Læsetid 6 min.

Vi skal vogte over den nationale identiet

Identifikation med nationen er en nødvendig forudsætning for et lands stabilitet og økonomi, mener en række forskere, der for nylig var samlet i Århus til en konference om betydningen af nationale fortællinger. Problemet er blot, at for megen national stolthed fører til undertrykkelse af andre, mens for lidt fører til selvudslettelse
Etnicitet ekskluderer. Det afgørende for identiteten i dag er, at fællesskabet støtter op om samme værdisæt. I USA er dét udtrykt ved den amerikanske forfatning, og den har alle mulighed for at tilslutte sig. På den måde er det amerikanske fællesskab mere inkluderende end mange af de europæiske, der stadig er funderet i en specifik etnicitet, fremhævede Francis Fukuyama fra talerstolen.

Etnicitet ekskluderer. Det afgørende for identiteten i dag er, at fællesskabet støtter op om samme værdisæt. I USA er dét udtrykt ved den amerikanske forfatning, og den har alle mulighed for at tilslutte sig. På den måde er det amerikanske fællesskab mere inkluderende end mange af de europæiske, der stadig er funderet i en specifik etnicitet, fremhævede Francis Fukuyama fra talerstolen.

Jacob C. Ravn
23. maj 2009

"USA giver friheden asyl, det er fremtidens vugge, og det er et refugium for trængte europæere. Ja, amerikanere er simpelthen europæere, som er blevet mænd!," proklamerer en stritøret amerikaner med brystet dirrende af patos.

Hans er navn er Rogers M. Smith, han er professor ved University of Pennsylvania, og han holder forelæsning på Aarhus Universitet i anledning af den internationale konference Match Points: Stories of Nationhood in Plural Societies (fortællinger om national identitet i pluralistiske samfund, red.)

Gennem en række historiske kilder rekonstruerer og hudfletter Rogers M. Smith med store armbevægelser den officielle fortælling om amerikansk identitet, som han mener, den er blevet etableret fra kolonialiseringen og nybyggernes ankomst og frem til og med i dag.

Citatet, som Rogers M. Smith latterliggør, er taget fra en etnisk fransk indvandrers bog fra 1782, Letters from an American farmer, om det nye liv i USA. Den er blot én ud af mange, der beskriver amerikanerne som et særligt gudbenådet folk og USA som et land, der følgelig bør være foregangsland for resten af verden.

Ved siden af Rogers M. Smith sidder den japansk-amerikanske professor Francis Fukuyama. Han er andengenerationsindvandrer i det gudsbenådede land og har netop holdt et foredrag om, at USA bør være foregangsland for resten af verden. Nu er hans asiatiske ansigt en uudgrundelig maske af zen, og blikket er indstillet på uendeligt.

Selvfede amerikanere

"Amerikanernes opfattelse af sig selv som forbilledlige har alvorlige konsekvenser," fortsætter Rogers M. Smith.

"Selvrosen har det nemlig med at resultere i en undertrykkende og brutal imperialistisk fremfærd over for andre lande. Den tidligere præsident George W. Bush aktiverede alle farerne ved den oppustede selvforståelse. Han er den præsident i USA's historie, der alleroftest har brugt som politisk argument, at USA har pligt til at missionere i resten af verden. Selv hvis Bush virkelig tror på det, så må man konstatere, at det først og fremmest har forvoldt skade og undertrykkelse." Også Barack Obama lægger sig, ifølge Rogers M. Smith, i direkte forlængelse af tendensen med at hylde USA som eksemplarisk. Obama hævder nemlig, at USA er det eneste vestlige land i verden, hvor en sort mand kan blive valgt til præsident.

"Selv om Obama har en god hensigt med at fremhæve USA som et multikulturelt eksempel til efterfølgelse, så fortsætter han samme potentielt undertrykkende logik," siger Rogers M. Smith, som opfordrer til, at USA i stedet bliver mere moderat i sin selvforståelse:

"Det ville gavne samarbejdet med andre lande og tvinge os til at påtage os ansvaret for de ulykker, vi har forårsaget," siger han.

Men hvor nogen måske har for meget selvfølelse, har andre for lidt. I konferencens afsluttende paneldebat, mellem Rogers M. Smith, Francis Fukuyama og seks andre mandlige professorer, efterlyser en betydeligt mere afdæmpet canadier, professor Andrew Cohen fra Carleton University, en stolt nationalfortælling, der kan give det etnisk sammensatte og sprogligt delte Canada dét kulturelle kit, han mener, er nødvendigt for, at et land kan modstå presset fra postmoderne opløsning af værdier og normer.

"I USA er alle stjerner, men ikke i Canada," sukker Andrew Cohen. "Grundstenen i canadisk selvforståelse var i mange år simpelthen dét ikke at være amerikaner."

Hvor amerikanerne øjensynligt intet fortryder om deres fortid og stolt fremhæver deres sejre, så forholder canadierne sig stik modsat: "Trods vores succeser, hvad angår økonomi, uddannelses- og sundhedssystem, er Canada så beskedent, at det grænser til det selvudslettende. Og når vi endelig dykker ned i vores fortid, er det for at sige undskyld til dem, vi har forulempet gennem tiderne," siger han.

Affaldssortering

De canadiske akademikere, der bedriver historievidenskab, har, ifølge Andrew Cohen, så travlt med at specialisere sig i undertrykte gruppers historie, at den nationale fortælling fortaber sig i fragtmenter af kvindehistorie, homoseksuelles historie, sortes historie og så videre.

"Folk i Canada ved mere om genbrug og affaldssortering end om deres eget land. Genbrug er selvfølgelig også en del af canadisk nationalidentitet, for vi bekymrer os om miljøet. Men der er noget, der kommer før affaldssorteringen, og dét er der ingen, der ved noget om. Ingen er i stand til at huske vigtige personer og begivenheder i Canadas historie," siger Andrew Cohen og remser en række eksempler op, som ærlig talt heller ikke får nogen klokke til at ringe hos Informations udsendte.

Andrew Cohen ville faktisk ønske, at Canada lignede USA noget mere:

"I USA hører de unge masser om deres land, ikke mindst gennem tv-serier og anden populærkultur, og det er jo først og fremmest sådan, man når folk i dag."

Dét får en mand blandt publikum til at fare i flint: "Der er da masser af undersøgelser, der viser, at amerikanerne ved præcis lige så lidt om deres historie som canadierne!"

Amerikanske Rogers Smith nikker, men Andrew Cohen fastholder sit synspunkt: "Jeg kender ikke den specifikke undersøgelse, du henviser til, men det er et faktum, at de amerikanske tv-serier med historisk indhold bliver set af rigtig mange."

"Ja," svarer Rogers Smith, "Men de er jo netop populære, fordi de fremviser et smigrende billede af USA! Man bør fremstille historien på en måde, der er mere- hvad skal jeg kalde det- intellektuelt ærlig. Så folk selv kan forholde sig til pro et contra."

Nationen som hotel

Til sidst kan ordstyreren ikke dy sig for at bryde ind i Fukuyamas meditation: "Vil du ikke kommentere på Rogers M. Smiths forelæsning?" Der er andægtig tavshed, da Fukuyama tager ordet, for han har været en politologisk superstar, siden han publicerede sin verdensberømte bog Historiens afslutning i 1992.

"Jeg mener bestemt, at USA er forbilledligt, men Rogers M. Smiths og mit synspunkt er ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende. Min nu afdøde lærer Samuel Huntington mente, at identitet hænger nøje sammen med etnicitet og religion. Det vil i USA sige den anglo-protestantiske kultur, som Rogers M. Smith også nævnte, at de europæiske nybyggere bragte med sig. Men med tiden er protestantismens værdier blevet løsrevet fra deres oprindelige kontekst, så eksempelvis den høje arbejdsmoral nu deles af langt de fleste i USA - altså også af dem, der ikke mener, at USA er et kristent land. Det afgørende for identiteten i dag er, som sociologen Seymor Lipset siger, at fællesskabet støtter op om samme værdisæt. I USA er dét udtrykt ved den amerikanske forfatning, og den har alle mulighed for at tilslutte sig. På den måde er det amerikanske fællesskab mere inkluderende end mange af de europæiske, der stadig er funderet i en specifik etnicitet."

At Europa er det mest mislykkede sted i verden, hvad angår integration, synes at være det eneste, alle de tilstedeværende professorer er enige om. Dog er canadierne tro mod eget udsagn om selvudslettelse, så den canadiske professor Jack Granatstein husker lige at tale dem helt ned under gulvbrædderne: "Alle tror, at Canada er en integrationsmæssig succes, fordi det er multikulturelt, men til gengæld har vi ingen sammenhængskraft. Canada er blevet en slags hotel, hvor alle bare kan tjekke ind eller ud efter forgodtbefindende," siger han.

Rogers M. Smith tror heller ikke på, at man kan skabe et fællesskab alene på baggrund af politiske principper som for eksempel multikulturalisme:

"Der er nødt til at være specifikke kulturelle elementer i den nationale fortælling for, at den kan skabe sammenhold. Den store udfordring er så at undgå, at sammenholdet bliver ekskluderende i forhold til immigranter og indvandrere. Og om amerikanerne har en specielt høj arbejdsmoral, det ved jeg nu ikke. I USA ville man i hvert fald aldrig arrangere en konference, hvor folk skulle lytte så længe uden pause, som de har gjort her. Så hey folkens, I har min respekt!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Gram

"Humanismens sejr er den vestlige civilisations undergang."
-------------------------------------
HVIS det passer - er det jo da for så vidt velfortjent.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Det er da rent ud sagt lidt af en påstand alle de højlærde professorer (?) er enige i: "At Europa er det mest mislykkede sted i verden, hvad angår integration, synes at være det eneste, alle de tilstedeværende professorer er enige om. " Hvis de havde blot set det lidt fra f.eks. en historisk synsvinkel (kan de? interesserer det dem, eller strækker den professorale lærdom så langt?) kunnede jo sammenligne - mon da ikke nutidens Europa for en stor dels vedkommende kan ses som lidt af et mirakel af sameksistens? (OK, de stater, der for ikke længe siden var samlede i Jugoslavien og til dels Sovjetunionen tilhører geografisk også Europa. Her var man officielt mestre i internationalisme og forbrødring, hvilket maåske kan være et tankekors når vi for ivrigt vil have "venskab tolerance og forståelse" med alle midler).
Hvorvidt f.eks. alle de ikke-europæiske stater virkelig er et forbillede med hensyn til sameksistens kan jo også overvejes. Hvad er rollemodellerne da? Er det det strålende forhold mellem tyrkere, kurdere og arabere, harmonien mellem "etniske" kinesere, tibetanere og uighurer, eller de centralasiatiske staters og Pakistans solstrålehistorier når det gælder sammenhold?

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

I Canada er det kineserene, der blev udsat for forskelshandling, vrøvlet om at det ikke fungere, tyder på i ikke har været i landet, og set det med egne øjne.

Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Hver tredje sorte amerikaner er i fængsel, 80 pct., af al kriminalit begås af sorte. I TV-serierne er de gerne atomvidenskabsmænd, højtstående politimænd, kirurger eller beklæder tårnhøje embeder i poitik og retsliv. Propaganda er et ret effektivt middel, når det simpelt hen handler om et enkelt lands tilegnelse af magt og ressourcer på andres bekostning. Velkommen til Virkeligheden.

Brugerbillede for Per Thomsen
Per Thomsen

Anne Myrup Munk:

"At Europa er det mest mislykkede sted i verden, hvad angår integration, synes at være det eneste, alle de tilstedeværende professorer er enige om. "

Når denne antagelse var det eneste deltagerne kunne blive enige om, er det jo noget helt centralt for konferencen, og derfor burde dette budskab vel på en eller anden måde fremgå af overskiften? I stedet bliver budskabet fra konferencen vendt fuldstændig på hovedet med overskriften:

"Vi skal vogte over den nationale identiet"

Journalistik er en sjov ting...

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Hvis vi et øjeblik antager at det virkelig står så elendigt til med Europa i den sammenhæng, hvad så? Er det fordi der mangler flere til at præke tolerance, sammenhold og mangfoldighed og især til at fordømme alle der ikke bifalder som ... det sædvanlige! Mangler "patienten" flere healere eller (hekse?)doktorer og behandlere?