kunne fremmane noget der i det mindste LIGNEDE kritisk journalistik. Men dette er makværk: man spørger ikke engang til kilden. Hvor har Lindstrøm publiceret sine famøse videnskabelige undersøgelser??? ingen steder!!! Lindstrøm gør det igen: det samme gælder hans Brand Sense: hvem stiller nogen sinde de kritiske spørgsmål? Hvorfor har man aldrig set spor af hans selvproklamerede videnskabelige arbejde? Skal man indberette Lindstrøm for videnskabelig uredelighed, eller måske heller for bondefangeri? Det første vil være det tætteste han kan komme på at anerkendes som forsker.

Måske er det på tide med en kritisk diskussion om hvad en hjerneforsker er? Man kan ikke uden videre kalde sig astronom, biolog eller jurist, uden at man får på pukkelen for det. Så hvorfor skal man slippe kvit og frit for at kalde sig hjerneforsker, hvis man ikke er det? Da man som "hjerneforsker" kan have stor gennemslagskraft overfor f.eks. politiske beslutninger i f.eks. sundhedsområdet og uddannelse, så burde vi være varsomme med hvad vi accepterer som hjerneforskning.

Thomas Z. Ramsøy, PhD
Decision Neuroscience Research Group
CBS og Hvidovre Hospital

Sigmund's sværd

I følge Freud fødes vi jo alle: Helt blanke,
uden nogen egen fri vilje og helt afhængige af at blive ført af os ydre kræfter - lissom: Et sværd !

Og hvem i alverden er jeg - at jeg sku' ku' tillade mig at betvivle de benhårde videnskabelige kendsgerninger ?

Eller med andre ord: HVIS man gerne vil bevare sin barnetro på positivismen [ og darwinismen og freudianismen i positivistiske udgaver ] ( og. lign. ) fremfor marxismen - må det frarådes at læse Vølsungsagaerne.

Det der her forsøges påpeget er: At ved siden af de
fælles udgaver af falsk/opiøs bevidsthed som magthaverne forsøger at påføre os proletarer -
forsøger magthaverene åbenbart også at gøre det samme også med SÆRLIGE ( individuelle ) fortællinger - som udgaver af sådanne forsøg på falsk/opiøs styring.

( Der må virke et eller
andet kaosmatematisk i det, noget som danner hver af de særudgaver - for næppe nogen gider jo selv at designe en sådan særfortælling for hver enkelt proletar. Og det særlige ved hver af de særfortællinger er jo så: At det ikke er den og dens virkelige særfortælling , men i stedet lige nøjagtigt er: Lige den særfortælling som magthaverne ønsker skal troes at være ens særfortælling)

Gorm Petersen

Jeg synes man skulle lave en brevkasse hvor man kan sende spørgsmål til (ægte) hjerneforskere.

Udover det tidligere berørte med at få sat tal på eksistens/ikke-eksistens begreberne (ved hvilken smerte-intensitet på en skala på 1-10 det er mest fordelagtigt for terminal-patienten at rekvirere dødshjælp) har jeg et vdr. identitet kontra hukommelse:

En forbryder er blevet idømt en straf der rummer 2 komponenter:

1) Han skal tage en pille, som fremkalder totalt hukommelsestab.
2) Han vil blive udsat for 24 timers hård tortur.

Til gengæld må han selv bestemme i hvilken rækkefølge dette skal foregå.

Hvis han fuldt og fast tror på, at han er identisk med sin hukommelse, tager han pillen først og torturen bagefter.

Allerede når hukommelsen er væk, er han selv "ude af billedet", og kommer derfor ikke til at opleve den efterfølgende tortur.

Denne vil blive oplevet af en slags "nyfødt bevidsthed" han ikke selv har nogen relation til.

Man kan selvfølgelig sige det er synd, at det nye menneske skal starte sin nye tilværelse (hvor alt skal læres forfra som et nyfødt barn) med at opleve straffen for en forbrydelse han aldrig har begået.

Men det kan forbryderen, som skal træffe beslutningen, jo være ligeglad med.

Hvis forbryderen ikke identificerer sig med hukommelsen men med "noget andet", vil han vælge det modsatte: Torturen først og pillen bagefter.

På den måde opnår han dels at modtage torturen (som hans krop under ingen omstændigheder kan undgå) mens han kan huske hvorfor han skal straffes - dels opnår han at kunne starte "sin" nye tilværelse, hvor alt skal læres forfra, uden den traumatiske erindring om torturen.

Hvad ville en egoistisk hjerneforsker vælge: Pillen før eller efter torturen ?

Lena Winther

Martin Lindstrøm er reklamemand og bliver fremstillet som hjerneforsker.

1) Hvordan kan dette slippe igennem aviscensuren?

2) Og hvad opnår Martin Lindstrøm (ML) ved at blive omtalt som forsker?

1) Jeg forstår det ikke. Information har ellers tradition for seriøs og god journalistik, en tradition, som giver artiklen om ML et slør af troværdighed. Men det seriøsitetsstempel det giver en artikel at stå i Information er for en dråbe i havet at regne i forhold til, hvad ML opnår ved at blive omtalt som forsker.

2) ML bliver til sidst i artiklen citeret for at sige:

”Vi må starte med at ændre forståelsen af, hvordan vi fungerer og bliver påvirket, hvis vi skal modstå den ubevidste påvirkning.”

En fantastisk afslutning på en dobbeltsidet artikel, som ikke har været andet end én lang demonstration af reklamemandens manipulerende evner.

Artiklen er overgroet af sætninger som ”hans resultater”, ”resultatet af hans målinger”, ”udfra de målinger, han efterfølgende har foretaget, fremgår det tydeligt”, ”min forskning viser”, ”forskning som Lindstrøms”, eller den bedste: ”MRI-scanninger Lindstrøm bruger i sin forskning”. Ikke et eneste sted får vi at vide, hvem der egentlig har foretaget disse undersøgelser og hvor disse forskere har publiceret sine forskningsresultater.

Ved at få lov til at fremstå som den i reklamebranchen, der har den videnskabelige formel for, hvordan man manipulerer andre derhen man vil have dem, får ML solgt sit budskab om sig selv som en af verdens førende marketingsguruer, på en måde som går rent ind hos læserne.

Et tillykke til Martin Lindstrøm! Det er en smule imponerende, hvordan det er lykkedes ham at præsentere sit budskab sådan at avisartiklen selv bliver et eksempel på ”former for påvirkning af vores adfærdsmønstre, som vi ikke er klar over, og som afsenderen ikke melder ud omkring.”

Martin Kristensen

Interessant er der - og lidt skræmmende hvor meget man kan styre folk via udevidste signaler, dufte etc. Det behøver man ikke være hverken hjerneforsker, marketingsguru eller specielt indflydelsesrig for at blive facineret af.

Derudover er marketingverdenen om noget resultatfkikseret, så hvis ikke ML har noget at have det i som virker i praksis så forsvinder han rigtig hurtigt fra verdensscenen igen.

Jeg er blevet inviteret til en foredrag med ML i oktober - så hvis nogen har DET geniale spørgsmål at stille ham (gerne kritisk, men baseret på fakta - ikke bare et ligegyldigt angreb) vil jeg måske lade mig inspirere til at stille det og poste svaret her.

Søren Kristensen

Sjovt nok opfatter jeg ikke Martin LIndstrøm primært som hjerneforsker, men som reklamemand med interesse for hjerneforskning. Hvordan er jeg nået frem til den konklusion andet end ved hjælp af min underbevidsthed? Altså må der være noget om det manden siger. Om han kalder sig hjerneforsker eller ej er ikke så vigtigt for mig, bare det han siger er interessant og det synes jeg det er. Uden hans bidrag havde jeg nok ikke luret den med den røde farve på Ferrari og Marlboro cigaretpakkerne. Hans indsigter giver mig ammunition til min tese om at f.eks. forbruget af hash er direkte proportional med politiets indsats på Christiania. Hash er nemlig ikke bare hash, men et symbol på åndsfrihed (og ved overforbrug på dumhed), som kun har sin symbolværdi så længe det er forbudt. En legalisering ville straks eliminere de brugere som egentlig ikke kan lide at være skæve, men som kun ryger for at opponere mod "systemet".

Gorm Petersen

Det mest irriterende er journalistens naivitet f.ex:

"så vender Lindstrøm mange af de opfattelser, VI har, på hovedet. "

(kan ikke snuppe når en naiv journalist udtaler sig om hvad JEG gik og troede).

Hvorefter der kommer en opremsning af de mest banale ting overhovedet (mere end 90% af påstandene er noget ethvert barn er klar over).

Perlen er dog dette:

"er et billboard-forsøg, som han har fortaget ved en amerikansk motorvej, hvor han har sat henholdsvis en reklame med et tydeligt Marlboro-logo op og et andet, hvor kun Marlboro-sceneriet, som tidligere beskrevet, var på reklameskiltet. Ud fra de målinger, han efterfølgende har fortaget, fremgår det tydeligt,..."

Journalisten burde have spurgt hvordan han bar sig ad med - uden bilisterne opdagede det - at snige et skrummel af en hjernescanner ind i kørende biler på en motorvej - hjernescanne chauffør og eventuelle passagerer - og diskret gå videre til næste bil.

Det eneste måske ikke-banale i artiklen er den om at tiden er løbet fra logo-er. Den burde undersøges.

Andreas Relster

Kære Alle

Tak for en god debat. Som det også fremgår af Lindstrøms cv, så har han ganske rigtigt ikke en uddannelse, der ret beset retfærdiggører at kalde ham hjerneforsker. Han er til gengæld international kendt for at tale, fortolke og sikkert for manges vedkomne ændre syn på hjerneforskning, hvilket man ganske rigtigt kan finde paradoksalt.

For som bl.a. læge og ph.d. Jakob Udby Blicher fremhæver er det netop fortolkningsdelen, der volder Lindstrøm problemer:

http://mediawatch.dk/artikel/hjernelaege-revser-lindstroem

Det er derfor slet ikke uvæsentligt at stille spørgsmålstegn ved, om han er den rigtige til det job, hvilket desværre lå uden for, hvad jeg syntes, at det var muligt at få med i mit interview, der i første omgang skulle være en introduktion af Lindstrøm til folk der ikke kendte til ham i forvejen. Set i lyset af hvor få på dansk jord der er oprigtigt imponerede af hans – nu skal jeg passe på – resultater, kunne det dog i bagklogskabens klare lys måske have været værd at få kritikken med.
Derfor synes jeg også, at det er prisværdigt at debatten kommer her. Jeg skal i den anledning henvise til Lisser Rye Ejersbo påtale af min artikel for dem af jer, der ikke har læst den:

http://www.information.dk/192230