Læsetid: 7 min.

Bogens fremtid er digital

Danske forlag satser stort på salget af e-bøger og lancerer til efteråret over 400 nye titler. Eksplosive salgstal fra USA og England har genoplivet troen på, at bogens fremtid er digital
E-bøger. E-bøger er fremtiden. Det er der ingen tvivl om. Vi satser allerede meget på fiktion og på bøger, som der ikke længere er et marked for i fysisk form. Og nu venter vi bare på, at den rigtige -reader- bliver tilgængelig på det danske marked, siger Lene Juul, direktør for JP/Politikens Forlag.

E-bøger. E-bøger er fremtiden. Det er der ingen tvivl om. Vi satser allerede meget på fiktion og på bøger, som der ikke længere er et marked for i fysisk form. Og nu venter vi bare på, at den rigtige -reader- bliver tilgængelig på det danske marked, siger Lene Juul, direktør for JP/Politikens Forlag.

4. juni 2009

I årevis har e-bogen været undervejs. Og i årevis er dens gennembrud udeblevet. Men nu er det slut med at vente. Til efteråret sender landets tre største forlag flere hundrede populære titler på markedet i elektronisk form.

"Vores plan er, at vi i 2009 skal lave 200 titler. Det bliver ikke, hvad vi kan skrabe sammen i kælderen af gamle støvede ting. Det bliver relevante og interessante titler - både helt nye bøger og de mest populære fra bogkataloget," siger redaktør Cliff Hansen fra Gyldendal Digital.

Også Forlaget Lindhardt og Ringhof planlægger i omegnen af 200 nye e-bogsudgivelser hen over efteråret, mens Politiken endnu ikke har lagt sig fast på et bestemt antal.

"Men e-bøger er fremtiden. Det er der ingen tvivl om. Vi satser allerede meget på fiktion og på bøger, som der ikke længere er et marked for i fysisk form. Og nu venter vi bare på, at den rigtige reader bliver tilgængelig på det danske marked," siger Lene Juul, der er direktør for JP/Politikens Forlag.

Indtil videre har danskere måttet læse e-bøger på iPhones, palmreaders og bærbare computere. Men snart vil populære e-læsere som Sony Reader og Amazon Kindle også blive introduceret til det danske marked. Det forventer i hvert fald Jakob Larsen, der står for forlaget Lindhardt og Ringhofs overordnede strategi på e-bogsområdet.

"Jeg ved ikke, om Sony og Amazon lancerer deres produkter i august, september eller oktober. Men jeg er ret sikker på, at de kommer i handlen herhjemme inden jul," siger han.

I Storbritannien, hvor Sony Reader har været på markedet i over et år, har mere end 90.000 mennesker investeret i det elektroniske læsebræt, som forventes solgt i over 400.000 eksemplarer inden 2011. Billedet er det samme i USA, hvor Amazons Kindle Reader dominerer. Her er markedet for e-bøger nærmest eksploderet de seneste år. Adm. direktør for Amazon, Jeff Bezos, smed en bombe på det amerikanske bogmarked, da han i sidste måned offentliggjorde, at Kindle-bøger nu udgør 35 procent af Amazons salg af bøger, der både findes i trykt og digital udgave. Dem er der i øjeblikket 285.000 af.

Nye tal fra The International Digital Publishing Forum, der er en interesseorganisation for amerikanske forlag, viser desuden, at det samlede e-bogsalg i USA er mere end fordoblet fra første kvartal 2008 til første kvartal 2009. Fra en omsætning på 11 mio. dollar til over 25 mio. dollar.

"Det er den udvikling, der har fået os til at erkende, at vi også må til at i gang. Det er nu, markedet for e-bøger åbner sig. Det er nu, det sker - og vi skal være med," siger Cliff Hansen fra Gyldendal.

Også landets biblioteker vil være med. Det Kongelige Bibliotek har fra april i år udlånt Sonys e-bogslæser PRS 505 til sine kunder, der kan vælge mellem en kvart million e-bøger, som biblioteket stiller til rådighed. Og på Københavns Biblioteker er man ligeledes ved at undersøge mulighederne for at anskaffe e-bogslæsere. Biblioteket har dog længe tilbudt e-bøger til sine kunder og oplever en støt stigning i udlånet af den digitale litteratur, fortæller projektleder Thor Dekov Buur.

"Det er mest faglitteratur, vi låner ud. Skønlitteratur er ikke så fedt at sidde på en skrivebordsstol foran computeren og læse. Men når vi får nogle e-bogslæsere, kan det være, det ændrer sig," siger han.

Fordel for forbrugerne

Ifølge Jakob Larsen vil forbrugerne kun vinde på de nye e-bøger, når de rammer handlen til efteråret. Bøgerne er billige, fylder ikke noget og kan downloades hvor som helst og når som helst, hvis læselysten pludselig skulle melde sig.

"Når du ligger på stranden i Thailand og får lyst til at læse, så kan du hente en bog ned instantly. Og det er ikke bare en fordel for forbrugeren, det er også en fordel for forfattere og forlag, der pludselig kan komme i kontakt med læserne på andre måder end via de traditionelle kanaler," siger han.

Også Cliff Hansen er mere begejstret end bekymret over det nye digitale produkt.

"Om vi laver trykte bøger eller e-bøger kommer sig faktisk ikke så nøje. Vi ser det som vores hovedrolle at formidle noget interessant indhold videre til nogle læsere. Vi er et forlag, vi er ikke noget trykkeri," siger han.

Men den digitale udvikling stiller også forlagene over for væsentlige udfordringer. Ifølge Jakob Larsen vil e-bogen grundlæggende ændre den måde, man i dag handler med bøger på.

"E-bogen er ikke bare et nyt produkt. Det er samtidig en ny forretningsmodel," siger han.

Han drager paralleller til musikbranchen, som de senere år i stigende grad har flyttet salget af musik fra de fysiske cd'er over til e-filer på nettet.

"Når man køber musik i dag, sker det ikke kun i Fona og TP, men i høj grad også via ens mobiltelefon. Et eksempel er TDC Play, hvor man køber et mobiltelefonabonnement og samtidig får adgang til en masse musik i den periode, man har abonnementet. For den ydelse betaler TDC x antal kroner til musikbranchen, der fordeler pengene ud til kunstnerne. Det er en helt anden og mere kompliceret forretningsmodel end: 'Jeg sælger en vare, langer den over disken og får 100 kroner den anden vej'," siger han.

Der er dog også god grund til at være skeptisk over for netop musikbranchens håndtering af overgangen fra fysisk til digitalt salg. Ikke mindst når det kommer til piratkopiering og ulovlig distribution.

"Dér er meget, vi bør tage ved lære af," siger Jakob Larsen.

"Det første musikbranchen gjorde, da den fandt ud af, at dens kunder ulovligt kopierede musik, var at true dem med bål og brand og sagsøge dem. Det siger næsten sig selv, at sådan taler man ikke til sine kunder. I stedet må man sørge for at tilbyde dem noget attraktivt, som de gerne vil betale for."

Og det er ikke nogen forblændet vrangforestilling, men et ganske realitisk mål, mener også Cliff Hansen fra Gyldendal Digital.

"Jeg tror, der er en pointe i, at hvis man gør produktet let tilgængeligt og prissætter det rigtigt, så har langt de fleste lyst til at være ærlige kunder i butikken. Selvfølgelig vil der altid være noget pirateri. Men grundlæggende tror jeg, de færreste gider gøre sig selv til kriminelle," siger redaktøren, der også samler inspiration fra musikbranchens famlende håndtering af de nye digitale muligheder:

"Musikbranchen tog ikke udfordringen alvorligt, før det var for sent, og det er en af årsagerne til, at pirateriet omkring musik er blevet så omfattende. Længe var det umuligt at købe musik over nettet legalt, og hvis man endelig kunne, var det så godt beskyttet, at man stort set ikke kunne bruge det."

Og den fejl vil man ikke begå i forlagsbranchen.

"Når det gik galt for musikbranchen, var det i høj grad branchens egen skyld. Kunderne efterspurgte noget andet, end branchen kunne levere-" siger Cliff Hansen.

'Almindeligt tyveri'

Blandt forfattere verden over vækker risikoen for øget piratkopiering ikke desto mindre stor bekymring. På sider som Scribd og Wattpad og fildelingstjeneser som RapidShare og MediaFire bliver flere hundrede bøger dagligt ulovligt gjort tilgængelige, og mange forlag har ansat medarbejdere, hvis eneste opgave er at finde uautoriserede bøger på nettet. Den norske forfatter Jostein Gaarder har oplevet at finde adskillige af sine bøger på hjemmesiden scribd.com, der er en slags youtube, hvor alle kan lægge bøger, aviser, magasiner og andre tekster ud.

"Det er ikke voldsomt hårrejsende, men det er ganske almindeligt tyveri," sagde Jostein Gaarder for nylig til NRK.

I Foreningen for Danske Skønlitterære Forfattere bekymrer risikoen for ulovlig kopiering også formand Jan Thielke.

"Det er klart, at vi er bekymrede for piratkopiering, men vi håber, man kan finde frem til nogle relativt gode sikkerhedsforanstaltninger, og vi er bestemt positive over for e-bøger," siger han.

Desuden nærer han forhåbning om, at forfattere vil få en større del af royalty-kagen, når forlagene begynder at sælge e-bøger.

"Produktionsomkostningerne er jo langt mindre, og når boghandlerne ikke længere skal have noget, må der jo blive flere penge tilbage til forfatterne," siger han.

Også i Den Danske Boghandlerforening er der fokus på e-bøger for tiden. Direktør Olaf Winsløv er netop vendt hjem fra New York, hvor han har været til den årlige amerikanske bogmesse BookExpo America for at indsamle oplysninger om den digitale udvikling. Og foreningen har ligeledes sendt en medarbejder til en norsk konference, der fandt sted i sidste uge, for at rapportere hjem om nyheder inden for digitale bøger.

Flere eksperter forudser, at e-bøgernes indtog på bogmarkedet vil gå hårdt ud over de traditionelle boghandler, der ikke længere er nødvendige, når kunderne kan downloade bøger direkte fra nettet. Men i Den Danske Boghandlerforening mener man bestemt, der stadig er brug for gode gammeldags boghandler.

"Vi vil arbejde for, at digitalt indhold også skal sælges gennem boghandlen. Internettet er et kommunikationsmiddel. Det er ikke en selvstændig forretningsform. Vi mener, boghandlerne i større udstrækning skal være til stede på nettet, men vi mener også, det er en fordel for kunderne, at de kan have en dialog med sælgeren og få noget personlig rådgivning om, hvad de skal læse. Desuden er der stadig mange kunder, der ikke er glade for at udlevere kreditkortinformationer på nettet," siger Olaf Winsløv, der er sikker på, at kunderne også vil fortsætte med at købe trykte bøger.

"Der er ingen tvivl om, at e-bøger er på vej. Det kan man se på det amerikanske marked. Men den fysiske bog tilbyder kunderne noget, som e-bogen ikke gør. Den er ikke afhængig af strøm, kunderne er glade for fornemmelsen af det lækre papir og så videre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Boghandlere er en uddødende race. Dem der ikke åbner butikken for genbrug af fysiske bøger, vil lukke. Det skyldes ikke e-bøger men den prissættelse og boghandlere som bilka og kvickly.

Det er totalt tåbeligt at forestille sig, at boghandlere skal sælge e-bøger. Hvorfor skulle der dog komme en ekstra udgift for forbrugeren i form af endnu et forhandlerled.

Det vil være ligeså dumt at indfører DRM på e-bøger. Det vil som for musik, og computerspilbranchen, bare være en opfordring til (pirat)kopiering. da forbrugeren selv vil bestemme hvordan og hvor de indkøbte tekstmaterialer eller lydfiler skal anvendes.

Jeg tror at en model som TDC play, for e-bøger er vejen frem. Altså man betaler som et medie, som man selv kan fylde op, med de titler og filer man lyster. Dvs. en forretningmodel, som er baseret på adgangen til mange filer og et stort udbud, fremfor en forretningsmodel, som er baseret på enkelt salg og forfattercenteret markedesføring

Per Erik Rønne

Og så skal man også se at få udsendt gamle titler, der i dag kun kan fås antikvarisk. Også store oversigtsværker. Som eksempelvis Durants Verdens Kulturhistorie, Civilization, der på dansk dog mangler afslutningen om Napoleon og Den franske Revolution 1789-1814 i tre bind, så det samlede værk kom op på 35 bind. Ja, det der i den engelsksprogede udgave er et bind bliver i den danske udgave splittet op i 3-4 bind ...

Men altså, også gerne disse oversigtsværker. Danmarkshistorien, Verdenshistorien, Verdens Litteraturhistorie. Sikke mange hyldemetre man sparer ... Oehlenschlägers værker hører naturligvis også med, og de er som bekendt ikke alene langt bedre end hvad der skrives i dag, de er heller ikke længere beskyttede.

Jeg har set billeder af Amazon's Kindle. Om jeg forstår, hvorfor folk dog vil læse bøger på den skærm. Den er upraktisk, den ser ud til at fylde det samme som et stykke A4-papir, og ser generelt tungere ud end en normal bog.

Og jeg skal hilse og sige fra Thailands internet at 1) dels er internetforbindelsen i Thailand meget dyr og usikker samt ikke så hurtigt som den er her i Danmark f.eks. og 2) dels så kan det være sådan at den thailandske regering ikke bryder sig om visse søge-ord og censurerer disse.

Et helt andet aspekt er, at når man tager en bog med til stranden, ja så er det for at nyde den, ikke for at have besværet med en elektronisk boglæser som f.eks. Kindle.

Og forlagsbranchen har slet slet ikke forstået hvorfor nogle af os læser bøger; det gør vi netop for at åbne bogens, mærke det flotte omslag og lade os opsluge af sidernes indhold. Mange kvinder gør desuden det, at de låner bøger af hinanden. Hvis e-bøger bliver en succes er det slut med det, fordi bogbranchen jo hellere vil sælge to bøger end en.
Og derfor putter DRM ind i de her e-bøger...

Og boghandlerne sælger altså allerede i dag e-bøger, f.eks. i form af lydbøger (cd) eller bøger i mp3-format.

Dertil kommer at f.eks. en forfatter som Lene Kaaberbøl lige har udgivet en bog med tilhørende mp3-historie til; historien foregår også delvist på nettet.

Jeg kan dog godt se en vis idé i at udgive e-bøger ifht. faglitteratur eller titler som i dag kun fås antikvarisk.

Hvis man f.eks. kigger på spil-branchen, så koster et spil, der findes som legalt download på internettet, akkurat det samme som det ville køre i en butik.

Kindles mål er i første omgang selvfølgelig ikke de mennesker der elsker bogen, men derimod dem der elsker indholdet, - eller med andre ord: paperback-markedet."Bogen" bliver det nye "vinyl".

Hvorvidt Kindle så kan erstatte paperbacken er et andet spørgsmål. Vægten er jeg ligeglad med, - det opvejes nok af, at jeg er fri for at holde i bogen hele tiden, for at holde den åben på den side jeg læser. Og skal vi tale vægt, så er der jo også lige volumen, - ikke alene i kufferten, men også i hjemmet (det er jo ikke alle der har behov for at have en væg af bøger).

Derudover er der jo aviserne, - fri for en masse papirspild, og så ville det være fedt at have f.eks. den sidste måneds aviser ved hånden, når man sidder og læser om en mere langtrukken sag

Faktisk er der kun to ting jeg kræver, for at hoppe på vognen: en rimelig pris (den skal helst være tjent ind på ca. 20 bogkøb) og så skal jeg kunne læse den udendørs.

Jeg har haft lejlighed til at læse e-bøger vha en SONY et-eller-andet i et par dage. Pocketbog format, lidt tyndere, vejer sådan ca som en mindre pocketbog, særdeles behagelig "skærm", kan læses udendørs i blændende sol, kan læses "på skrå" som et stykke papir, rimelige manipulationer, men mangler naturligvis fornemmelsen af "bog, og er jo nok ikke så robust som en bog.

Jeg melder mig gerne som e-bogslæser i visse situationer, men priserne på e-bøger - nyudgivelser, skal ned.

SONY'en koste(r)(de) omkring 250 Euro i Frankrig ... hvilket nok også er lovligt dyrt.

250€ er nok i overkanten, - man skal jo tage i betragtning at en e-bog er et ekstra stykke hardware med begrænset funktionalitet (dedikeret til bog/avislæsning)

jeg vil nok sige at ca. 150€ (11-1200 kr), kombineret med 50% besparelse på paperbacks og 10-20% på aviser, vil være min "smertetærskel".

men netop aviserne kan jo nok vise sig at blive den store uforudsigelige faktor i ligningen.

Scenario 1:
hvis en af de største aviser går ind i e-bogsmarkedet med en agressiv prissætning (f.eks. med kalkuleret tab i en 3-5 årig periode), så vil dette nok trække/tvinge de andre aviser med. Umiddelbart vil det kunne forekomme at være en dårlig forretning, men hvis besparelsen nærmede sig de 50%, så ville jeg nok selv bruge besparelsen til at udvide med et ekstra abonnement, frem for bare at score den.

Dette scenario vil give de etablerede, seriøse aviser en overlevelsesmulighed.

Scenario 2:
Hvis de eksisterende aviser kun går med i e-bog med en minimal prissænkning, så vil det åbne for en endnu hårdere konkurrence fra "mawerick"-aviser, som vil tilbyde en discount-avis stort set baseret på telegrammer, free-lance features og tv-programmer..

Dette vil sandsynligvis betyde døden for de store aviser (Information vil dog sandsynligvis overleve ;-)

Dertil kommer spørgsmålet om, hvor længe e-bogs projektet som selvstændig hardware egentlig vil overleve, - hvis skærmen på den almindelige lap-top kan udvikles til de samme features (læseværdighed), så dør e-bogen hurtigt,

@ Sven Karlsen

" ... et ekstra stykke hardware med begrænset funktionalitet (dedikeret til bog/avislæsning) "

Fidusen skulle jo være, at den er lille, let, hvilket de mindste PC jo altså ikke er, så lille og let som en "rigtig" bog ... og det er SONY'en faktisk.

Desværre er den jo (nok ) ikke så robust. Jeg klatrer en del rundt i bjerge og har altid en bog med mig. Jeg tror ikke SONY'en - eller en af de andre, vil kunne klare det ;-(

Iøvrigt kan den der SONY og afspille musik og lydbøger.

Jeg er selv skeptisk, men mest pga af de (endnu) høje priser på "filerne".

Alt hvad der kan digitaliseret, bliver digitaliseret. Teknologien bliver bedre - og det der var i går, er blevet bedre i dag.

Den traditionelle boghandel... uddør - som dinosauerne! Det er uundgåeligt. Ikke i morgen... ikke pludseligt. Langsomt.

Jeg kan huske... da vi var unge. Engang! Stod i den lokale - først var det LP'er vi lyttede til. Så forsvandt de - og de mere handy CD'er blev langet over disken. Til sidste forsvandt butikken. En ny kom til... prøvede - og lukkede.

Som den gammeldags købmand... der til sidst måtte overgive sig til supermarkederne. Rrepro-branchen, der stille og roligt forsvandt med ny teknologi.

Bogen bliver digital. Boghandlerne uddør... få reagerer i tide og kaster sig over e-handel. I kamp med forlagene og lavprisvarehusene. Og i kamp med de nye aktører på markedet - der spotter en uddøende race og øjner en profit.

Og de der trykker bøgerne? Vores branche dør også. Stille og roligt... mere eller mindre.

Tilbage bliver de butikker der dækker vores mest basale behov. Men det er en anden historie. Og naturligvis underholdsnings-industrien - de levende medier. Det hører vel også ind under vores basale behov!

Alt hvad der kan digitaliseres, bliver digitaliseret!

Bogens fremtid er digital

og

Alt hvad der kan digitaliseres, bliver digitaliseret.

Bogen er baseret på papir eller et lignende substansmedie.

Digitaliseringen er baseret på energi, og når de slukker for strømmen, forsvinder hele den oplagrede humane erfarings- og vidensdatabase ud i cyberspace.