Læsetid: 3 min.

Beatpoeter favnes af Hollywood omsider

1950 ernes berømte beatforfattere Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William Burroughs skildres i tre nye film. Parallellerne mellem 1950 erne og USA efter Bush-æraen har givet beatnikkerne ny appel, mener professor
1950 ernes berømte beatforfattere Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William Burroughs   skildres i tre nye film. Parallellerne mellem 1950 erne og USA efter Bush-æraen har givet beatnikkerne ny appel, mener professor
17. juni 2009

De blev hyldet som deres generations bedste hoveder. Men selv om deres psykedeliske, jazzdrevne trips blev murbrækkere for en ny tidsalders ungdomskultur i Den Kolde Krigs Amerika, har Jack Kerouac, William S. Burroughs og Allen Ginsberg aldrig dannet forlæg for filmisk behandling på det store lærred i videre omfang .

Nu er hele tre film i produktion, og målet er omsider at indfange de sande personligheder hos de tre forfattere, hvis budskab om personlig frihed og nonkonformitet kom til at forandre det amerikanske samfund.

On the Road , Jack Kerouacs banebrydende roman fra 1957 (på dansk hedder den Vejene , red. ), er ved at blive filmatiseret under samme titel af det hold, som skabte Motorcykeldagbog ( en film om den unge Che Guevaras rejse gennem Sydamerika, red. ), og med Francis Ford Coppola som producer.

Jack Kerouac dukker også op i Howl , en film, som skildrer den retssag, som i 1957 blev ført imod Ginsbergs forlægger for at have udgivet dennes »utugtige« langdigt af samme navn. James Franco og Alan Alda medvirker i hovedroller. Endelig er filmen Kill Your Darlings på vej. Den handler om Lucien Carr den fælles ven, som førte Kerouac, Ginsberg og Burroughs sammen og hans mord på en homoseksuel tilbeder, som Kerouac og Burroughs bidrog til at mørklægge i 1944.

En filmatisering af Vejene har været under overvejelse igennem 30 år. Coppola købte rettighederne tilbage i 1979, og siden er der blevet gjort adskillige mislykkede forsøg på at omsætte den til filmmanuskript. Nu er det lykkedes for Walter Salles og José Riveras, og filmen ventes at få premiere til næste år.

Det er det uafhængige filmselskab bag film bio grafien af Bob Dylan fra 2007, I m Not There , Killer Films, som står bag Kill Your Darlings. Filmen får den engelske skue spiller Ben Whishaw i rollen som Lucien Carr, der knivdræbte sin homoseksuelle tilbeder. Kerouac og Burroughs fortæller historien i And the Hippos Were Boiled in Their Tanks , som de skrev sammen i 1945, men som først blev udgivet sidste år.

Digtet Howl en milepæl i den modkulturelle litteratur rasede imod konformiteten i 1950 ernes Amerika og førte til en retssag på grund af dets referencer til bevidsthedsudvidende stoffer og homoseksualitet. Filmen vil også tegne et portræt af Ginsberg, som døde i 1997.

Ny appel

Det er ikke første gang, at beatgenerationen er søgt skildret på film, men de tidligere bestræbelser som f.eks. David Cronenbergs filmatisering fra 1991 af William S. Burroughs-romanen Naked Lunch nåede aldrig ud til et større publikum. Ifølge professor Nicholas Lawrence fra University of Warwick er der paralleller mellem vor tid og 1950 erne, som giver beatnikkerne ny appel. »Vi er lige kommet ud af en regressiv periode i amerikansk historie med indskrænket ytringsfrihed, og reaktionen imod denne er stadig under udfoldelse,« siger han. »Der er mange paralleller mellem nu og 1950 erne såsom konformisme og repressiv adfærd. Beatnikkerne var en reaktion imod den slags tag blot Ginsberg, som var åben og erklæret bøssepoet med en kommunistisk mor med forbindelser til den radikale venstrefløj.«

Martin Halliwell, professor i amerikanske studier ved University of Leicester og forfatter til værket American Culture in the 1950 s er enig i den betragtning.

»Disse film understreger de spændinger mellem konformitet og personlighed frihed, som har lige så stor klangbund i dag, som de havde i 1950 erne,« siger han. » Vejene hylder en uhæmmet frihed, men ender tilbage i det nordøstlige hjørne, hvorfra rejsen udgik, og Howl ser både seksuel frihed og social ødelæggelse som indskrevet i de unges kroppe.«

Nick James, som er redaktør for det det britiske filminstituts magasin Sight and Sound tilføjer, at 1950 erne er modne til at blive taget op til revision.

»1950 erne har det med at dukke op igen med jævne mellemrum,« siger han. »Før var det måske Elvis eller rock n roll, men nu kan tiden være inde til at kigge på de mere barske sider af årtiet.«

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer