Læsetid: 12 min.

Jeg er en vulkan i udbrud

Som barn følte forfatteren Bent Haller, at han skulle omskrive ting for at få kontakt med selv den nærmeste familie, derfor måtte han finde metoder til at gøre opmærksom på, at han var tilstede. Det lykkedes først rigtigt, da han fik sin første skrivemaskine
Konversation. Bent Hallers sociale liv består af familien og få nære venner. Det værste er lange middagsselskaber. Når der er for meget samvær og snakken, så går han på lokum eller i haven med et stykke papir og en blyant. -Det egner kortprosaen sig gevaldigt til. Det er ikke altid, det kan bruges til noget, men det er som at være trængende og blive forløst. Så kommer man lidt friskere tilbage og har det bedre og kan sætte sig hen på stolen og snakke lidt igen. Det dér konversation, som jeg har det så svært ved.-

Mikkel Khan Tariq

22. maj 2009

Bent Haller bor i Thisted i Thy, giver meget få interview og holder aldrig foredrag. Om det er fordi, han er menneskesky, menneskefjendsk eller noget helt tredje, ved jeg ikke, da jeg banker på efter en lang togrejse gennem marker så vidstrakte, at flokke af heste galopperer langs sporet, og gule marker afløses af store fjordområder, og sære parkerede landbrugsmaskiner synes at blive større og større, jo længere nordpå man kommer.

Det viser sig, at Bent Haller blot er et elskværdigt og håbløst fjols, der lever i en boble, han gerne vil ud af. Derfor fortæller han sig selv ind i sin omverden igen og igen.

I dag udgiver han romanen Rakkerpakhuset, et slags socialrealistisk portræt af et arbejderbolig-kompleks i Frederikshavn i 1950'erne. Her møder vi en palet af eksistenser, voksne som børn, der på hver deres måde forholder sig til egne og andres liv og vilkår en forårssøndag, hvor den årlige fodboldkamp mod Ålevej i øvrigt udkæmpes i gården.

- Hvad får dig til at skrive en socialrealistisk 50'er-roman i 2009?

Bent Haller har budt mig en blød sofa og sætter sig tjenestevilligt til rette i den overfor og tænker sig om et øjeblik.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu