Læsetid: 8 min.

Altid mudder i St. Magleby

På Sydamager rasede frem til 1970'erne en skyttegravskrig mellem 26. kartoffelrække, St. Magleby, og 27. kartoffelrække, Dragør. Her er beretningen fra én, der begyndte som observatør og endte som deltager
På Sydamager rasede frem til 1970'erne en skyttegravskrig mellem 26. kartoffelrække, St. Magleby, og 27. kartoffelrække, Dragør. Her er beretningen fra én, der begyndte som observatør og endte som deltager
30. juni 2009

Over Sydamager spænder himlen bredt, fra Skåne til Stevns. Den går ikke højt op, men langt ud til siderne. Anderledes inde i København. Dér ligger husene tæt, og man må kigge opad for at se himmel.

Det var for at få lys ind fra alle sider, at min familie i 1952 flyttede fra en lille lejlighed i Københavns Nyhavn og ud til et rækkehus i Dragør på Sydamager. Det var det år, hvor jeg fyldte tre, og min lillebror var kommet til. Nyhavn var ikke et sted for børn at vokse op. Der var frække damer på havnekajen og rigtige sømænd, der sloges.

Dragør var anderledes og langt væk.

»Dragør? Hvad laver I dog der?« spurgte mine forældres københavnerbekendte.

Det var 27. kartoffelrække.

Vores rækkehus var det yderste hus i byen, det sydligste i det sociale boligbyggeri Engparken, opført i de tidlige 1950'eres gedigne stil. Vi havde udsigt den halve verden rundt. Stod man ved rækkehusets gavl og drejede hovedet, kunne man over strandengene kigge på Skåne og dernæst mod Stevns.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian II inviterede de hollandske bønder til Amager, formentlig på foranledning af hans dronning, Elisabet/Isabella, som var opvokset i Flandern. Dertil havde kongen en nederlandsk elskerinde, Dyveke.

Jeg har læst at kongen ikke blot inviterede hollænderne, men smed de danske bønder ud af deres gårde. Det forklarer hvorfor fjendskabet mellem hollændere og danskere på Amager kunne holde sig i århundreder. Nogle af de retsløse danske bønder blev tvangsflyttet til Nordjælland, passende langt fra Amager. Måske måtte nogle af de tiloversblevne arbejde for hollænderne eller slå sig ned som jordløse fiskere i Dragør?

Det siges at de bønder på Sydamager der stammer fra hollænderne stadig skiller sig ud, da de er meget arbejdsomme, økonomiske og holder sig for sig selv. Kører man en tur i landskabet omkring Ullerup virker det mere hollandsk-rationelt end dansk, f.eks. med de karakterisktiske marker der er dyrket helt ud til skellet, uden overflødige centimeter marginaljord.

Eksemplet fra Amager viser hvordan man IKKE skal føre indvandringspolitik hvis man ønsker en fredelig integration. At give indvandrere specielle privilegier, samtidig med at man undertrykker den oprindelige befolkning, kan føre til opsplittede parallelsamfund i flere hundrede år, også selv om parterne ligner hinanden så meget som danskere og hollændere.

Claus Oreskov

En morsom kommentar- i Emanuel Gregers festlige film: ”En Søndag på Amager” (efter Johanne Louise Heiberg) fra 1941, taler de hollandske bønder sjællandsk. Mere fremmede har man åbenbart ikke, betragtede disse gode St. Magleby bønder, der til hverdag talte plathollandsk. Og medens vi er ved det, så findes der i St.Magleby et vanvittigt interessant museum: Amagermuseet. Her kan man få hele historien om de hollandske bønder, og om stedets hovedattraktion: Ringridning.
http://www.museumamager.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=...