Interview
Læsetid: 10 min.

Buddhas kriger

Den danske lama Ole Nydahl mener, at vi i Danmark har været for dovne i forhold til islam, og han taler for, at unge danske mænd melder sig til Hjemmeværnet, så vi kan være klar til at løse kommende problemer med fast hånd. Religionsforskere beskriver Nydahl som en både moderne og militant buddhist, der altid er gået imod strømmen
Pas på.  Den, der er stærk, kan give lang snor, fordi han er sikker på sig selv, og den, der er svag, vil ofte overreagere,  siger den danske buddhist Ole Nydahl, der mener, at det gælder f.eks. i forhold til islam:  Vi har krampagtigt kigget væk og tænkt  det er der ikke , og så kommer der nogle fremmede folk, som alligevel ikke integrerer sig, men som man kun ser på Nørrebro og i Århus, og så tænker man,  det var mærkeligt, det var et eksotisk indslag , og så kigger man væk igen. Men pludselig er der så meget, der sker, at man er tvunget til at kigge derhen, og så er faren der for, at man overreagerer. Derfor er det vigtigt at være løbende i stand til at passe på. .

Pas på. Den, der er stærk, kan give lang snor, fordi han er sikker på sig selv, og den, der er svag, vil ofte overreagere, siger den danske buddhist Ole Nydahl, der mener, at det gælder f.eks. i forhold til islam: Vi har krampagtigt kigget væk og tænkt det er der ikke , og så kommer der nogle fremmede folk, som alligevel ikke integrerer sig, men som man kun ser på Nørrebro og i Århus, og så tænker man, det var mærkeligt, det var et eksotisk indslag , og så kigger man væk igen. Men pludselig er der så meget, der sker, at man er tvunget til at kigge derhen, og så er faren der for, at man overreagerer. Derfor er det vigtigt at være løbende i stand til at passe på. .

Jesper Stormly Hansen

Kultur
19. juni 2009

I en villa på Svanemøllevej i København ligger et buddhistisk center grundlagt af lama Ole Nydahl, og det gør der også omkring 600 andre steder over hele verden. Buddhistisk Center København er modercentret grundlagt i 1972, men den 68-årige danske lama rejser jorden rundt to gange om året, for at besøge alle de andre centre og sprede buddhismen. I dag sidder han på værelse 438 på Hotel Slavianka, et af de helt store Stalin-hoteller, fortæller han - »og det er godt nok firkantet,« som han siger over telefonen.

Ole Nydahl selv er også kendt for at være lidt firkantet, fortæller Jørn Borup, der er lektor ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

»For firkantet for nogen herhjemme, der mener, at han er lidt for egoistisk og fører sig for meget frem,« siger han og beskriver Nydahl som en »der ikke sætter sit lys under en skæppe, og ikke nødvendigvis ser det som noget negativt.«

Og Ole Nydahl er da heller ikke nogen almindelig lama (for så vidt man kan tale om en sådan). Af udseende ligner han lidt sin navnebror Ole Henriksen, hvis denne blev stylet som en jægersoldat (han taler i øvrigt også lidt på samme måde, med samme overdrevne venlighed, der dog i Nydahls tilfælde utroligt nok ikke virker påtaget).

Der er også noget jægersoldat inde under Ole Nydahls solbrune hud. Han er nemlig ikke den klassiske pacifistiske buddhist, men mener, at det er vigtigt at være stærk - blandt andet for at kunne beskytte Danmark og de vestlige værdier mod islam. Og det er det, Information vil tale med ham om i dag.

»Vi er fredelige, men vi er ikke feje, vi er ikke krystere,« siger Ole Nydahl. »Det viser sig, at besværlige folk opfører sig bedre, hvis man er stærk. Det var den måde, vi klarede kommunismen på, og jeg synes, det har vist sig at være et historisk princip, man kan bygge på.« Han uddyber:

»Den, der er stærk, kan give lang snor, fordi han er sikker på sig selv, og den, der er svag, vil ofte overreagere. Det er det, vi har gjort for eksempel med islam, hvor vi krampagtigt har kigget væk og tænkt -Det er der ikke-, og det er politisk ukorrekt at sige de ting. Vi har været dovne, og vi har alle sammen haft travlt med vore egne sager, og så kommer der nogle fremmede folk, som alligevel ikke integrerer sig, men som man kun ser på Nørrebro og i Århus, og så tænker man, det var mærkeligt, det var et eksotisk indslag, og så kigger man væk igen. Men pludselig er der så meget, der sker, at man er tvunget til at kigge derhen, og så er faren der for, at man overreagerer. Derfor er det vigtigt at være løbende i stand til at passe på,« forklarer Ole Nydahl og understreger, at buddhismen jo er fuldkommen upolitisk og ikke har »noget forhold til noget som helst« inklusiv islam, der først kom til 1300 år efter, Buddha levede.

Det er ham som dansk borger, der taler, siger han og fortæller også, at han ikke tror, der er nogen inden for andre grene af buddhismen, der tager stilling til det her.

»Det er bare mig, og jeg har jo heller ikke en masse folk under mig, jeg kan sende ud, men jeg er kendt. Jeg er Buddhas bedste mand i Vesten, er der nogen, der siger.«

Eleverne

Helle Merete Brix er journalist og forfatter til blandt andet Mod Mørket: Det muslimske broderskab i Europa .

Hun mødte Ole Nydahl i forbindelse med et interview i 1994, konverterede siden til buddhismen og kommer i dag i centret på Svanemøllevej.

Hun er enig med sin lama i, at det islamkritiske element nok ikke er »noget man spekulerer på« i de andre bud-dhistiske retninger.

»Men der er ganske mange blandt de buddhister, jeg kender, som har engageret sig i sagen,« tilføjer hun.

Helle Merete Brix fortæller, at der for hendes eget vedkommende er en forbindelse mellem buddhismen og kritikken af islam.

Det var således mødet med Ole Nydahl, som satte gang i nogle af de tanker hos hende.

»Han var en af de første, som jeg snakkede med det her om, da jeg selv sådan havde en begyndende skepsis. Helt tilbage i 1994, hvor jeg interviewede ham, kunne jeg forstå, at han havde den samme skepsis over for, hvad det her er for en religion.«

Psykolog og forfatter til Blandt kriminelle muslimer , Nicolai Sennels er en af de andre islamkritiske buddhister, Helle Merete Brix nævner.

Han fortæller, at han er kommet hos Ole Nydahl de sidste 13 år fra før, han gennem sit arbejde i ungdomsfængslet Sønderbro i København, blev »opmærksom på at der var nogle alvorlige problematikker«, og at de to ting altså derfor ikke har noget med hinanden at gøre.

»Han kommer jo sjældent uden om det til sine foredrag, også fordi han ofte bliver spurgt om det. Men jeg tror ikke, at andelen af hans elever, som er kritiske over for islam, er større end blandt befolkningen i almindelighed. Og personligt tror jeg, det må være befriende for de fleste, når en buddhistisk lærer ikke kryber uden om de svære spørgsmål. Så ved man, at man har en ærlig person foran sig, og man kan mærke, om det er en lama, man vil lære fra eller ej. At nogle af Oles elever er blevet kendt i medierne for deres arbejde med islam, er så en tilfældighed,« siger han og fortæller, at selv om han for eksempel møder Helle Merete Brix til et buddhistisk arrangement, taler de aldrig politik, ligesom Ole Nydahl selv siger, at det ikke er noget, han diskuterer med de to elever.

Helle Merete Brix vil også gerne understrege et aspekt af Nydahls kritik af islam.

»Selvfølgelig har han nogle skarpe meninger om, hvad islam er for en størrelse, og derfor bliver han nogle gange spurgt, hvorfor der ikke er nogen buddhistiske centre i den muslimske verden. Men der svarer han, at han ikke kan arbejde, når han ikke kan beskytte dem, der begynder at komme i centrene - det er ikke fordi han lider af en eller anden indædt afsky over for muslimer som personer. Og det synes jeg er vigtigt i den her sag.«

En ære at beskytte sit land

Ole Nydahl vil desuden selv gerne gøre klart, at han er humanist.

»Min far var i modstandsbevægelsen under krigen, men bagefter, fordi han var tysk professor, skrev han 50 bøger og lærte danskerne at tale tysk, så vi er bestemt ikke en familie, der har nid eller nag over for andre mennesker, og det ville jo også være imod Buddhas lære,« siger Nydahl og tilføjer så, at det på den anden side altid er pinligt, hvis man får gæster, som man inviterer eller tillader at komme, fordi man er venlig, og de så pludselig opfører sig helt anderledes, end man selv gør og overtræder forskellige love og menneskelige hensyn.

»Så åbner man øjnene og siger -hvad skete der Troede nogle, at hvis de bare rejste over et par grænser, så blev de danskere og fik de samme værdier, som vi har Det er der jo nok nogen af os, der har bemærket, at det har de ikke fået. Så hører man om disse æresdrab, som er gået Europa rundt. Og jeg har selv rejst gennem de muslimske lande, og man hører om kvinder, der bliver stenet i Iran og Somalia, og så spørger man sig selv, hvad er det for noget Er det noget, der gavner mennesker, eller er det noget man skal prøve at inddæmme, hvis man kan «

Det er altså vigtigt at være »i stand til at passe på«, og Ole Nydahl har tidligere i et interview i Trykkefrihedsselskabets blad Sappho talt for, at unge danske mænd melder sig til Hjemmeværnet.

- Men er der ikke lidt langt fra integrationsproblemer og til at gøre klar til væbnet kamp

»Jamen, et land forsvarer sig med politiet først, og hvis der så kommer store, ydre farer, har man også en hær. Sådan har det altid været. Vi beskytter vort land, og vi beskytter vores befolkninger, og også vores kvinder og vores friheder. Så hvis der er nogle unge mennesker, der vil gennemgå en uddannelse, fordi de føler et ansvar over for deres land og deres kultur, er det da en nobel ting.«

- Tænker du kun i forhold til islam

»Det er overalt, hvor der sker ting, vi ikke er glade for. I visse tilfælde reagerer folk ret hurtigt, men i andre er det svært for dem rigtigt at opdage, hvad problemet er, og det er så de tider, hvor det er en, der rejser lidt mere og har lidt mere udsyn og læser lidt mere verdenspresse end danskere normalt, og som føler et ansvar, nævner et par ting. Et eksempel er sharia. Det er jo det, vi er nødt til at være imod. At folk er kulturelle muslimer, det kan de være, hvis de vil, men hvis de prøver at presse sharia ned over hovedet på os, må vi være opmærksomme på, hvad det betyder: afhugning af hænder og fødder og steninger og alle de ting. Der må vi være opmærksomme på, at det ikke passer ind i vores kultur.«

- Men så galt er det jo ikke gået

»Så galt går det mange steder. Beskæringer af kvinder nede i Frankrig, det er ikke langt herfra, og også undertrykkelse af kvinder, og kvinder som i mange tilfælde aldrig får lov til at forlade hjemmet, islams grove angreb på ytringsfriheden osv..«

Moderne buddhisme

Lektor Jørn Borup mener, at sådanne udmeldinger om Hjemmeværnet og islam er meget karakteristiske for Nydahl.

»Ole Nydahl er egentlig bedst kendt i udlandet, specielt i Tyskland og Østeuropa, så der er også udenlandske forskere, der kender til ham, og jeg kan huske, at en af dem beskrev ham som en militant buddhist. Han ser sig selv sådan lidt som Buddhas kriger, og han har også tidligere givet udtryk for, at han mener - i buddhismen tror man jo på reinkarnation - at han har været en kriger for Buddha. Og man ser det også i hans retorik. Han ser det meget som en kamp for sandheden og for at legitimere buddhismens ret i verden som den rigtige religion, specielt i modsætning til islam,« siger Jørn Borup og fortæller, at islamkritikken også harmonerer godt med Nydahls buddhismeforståelse i det hele taget.

Det er en moderne form for buddhisme, Nydahl står for, mener Borup, og ser det desuden som en forklaring på, at han er så populær. For eksempel mener Ole Nydahl ikke, at man nødvendigvis skal være tre år i kloster, som det ellers er foreskrevet.

»I det hele taget kan man sige, at hele hans fremtoning og hele hans retorik på mange måder er meget vestlig og meget moderne. Det betyder også, at han lægger meget vægt på ligestilling mellem kønnene, og han er bestemt ikke bange for at sige, at han godt kan lide damer, først og fremmest hans nu afdøde kone, men også andre. Det gør også, at han ikke bare taler imod islam, men også nogle gange taler imod gammeldags buddhisme, specielt den stive, ritualiserede buddhisme fra Asien. Såmænd kan han også finde på at tale imod Dalai Lama - hele hans væsen gør, at han ikke er bange for at tale folk imod.«

Og Ole Nydahl mener netop, at han er nødt til at sige disse ting, fordi der ikke er andre, der gør det: »Der er mange intellektuelle, mange der har en stor stemme, der kigger den anden vej. Det synes jeg er fejt og uansvarligt. Hvis Holger Danske bare sover videre med skægget nede i bordet, og hvis Kronborg ikke gør noget for vores frihed, kan vi meget let tabe den,« siger han.

Nydahl vil selv gerne advare endnu en gang om noget af det, han ser som problemet ved islam.

»Det er simpelthen farligt, hvis du har en bog, som du ikke har lov til at ændre ved. Altså, kristne, det gamle og det nye testamente, det er folk, der er inspireret af deres gud til at skrive forskellige ting, og derfor kan det også ændres, når tiderne ændres. Men hvis du har en bog, der er givet fra Allah til Gabriel til Muhammed så har du noget, der ikke kan ændres ved. Der er endda dødsstraf for at ændre nogle af de ting. Det er en hård ting, vi er oppe imod,« siger han og kommer til sidst ind på det, han kalder flokgiften. Flokgiften handler om, at alle render i den samme retning på grund af manglende viden, forklarer han, og overraskende nok implicerer det også præsident Obama.

»Lige nu synes alle, at Obama er vidunderlig, og så om et par år opdager de, at de folk, han talte så pænt til i sin tale i Kairo, de er slet ikke vant til at blive talt så pænt til, og de ser det som svaghed. Det vil sikkert vise sig,« siger han.

Og så, da vi netop er ved at afslutte interviewet over telefonen til det firkantede Hotel Slavianka i Moskva, udbryder Ole Nydahl ivrigt, som om det er noget, han har ventet på under hele opkaldet:

»Vi lavede et mirakel i går!«

- Okay!

»Ja, vi lavede regn!«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Sørensen

det er fejlagtigt i denne debat blevet sagt at konfligten i sydthailand er en religiøs konfligt, det er det ikke, konfligten har aldrig handlet om religon den handler for thailændere om at bevare deres helheds stat, og der er et muslimsk mindre tal som der ønsker løsrivelse, der er bred harmoni og, positivt samliv mellem thailandsk muslimske mindre tal og det budisktiske flertal, de muslimske thaier ser sig selv som thaiere, og muslimer, thailand er et multikulturelt land, med flere budisktiske folk og muslimske folk natur folk samlet i en helheds stat hvor thaiere er det klare flertal.

men budismen har aldrig været pasefistisk det er en dyb misforståelse af budismen, den er bare heller ikke krigerisk, den respektere den enkeles ret til at forsvare sig selv, krigene mellem burma og thailand laos og thailand cambodia og thailand beviser det modstatte, de er alle budister, og ja føre krig imod hinanden og nej man er ikke helt enige om hvor grænsen den nu er i deres stater, vi har en tendens til at se dem som åå så ens, hvad er forskelen tænker vi og kikker på hele sydøst asien, jo der er lige så stor forskel eller faktisk større på en fra burma og thailand, end der er på os og franskmænd, de deler ikke engang alfabet, selv om det ser ens ud.

derfor er det ikke imod budas lære at sige at vi skal forsvare os selv imod islamiserngen selv om jeg personligt mener at der er bedre måder at gøre det på end via hjemme værnet, men det er ikke ubudistisk at sige det,

denne sang med carabo fortæller meget godt hvordan thaierne ser sig selv, https://www.youtube.com/watch?v=zi7G0BrULys

Vi har alle forskellige liv men vi er alle ens, i vores forskellighed, er omkvædet oversat fra thai. man ser forskeligheden som noget der beriger kulturen måske kunne vi faktisk lære en hel del fra thaierne, om hvordan man lever i en multikulturelt land, trods konfligterne i syd, for bangkok er en fredelig hovedstad, ( bort set, fra når rød og gul går i totterne på hinanden men det er en anden intern thailandk debat om fordelings politik, hvor jeg nok er noget på den røde side)

der er ca 10% musimer i bangkok med godt 13 millioner indbyggere, og ca 10% kinesere, der er moskere overalt i bangkok, man ser piger med niharb overalt, der er så thailandske som de andre uden niharb, thailand er multikulturet og stolte af den forsellighed, som det er i deres meget rige kultur,

https://www.youtube.com/watch?v=zi7G0BrULys

Sider