Nyhed
Læsetid: 1 min.

Viertes internationale poesifestival

14. maj afholder Literaturhaus den 4. internationale poesifestival. En række danske og udenlandske digtere fylder ud i det 3 dage lange program, der inkluderer læsninger, foredrag og en udforskning af fremtidens sprog.
14. - 16. maj afholder Literaturhaus den 4. internationale poesifestival. En række danske og udenlandske digtere fylder ud i det 3 dage lange program, der inkluderer læsninger, foredrag og en udforskning af fremtidens sprog.
Kultur
4. maj 2009

For fjerde år i træk danner Literaturhaus i Møllegade ramme om en international poesifestival.

En del af dette års program er samlet under temaet ”poesi og sprog”. Lyrik der anvender flere sprog i samme tekster, er begyndt at markere sig, siger Poul Opstrup, der er daglig leder af Literaturhaus.

Danske Peter Wessel og den maltesiske digterkollega Antoine Cassar, er inviteret for at vise netop denne tendens.

”Den ene linie er på tysk, og den næste er på maletisk. Muligvis er det fremtiden for måden at tale på. Globaliseringen rammer vel også vores sprog, og her kan det være, at poesien er foran. Wessel og Cassar udnytter det i deres digtning, og det kan være starten på noget stort”, siger Poul Opstrup.

Literaturhaus vil skabe et internationalt kunstnercommunity både for danskerne og de internationale gæster. Poesifestivalen forsøger derfor at lave et intimt rum for de optrædende digtere, hvor de lever sammen i løbet af festivalens tre dage. Opstrup forklarer videre, at det er den inspirerende udveksling, der er spændende.

”Med hver digter kommer en hel verden rejsende. Det er måske et menneske, men det er en hel verden vi lærer at kende. Vi viser nogle digtere, som ingen har hørt om i Danmark.”

Poesifestivalen kører på fjerde år, og forsøger at bære arven videre fra Malmös ”Poesidage”. Søsterarrangementet i Malmö stoppede efter 20 år i lyrikkens tjeneste, samme år som Literaturhaus afholdt sin anden festival.

”Vi tager de næste tyve år, så må vi se hvem der vil bære faklen videre”, siger Poul Opstrup grinende.

Poesifestival løber fra 14. – 16- maj i Literaturhaus, Møllegade 7 og udendørs på Nørrebro i København. Programmet kan findes på Poesifestial.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her