Læsetid: 3 min.

'Jeg er Danmarks dybeste kunstner'

Performancekunstneren Uwe Max Jensen er i denne uge inviteret til at lave kunst på Roskilde Festivalen. Han er gået i gang med at skabe kunstværket 'Hullet og Bjerget'. Såvel hul som bjerg skal udføres af festivaldeltagerne. Jo højere bjerg, jo bedre udsigt senere
Konceptkunstneren Uwe Max Jensen får i disse dage gravet et hul på Roskilde Festivalen, hvorfra jorden skal blive til et bjerg.

Konceptkunstneren Uwe Max Jensen får i disse dage gravet et hul på Roskilde Festivalen, hvorfra jorden skal blive til et bjerg.

Sisse Stroyer

30. juni 2009

Amalie og Rebecca fra Als graver. De fylder spand efter spand med omkring 20 kilo i hver, og foreløbig har de gravet 800 kilo af Roskildes jord op. De har tænkt sig at fortsætte, til de har fjernet et ton.

Nu er jordopgravning ikke lige det, man først forbinder med Roskilde Festivalen. Men i år har kunstneren Uwe Max Jensen besluttet at udføre kunstværket Hullet og Bjerget i løbet af den uge, festivalen varer. Kunstmedhjælpere er frivillige festivalgæster.

Uwe Max Jensen arbejder med konceptkunst, performance og land art , og det er også disse tre kunstneriske genrer, der er udgangspunkt for det igangværende værk.

»Værket tillader en lang række tolkninger. Fysisk arbejde omsat til kunstnerisk skaben. Dynamikken mellem fravær - hullet - og tildyngning eller tilførsel - bjerget. Sammenkædningen af det prosaiske og banale, 'et hul i jorden', og det ophøjede bjerg.

»Bjerget er jo gudernes bolig,« forklarer han, da jeg træffer ham på mobilen, midt i arbejdet med Hullet og Bjerget .

Et modbillede

Uwe Max Jensen er dog ikke sikker på, at samtlige værkets aspekter i fuldt omfang vil gå op for festivaldeltagerne.

»De fleste, der kommer, befinder sig i en tilstand af beruselse, spændende fra den lette rus til beruselse i svær grad,« betror han mig.

»Det er nok ikke stedet for den helt grundige gennemgang her.«

»Men et kunstværk kan jo fungere på mange planer. For nogle er det bare et hul i jorden, hvilket er helt i orden, det er jo også et af værkets betydninger, og hvis nogen synes, det er sjovt at bruge energi på at grave, har også det betydning,« erklærer han.

Skal kunstneren imidlertid gå lidt mere i dybden med sit værk, så opfatter han det også som et modbillede til Roskildefestivalens hedonisme og løssluppenhed.

»Gravning er arbejdsomhed, i det her tilfælde er det et arbejde, der 'bærer lønnen i sig selv', og samtidig ligger der i det, at 'man må yde, før man kan nyde'. Bjergets størrelse afhænger helt af, hvor stor energi festivalgæsterne lægger i at få det til at vokse. Derved bliver det et moralsk værk,« forklarer Uwe Max Jensen.

Skabelsen af Hullet og Bjerget falder i to faser. Første fase indledtes søndag klokken 14.30 og fortsætter til i morgen klokken 21. Fra dette tidspunkt begynder anden fase.

Indtil festivalen slutter, skal jorden nu bæres ind på pladsen, hvor bjerget langsomt vil vokse. Første spadestik søndag blev taget af en ung mand ved navn Frederik. Han lagde dog ikke samme energi for dagen som Amalie og Rebecca, der fortsat graver i baggrunden, mens jeg taler med Uwe Max Jensen.

Frederik fyldte én spand, før han gik over i den hedonistiske lejr. Andre graver blot en enkelt skovlfuld op - »et rent symbolsk bidrag,« forklarer kunstneren.

Effektivt knallerthold

Men på et tidspunkt kom der et knallerthold fra Strøby, fortæller han, og de flyttede »ekstremt meget«.

»De arbejdede ikke ret længe, til gengæld var det intenst, så længe det stod på.«

Fra i morgen overtager Roskilde Festivalens ledelse kontrollen og posterer vagt ved hullet, så 'svært berusede' ikke falder i. Med til betingelserne hører desuden, at hullet ikke må blive over en meter dybt, men det er også nok for Uwe Max Jensen.

»Jeg er ikke Danmarks største kunstner, det er jo Olafur Eliasson, som I skrev forleden, men jeg bliver den dybeste!«

Sidste spand

Uwe Max Jensen er inviteret af Roskilde Festivalen. De foregående år har de kunstneriske indslag bestået i former for udsmykning, siger han, men det spor har Uwe Max Jensen ikke haft lyst til at følge.

»Der er så meget at kigge på i forvejen.«

Det er der nu også ved hullet, forstår man. De to unge kvinder har puklet løs i varmen, så de har efterhånden smidt mere og mere af tøjet og graver nu iført trusser og bh.

Det er et optrin, der til Uwe Max Jensens tilfredshed lokker mændene til. For så kan de jo ikke tillade sig at stå tilbage for kvinderne.

En forpustet Rebecca kommer til telefonen, jeg må have en forklaring på de to alsingers respektindgydende indsats.

Hendes første svar understreger unægtelig værkets eksistentielle dybder:

»Vi havde ikke noget liv,« siger hun.

Det gælder dog ikke i al almindelighed, viser det sig, men deres venner er smuttet fra dem, og så kunne de lige så godt grave.

»Feste kan vi jo hele tiden.«

Og festen venter lige om hjørnet. Mens jeg snakker med Rebecca, har Amalie nemlig fyldt den allersidste spand. Pigerne fra Als har flyttet et ton jord. Nu udfordrer de fyrene, der står omkring, det er deres tur til at komme i gang med spaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu