Læsetid: 5 min.

Er DR Dansk Folkepartis lejesvende?

Efter kritik fra Dansk Folkepartis medlem af DR's bestyrelse, Ole Hyltoft, blev et Pia Kjærsgaard-fejlcitat i DR ikke alene berigtiget, men også slettet fra netudgaven af programmet. Men berigtigelsen i et senere radioprogram passede ikke Hyltoft, og nu er også den blevet slettet
Nok er Ole Hyltoft glad for rød, men han er nu alligevel bekymret for, om DR fremstår som besat af røde lejesvende. Og meget kunne se ud til, at tv-stationens topledelse tager den bekymring endog meget alvorligt. DR har valgt at omredi-gere to radioprogram-mer, og generaldirektøren er kommet med en undskyldning til Pia Kjærsgaard, der aldrig har sagt, at indvandrere formerer sig som rotter, men kun som kaniner.

Nok er Ole Hyltoft glad for rød, men han er nu alligevel bekymret for, om DR fremstår som besat af røde lejesvende. Og meget kunne se ud til, at tv-stationens topledelse tager den bekymring endog meget alvorligt. DR har valgt at omredi-gere to radioprogram-mer, og generaldirektøren er kommet med en undskyldning til Pia Kjærsgaard, der aldrig har sagt, at indvandrere formerer sig som rotter, men kun som kaniner.

Thorkild Amdi

9. juni 2009

Et fejlcitat i radioprogrammet Sproglaboratoriet på P1 har udviklet sig til en farce.

Den 17. april er litteraturforskeren Isak Winkel Holm gæst hos værten Christoffer Emil Bruun for at diskutere Franz Kafkas novelle "Forvandlingen", som han har oversat fra tysk. I løbet af programmet påpeger Isak Winkel Holm, at skadedyrsmetaforer ofte er blevet brugt i en politisk kontekst, hvorefter han hævder, at Pia Kjærsgaard skulle have sagt, at indvandrere "formerer sig som rotter".

Pia Kjærsgaard har imidlertid aldrig sagt sådan. Hun har engang sagt, at fremmede formerer sig som kaniner, men rotter har hun aldrig sammenlignet nydanskere med. Det har til gengæld hendes tidligere partifæller fra Fremskridspartiet, Mogens Glistrup og A.T. Riemann.

Da Dansk Folkepartis repræsentant i DR's bestyrelse, næstformand Ole Hyltoft, hører om fejlen, reagerer han straks: "Jeg kontakter Kenneth Plummer (generaldirektøren i DR, red.) og fortæller, at vi i Danmarks Radio har bragt en løgnagtig meddelelse om en af vores ledende politikere. 'Vil du ikke hurtigst muligt få det dementeret? Og så skal du sende Pia Kjærsgaard en undskyldning', siger jeg til ham."

En undskyldning

Kenneth Plummer gør, som han får besked på. Ikke alene sender den ansvarlige redaktør, Mads Baastrup, en undskyldning til Pia Kjærsgaard. Også generaldirektøren kommer i et brev til partiformanden med en "uforbeholden undskyldning".

Spørger man Jakob Mollerup, der er lytterne og seernes redaktør i DR, er det ikke standardproceduren.

"Det sker ret sjældent - og typisk i sager, hvor nogen virkelig er blevet omtalt urimeligt," siger han.

Desuden vælger DR at fjerne programmet om Franz Kafka fra deres hjemmeside, og Mads Baastrup beder Christoffer Emil Bruun lave en ny version, hvor den fejlagtige udtalelse er redigeret ud.

Ifølge Jakob Mollerup er det heller ikke helt normalt.

"Der er fortilfælde, men det sker ikke særlig tit. Nu vil jeg ikke kommentere den konkrete sag, men det bør stå klart for lytterne, hvad der er blevet ændret," siger han.

Endelig vælger DR at bringe en berigtigelse i Sproglaboratoriet. Det sker i en udsendelse den 15. maj.

"I programmet, der blev sendt den 17. april og handlede om Franz Kafka og hans brug af skadedyrsmetaforer, sagde litterat og kafka-oversætter Isak Winkel Holm, at Pia Kjærsgaard har udtalt, at indvandrere formerer sig som rotter. Og det er forkert. Vi beklager fejlen. Udsagnet om, at indvandrere formerer sig som rotter, har optrådt flere gange hos Fremskridtspartiet. I 1980 fik fremskridtsmanden A.T. Riemann en bøde på 400 kr. for at sige, at gennem indvandring og børneavl formerer de sig som rotter. I 2003 gentager Mogens Glistrup udsagnet i en tv-udsendelse, og også han får en dom for udtalelsen," siger Christoffer Emil Bruun i begyndelsen af udsendelsen.

Men den berigtigelse er Ole Hyltoft ikke tilfreds med. Han er faktisk meget utilfreds:

"Sammen med dementiet lægger man en mægtig klamamse på, om at det nok ikke er Pia Kjærsgaard, der har sagt det, men det har den og den fra Fremskridtspartiet, og de er blevet dømt for racisme. Alt sammen noget, der ikke har noget som helst med Pia Kjærsgaard at gøre. Men hvis du hører det i sammenhæng, bliver det hele rodet sammen på en sådan måde, at folk dårligt kan opfatte, om det er Pia Kjærsgaard eller Mogens Glistrup, der har sagt det," siger han og tilføjer:

"Jeg er bekymret over, at uvidenheden og i værste fald fordommene hos dele af Danmarks Radios medarbejdere er så stor, at sådan en fadæse kan passere. Men vil DR give det indtryk, at de er besat af røde lejesvende, så skal de bare lave sådan noget som det."

Alle spor slettet

Ole Hyltoft fortæller Kenneth Plummer om sine frustrationer. Og det næste, der sker, er, at Christoffer Emil Bruun får besked af sin redaktør, Mads Baastrup, om at lave en ny version af den udgave af Sproglaboratoriet, hvor dementiet blev bragt. En version, hvor dementiet ikke er med.

Ifølge Mads Baastrup er det en beslutning, han har truffet sammen med chefredaktøren for P1, Anders Kinch-Jensen, og kommunikationsdirektør Henriette Rahl. Hvem af de tre, der fandt på, at berigtigelsen skulle slettes, kan Mads Baa-strup dog ikke huske.

Dermed er alle spor slettet efter Isak Winkel Holms pointe om skadedyrsmetaforer i en politisk kontekst, selv om citatet jo ellers var blevet korrigeret, sådan at lytterne fik at vide, at det ikke var Pia Kjærsgaard, men Mogens Glistrup og A.T. Riemann, der stod bag udtalelsen.

For som Anders Kinch-Jensen forklarer:

"Det giver jo ikke nogen mening at have to programmer liggende, hvor det ene indeholder en fejl, og det andet berigtiger en fejl, når man i virkeligheden bare kan løse problemet ved at fjerne fejlen og fjerne berigtigelsen."

Men ifølge lytterne og seernes redaktør er det meget langt fra de normale procedurer, at man begynder at redigere berigtigelser ud af programmer.

"Nu må man sige, at vi er ude i det meget, meget sjældne," siger Jakob Mollerup, der ikke kan komme i tanke om fortilfælde.

Anders Kinch-Jensen kan da heller ikke selv komme i tanke om et eneste andet tilfælde, hvor P1 har slettet en berigtigelse i en netversion af et radioprogram, erkender han over for Information. Men han understreger, at beslutningen udelukkende var af teknisk karakter og ikke havde noget som helst at gøre med, hvad andre synes om berigtigelsen. Også kommunikationsdirektør Henriette Rahl, der altså var involveret i beslutningen om at slette berigtigelsen, fastholder, at Ole Hyltofts holdning ikke spillede nogen som helst rolle i forhold til beslutningen.

- Men vil du bekræfte, at du kendte til Ole Hyltofts holdning til berigtigelsen, da beslutningen skulle træffes?

"Jamen den præmis vil jeg slet ikke gå ind på."

- Spørgsmålet er ellers simpelt. Kendte du til Ole Hyltofts holdning til berigtigelsen, da beslutningen skulle træffes? Ja eller nej?

"Jeg kan fortælle dig, at det ikke spiller nogen rolle, hvad nogen synes om vores berigtigelser."

- Så du vil altså ikke svare på, om du kendte til Ole Hyltofts holdning til berigtigelsen?

"Jeg vil slet ikke gå ind på den præmis, du stiller op. Uanset om jeg kendte til Ole Hyltofts holdning eller ej, ville det ikke spille nogen rolle."

Foruroligende

Sagsforløbet kommer bag på freelance-mediejournalist Lasse Jensen, der blandt andet er redaktør for P1-magasinet Mennesker og Medier.

"Jeg synes, sagen er ualmindelig besynderlig og foruroligende. For det første involverer generaldirektøren og toppen af DR, inklusive kommunikationsdirektøren, sig helt usædvanligt aktivt og voldsomt omkring en fejl begået af en interviewgæst i et forholdsvist upåagtet program. For det andet, fordi det begynder at ligne et mønster, at den hyper-aktive Ole Hyltoft og hans partifæller går efter DR, som om tiderne ikke har ændret sig siden hedengangne Erhard Jacobsen," siger han og tilføjer:

"Og det sker i en tid, hvor DF som et centralt og magtfuldt parti ikke forekommer på nogen måde overset af medierne, heller ikke af DR."

Hverken DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, eller generaldirektør Kenneth Plummer har ønsket at udtale sig om sagen til Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Er DR Dansk Folkepartis lejesvende?"

Det kan der da vist ikke være tvivl om at DR er. Det kan envher forvisse sig om, ved eksempelvsi at se fem tilfældigt udvalgte nyhedsudsendelser.

Vinklingen på nyhederne er altid præcis den samme, og man får nærmest indtryk af, at selveste Pia Kjærsgård har forhåndsgodkendt alle indslag...

Inger Sundsvald

Når forskellige politikere har dummet sig, så ser man klippet igen og igen på tv. Nu venter jeg bare på at klippet med Pia K., stående oppe på et bord med rødternede duge, hvor hun holdt tale til folket på valgaftenen, mopset harcelere over at DR et kort øjeblik vendte kameraet væk fra hende og hen til Villy og Helle.

Fejlen blev straks rettet. Men den sure bemærkning om, at det åbenbart også nok var mere interessant at se Helle og Villy end at høre de kloge ord fra fru. Kjærsgaard, står mejslet i min erindring.

Mikkel Sørensen

Højesteret har for længst afsagt dom: Pia K.s synspunkter er racistiske.

Ved den lejlighed udtalte damen sig klart truende imod Højesteret. Og kom godt af sted med det.

Hvad skal en lille journalist lære af det?

Jo:

1/ Pia er faktisk racist

og

2/ det er meget farligt at sige sandheden om Pia.

Forresten er rotter og kaniner begge gnavere. Kaniner er dog både større og dummere end rotter.

Inger Sundsvald

HVIS tv2 eller DR skulle formaste sig til at vise det nævnte klip i kort udgave, så forudser jeg visse sanktioner imod stationerne.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Men den sure bemærkning om, at det åbenbart også nok var mere interessant at se Helle og Villy end at høre de kloge ord fra fru. Kjærsgaard, står mejslet i min erindring"

Jeg så samme klip. Det er meget sjældent jeg gider se TV, men jeg måtte lige følge slagets gang...

Pia Kjærsgaard var midt under talen meget optaget af, at hendes tale blev bragt samtidigt af både DR og TV2, og kommenterede straks da billedet af hende veg til fordel fra festligere billeder, hvor Villy Søvndal er på besøg hos sosserne, og har de morsomt sammen med bl.a. Helle Thorning og Svend Auken. Det kommenteres straks af Pia Kjærsgaard, med et surt opstød om at DR åbenbart mente at de var vigtigt at Villy Søvndal og Helle Thorning taler sammen. Efterfulgt af den endnu mere surt sukkende kommentar: "Nå, tilbage til virkeligheden".

Så fik jeg da for en gangs skyld kvalitetsunderholdning for mine licenspenge :-)

Per Holm Knudsen

Det nemmeste var vel at have undskyldt, at man i programmet valgte den forkerte gnaver - det var ikke rotter men kaniner - så havde det vel været på plads. Og så kunne man måske samtidig have nævnt, at Pia Kjærsgaard har dom for, at man godt må kalde hendes udtalelser for racistiske.

Dorte Sørensen

Det var dog en forunderlig historie, der havde været sjov en 1. april.

Nu glæder jeg mig fx til, at Henning Olson bliver bet af Ole Hyltoft om at komme med et dementi og en undskyldning til Folkebevægelsen mod EU og deres vælgere for påstanden om at de bare er gamle kommunister. (Kilde: P1 s radioavis kl. 12 mandag den 8 juni)

Inger Sundvald
Jeg tænkte også mit, da jeg så det klip med Pia Kjærsgaards sure opstød. Tidligere var samme metode brugt fra andre partiværelser uden sure kommentarere.

William Jansen

Hvis Pia Kjærsgaard tager anstød af at blive fejlciteret på denne måde…

Hvis Kenneth Plummer mener at fejlcitatet kalder på en undskyldning…

Så trænger de vist til at en beslutsom biolog banker knoerne takfast ned i hovedbunden på dem, mens vedkommende i bedste Biff Tannen-stil råber ‘Hallo …er der nogen hjemme? Hallo! Hallo!’

Vi er pattedyr. Indtil for ca. 30 år siden var der ikke andre måder at formere sig på end rotte-metoden. Rotte-metoden er stadigvæk danskernes førstevalg når det kommer til at fremavle den næste generation. Så seriøst… Hvordan fanden skulle indvandrerne ellers formere sig?

WHAT THE FUCK???

@ Janus Michaelsen

"...Danmarks Radio har lavet grov citatfusk"

DR kan vel ikke være ansvarlig for at en gæst husker forkert? Citatfusk forudsætter en eller anden form for bevidst handling, det er der vist ikke tale om her.

Nu handler historien jo heller ikke om at fejlen "bare" er blevet rettet - den er blevet slettet, og så er det jo ikke længere bare uheldig fejl - så er det bevidst censur, og det er i allerhøjeste grad problematisk, uanset hvilken gæst eller journalist der så har sagt noget der ikke lige huer f.eks. Ole H.

Dorte Sørensen

uggi kaldan
Op til EU- parlament valget bragte TV2-morgen ( eller hvad det hedder) en historie om at Socialdemokraternes kandidat Britta Thomsen havde tidligere været en mand. Det var i mine øjne en noget værre løgnehistorie end den om rotter eller kaniner
Jeg hørte om denne fejl information en morgen på P1, hvor Britta Thomsen sagde, at hun havde været ved at tabe både øjne og mund, da hun hørte denne historie på TV2, men hun ville ikke lave et stort nummer ud af historien ( som DF og Hyltoft mente at rotter frem for kaniner gav anledning til)

Mikkel Sørensen

Hvad pokker Janus, har oppositionspolitikeren Thomsen og hendes magtfulde håndlangere truet TV2 til at makke ret?! Og hermed gøre gode miner til slet, racistisk spil???

Problemet, Janus, er snigende fascisme, racisme, sindelagskontrol.

Søren Kristensen

Sikke dog en omgang flueknepperi! Især når man tænker på alle de bleg, halvfede og ifølge Helmuth Nyborg underintilligente indfødte der formerer sig som... nåe ja vælg selv. Metoden er grundlæggende den samme.

Søren Kristensen

Ups FEJL! Dementi: Helmuth Nyborg har aldrig udtalt sig om måden folk formerede sig på, kun om deres genetiske habitus. Så skulle den vist være på plads.

Niels G Madsen

Mikkel Sørensen rejser det interessante spørgsmål om hvordan DF'ere formerer sig. Jeg mener at kunne sandsyneliggøre at der er tale om en to-trins process.

Første etape foregår på nøjagtig samme måde som for andre mennesker og pattedyr.

Den anden og sidste etape er en form for metamorfose, der i sin enkelthed udløses af at DF'eren tæver al medfølelse og anstændighed ud af afkommet, jvf den behandling der tidligere var kendt som "rævselsesretten".

Martin Hegelund

Ja, jeg bemærkede også hendes "tilbage til virkeligheden"-kommentar, hvilket giver et billede af hende som en yderst arrogant partileder.

Om DR er Dansk Folkepartis lejesvnede... Jeg tvivler, men dog er jeg ret sikker på at Ole Hyltofts stol i bestyrelsen har en påvirkning på den redaktionelle linje. En yderst farlig påvirkning!

Mikkel Sørensen

Niels Madsen rejser interessante og relevante ideer vedr. hvordan DFere forplanter sig, f.eks. om deres yngelpleje ("revselsesretten").

Emnet indeholder store mørketal som kun kan opklares ved forskning.

Det er yderst vigtigt at vi skaber mere viden her - ja, vi kender 1.g..DFerne, men hvad med 2. og 3.?! Hvordan spredes sygdommen fra generation til generation, og hvor kan vi mest effektivt gribe ind?

Vi har jo kun anekdotiske oplysninger, f.eks. at Pia Ks børn har forbudt hende at blive set offentligt med sine børnebørn. Hvor belastede er 2g? Og 3g? Vi ved det ikke. Men landets fremtid afhænger af svaret.

:-)

Benedicte Nielsen

8. juni, 2009 #

Klippet fra valgaftenen ligger her:
http://www.youtube.com/watch?v=4OpyylC8mTo

Det mest underholdende i det klip er faktisk ikke så meget hva der bliver sagt, der er helt andre spændende ting i gang, kig udelukkende på 0.35 til 0.45, de 10 sec er alle pengene værd... man burde lave sådan en lille gif animation der bare kørte det klip igen og igen.... man behøver ikke lyd for at nyde det haha :D

grete jørgensen

Pia Kjærsgårds optræden valgaftenen var uhørt pinlig. Hvordan kan en partileder slippe godt fra at opføre sig så uværdigt?
Artiklen med Ole Hyltoft bør vække stor opmærksomhed i alle medier. Det er en farlig kurs der er ved at blive lagt overfor DR, og man må forvente at både Kenneth Plummer og Michael Christiansen udtaler sig om sagen i offentligheden.
Så kan de samtidig fortælle, hvad man på DR mener om Kathrine Winkel Holms forslag om at Dr's journalister bør bekende politisk kulør.

grete jørgensen

Thomas Ole Brask Jørgensen

Anton Geists artikel vidner om, at det kun kan gå for langsomt med at få privatiseret DDR. Så kan folk nemlig lige pludselig ikke sige, at DDR er lejesvende for et eller andet parti som har repræsentanter i det offentlige mediemastodonts bestyrelse.

Niels Østergård

Ja, sælg DR til Murdoch. Der er formentlig ingen der vil bemærke nogen forskel. Og vi slipper vel så også for at betale licens fordi vi har en PC.

Dorte Sørensen

Niels Østergård
Det var dog et uhyggelig forslag, I mine øjne er det bedre at arbejde for at sætte overlæggeren lidt højere. så befolkningen igen kan få en mere alsidig og mere uddybende information.

Niels Østergård

Dorte Sørensen.
Ja, bare det var så let at gøre utopi til virkelighed. Tror ikke Pias leje- og legesvende går ind for alsidighed. De går kun ind for ytringsfrihed. Og det er jo noget helt andet.

Dorte Sørensen

Niels Østergård
Fordi DF har fået en uhyggelig magt, er der da endnu mere grund til at arbejde den anden vej.
Går DF egentlig ind for en reel ytringsfrihed?

Artiklen grænser til dumhed.

Alle ved at DF og DF's vælgerskare ofte er indvandrekritiske.
Alle ved at dette også gælder for et flertal af befolkningen.
Alle ved at yderliggående på begge politiske sider har et facistisk islet

(prøv bare at sige en yderliggående venstreorienteret imod ;-)...

...og alle ved at gammeldags tænkende religiøse, både blandt kristne og muslimer er imod prævention. Resultatet er naturligvis at de får flere børn end moderne tænkende mennesker.

Dertil skal lægges den viden alle ved; at mennesker fra lande uden kulturelle sociale politiske foranstaltninger, traditionelt får flere børn fordi det er en nødvendighed at have børn nok til at forsørge dem når de bliver gamle.

Konklusionen er indvandre ofte får flere børn end fx gammeldanskere.

Desuden er kaniner et skadedyr på linje med rotter i eksempelvis australien grundet indførsel i et miljø der ikke er har kaninen som en økofaktuel naturlighed, uden iøvrigt at sammenligne med indvandere.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Dorte Sørensen

DDR er næppe i stand til sætte overlæggeren højere. Mediemastodonten er godt i gang med at grave dets egen grav. Folk har ikke lyst til at betale en latterlig høj licens for sekunda TV. Du kan sætte alle mulige høje public service krav men hvordan skal de kunne efterleves når ledelse i DDR er ganske ligeglade.

Karsten Aaen

"Konklusionen er indvandre ofte får flere børn end fx gammeldanskere."

Se, dette er jo ganske enkelt gået hen og blevet faktuelt forkert. Danmarks Statistisk har klart påvist, at jo længere indvandrere, f.eks. tyrkere, har været i Danmark, jo færre børn får de.

Og rent sprogligt er der ikke nogen forskel på at sige at indvandrere formerer sig som rotter eller på at de formerer sig som kaniner. Meningen er den samme --- at de føder mange børn --- (og vistnok også at de har et mere vildt seksualliv end os pæne danskere...)

Mht. den konkrete sagt er det dog utroligt at en bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio kan få en en udsendelse censureret. Det er klart at direkte fejlcitater ikke kan bringes, men berigtigelsen er der vel intet ondt eller galt i ? Her fortælles der blot fakta, nemlig at to medlemmer af det tidligere Fremskridtsparti er dømt for racisme. Her gives der en baggrund og en kontekst, som vel er P1's varemærke? - at give baggrund og konteklst for aktuelle hændelser i Danmark og i udlandet.

Desuden er det vel Isak Winkel Holm, Ole Hyltoft og Dansk Folkeparti bør gå efter, hvis de mener, han har sagt noget forkert om Pia Kjærsgaard. DR kan vel aldrig holdes ansvarlig for hvad en interview-gæst siger i et program? Og der altså stadig en injurie-lovgivning i det her land...

Niels Østergård

Dorte Sørensen,
Ja, Pia K. er stor tilhænger af ytringsfriheden. For eksempel har hun da intet imod evig og altid at ytre sig her og der og alle vegne.

Dorte Sørensen

Niels Østergård
Det har du ret i, ,men er det reel ytringsfrihed, når fx partimedlemmerne kan eksluderes, hvis de siger dit og dat om DF top. Eller når DF mener, at den og den ikke kan udtale sig om det og det, samt når den og den undersøgelse ikke må blive fortaget.

Journalist Rasmus Tantholdt og TV2s Nyheder har atter engang vist at grænsen mellem journalistisk og den rene og skære prostitution kan være hårfin.

I TV2s nyheder klokken 19.00 kunne man iagttage hvordan en skræmt Rasmus Tantholdt rejste rundt med fire bevæbnede livvagter og viste tv-seerne at Irak er blevet et sikkert land, og hvor han fortalte, at de irakere han havde talt med, synes at flygtningene i Danmark er nogle kyllinger.

Det er absolut ingen tvivl om at Peter Skaarup og VKO har et solidt greb om de licensfinansierede massemedier. Den statskontrollerede presse i Østblokken nød i sin tid sandsynligvis større journalistisk frihed end den ditto danske.

PS.
Og for så lige at sætte trumf på, sluttede TV2s nyheder så af med et indslag, hvor Morten Messerschmidt blev regulært lobhudlet…

Niels Østergård

Dorte Sørensen,
Det er da ihvertfald reel ytringsfrihed for Pia K. På sin vis er det vel ok at nationalisterne selv bestemmer hvem der kan være medlem af det fine brune selskab og hvem der er uegnet. Og det ser ud til at der er mange købere uanset hvordan hun ter sig.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Per Thomsen

Dine røde sympatier er velkendte. I din optik fremstår samtlige TV-medier i Danmark derfor som stærkt højreorienteret.

For tiden findes mellem Jyllandsposten og Århus Universitet en tilsvarende debat, idet JP i flere artikler (af bl.a. Bent Jensen og Søren Svensson) og i lederen 9.juni anklager hjemmesidens Søren Hein Rasmussen for at være "lejesvend" for "de røde", når han fremstiller Muhammedkrisen og Den kolde Krig. Ifølge avisen er det åbenbart belastende at være eller have været medlem af DKP, næppe af et højrefløjsparti, og det var Søren for en snes år siden. Måske har heller ikke jeg rent mel i posen, når jeg af universitetets hjemmesider (danmarkshistorien.dk) har svært med at indse den formastelige historieskrivning.
Den historie kunne tage sin begyndelse dér, hvor Fogh Rasmussen en sommerdag blev filosof udi frisind og befriede frihed for tolerance. Tolerancen hører ikke hjemme i Det liberale Venstre, og åbenbart heller ikke hjemm hos redaktør Rose, når man behandler muslimer. Faktum er, skriver JP-lederen, "at alle i et frit samfund med en fri debat i nøjagtig samme grad må finde sig i hån, spot og latterliggørelse" (bortset fra af Søren?).
Tolerancen må alligevel have spillet Fogh Rasmussen et puds den jubilæumsdag, da han som en sen partileder for de mest nazisamarbejdende folk under Besættelsen tog modstandsbevægelsen til indtægt for en krigserklæring mod Iraq.
Gad vide, om De Liberales mimose over for tolerance kommer af,, at tolerance (fordragelighed og tålsomhed over for andre) smager af solidaritet? I hvert fald optræder liberalismen forbundet med kapitalisme som solidaritetens modstykke.

Peter Hansen

Det er socialdemokraternes skyld - desværre må man konstatere, at den forringelse af uddannelserne, der blev iværksat med den såkaldte modernisering af folkeskoleloven i 1974, siden har givet os stadigt mere uvidende og vidensmæssigt uambitiøse borgere. Det er skammeligt, men i det lys kan man jo godt forstå, at visse unge elementer i denne debat (og andre) udover at demonstrere manglende udsyn og omtanke også udviser bitterhed mod de politikere, der er skyld i deres indskrænkede, selvforherligende og dog uforståeligt puritanske livsholdning. Jeg er sikker på, at I selv ved, hvem jeg mener!

Karsten Aaen

Se, dette er jo ganske enkelt gået hen og blevet faktuelt forkert. Danmarks Statistisk har klart påvist, at jo længere indvandrere, f.eks. tyrkere, har været i Danmark, jo færre børn får de.

Det er da kun hvad men kan forvente Karsten Aaen. Det er rigtigt at tredje generation viser nedgang i fødselsantallet pr. familie. Der er trods alt en grænse for hvor mange mennesker der kan bo i en treværdelses, og er det lykken at have tolv børn, når der ikke er en social nødvendighed?

Ikke desto mindre går der tid før de kulturelle ændringer ved at skifte bopælsland slår igennem, og derfor er en begrænsning af børneantallet afhængig af den førte politik på området.

Jeg tror nu ikke på at indvandere har et mere aktivt seksualliv end andre borgere i dette land, men mere at de hen ad vejen opdager de personlige fordele ved at begrænse fødselsantallet ;-)

Hvad der er en racistisk udtalelse, udfra nuværende gældende fortolkning af loven vedr. ytringsfrihed, bør aldrig forhindre hvermand i at sige sin mening, uanset ytringens vurderede lødighed, og at censurering derfor kun må forekomme, når det ikke er muligt for vedkommende at styre sit temperament, hvilket ikke ser ud til at være aktuelt i dette tilfælde.

Per Thomsen

Med al respekt, er der nogen grund til at tillægge dig Sherlock Holmes legendariske opfattelsesevne?

Personligt ved jeg ikke hvorfra de berørte irakere kommer fra, og jeg ved heller ikke om de kan sammenlignes med de områder de omtalte svenske irakere besøger som ferieophold.

Jeg ved kun at FN har kritiseret danmark for ikke at have sat sig tilstrækkeligt ind i de berørte områder i irak, men du ved måske bedre siden du udtaler dig så kategorisk?

Peter Hansen

Rasmus Tantholdt gjorde opmærksom på, at irakerne jo kunne have personlige grunde til at være forfulgte, hvilket jo er den eneste accepterede begrundelse for asyl.
Utallige misforståelser kan være opstået mellem de danske myndigheder og de enkelte muligvis personligt forfulgte irakere. Der er al mulig grund til, at usikkerheden kommer de afviste til gode. Jeg tror ikke på, at danske administrative organer er eller kan være godt nok inde i de lokale forhold til at vurdere reel personlig risiko.

Peter Hansen

Det er slet ikke usandsynligt at Rasmus Tantholdt har uret og heller ikke at enhver tvivl bør komme irakerne tilgode.

Hvis en eventuel tvivl, efter en nødvendig grundig undersøgelse, med sikkerhed for irakerne kan garanteres, hvad er så din holdning til hjemsendelsen?

Dette er dog helt uden for trådens emne... hvilket på formodes bliver slettet af moderator ;-)

Hans Hansen:

"Dette er dog helt uden for trådens emne... hvilket på formodes bliver slettet af moderator ;-)"

Rasmus Tantholdt optrådte i aftenens nyheder i TV2 fuldstændig åbenlyst og skamløst som Dansk Folkepartis helt private bugtalerdukke, og derfor har begivenheden i meget høj grad noget med denne tråds emne at gøre.

Per Thomsen

Det er under alle omstændigheder en følelsesmæssig betragtning, og det er da helt i orden, men emnet er stadigt uden for trådens emne, helt åbenlyst oven i købet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om DF, men problemerne med dem må nødvendigvis ses i en større sammenhæng, og iøvrigt har de også ret i visse betragtninger, ganske ligesom andre moralsk underlødige har haft det igennem tiderne.

' I løbet af programmet påpeger Isak Winkel Holm, at skadedyrsmetaforer ofte er blevet brugt i en politisk kontekst, hvorefter han hævder, at Pia Kjærsgaard skulle have sagt, at indvandrere "formerer sig som rotter".

Pia Kjærsgaard har imidlertid aldrig sagt sådan. Hun har engang sagt, at fremmede formerer sig som kaniner, men rotter har hun aldrig sammenlignet nydanskere med. Det har til gengæld hendes tidligere partifæller fra Fremskridspartiet, Mogens Glistrup og A.T. Riemann.'

Jeg har så aldrig været i tvivl om hvad det var Pia Ko. snakkede, det er det samme, bare sagt på en pink måde.

DR har i årtiere været en velrespekteret institution og dem som har været derinde i lang tid ved hvad forskellen er fra før 2003 og efter, for det hænger sammen med at DR tillod sig at kritisere legimiteten og forklaringerne der blev fremlagt som velbegrundet krigsærklæring imod Irak(se løgnen om masseødelæggelsesvåbnene(og de andre løgne)). Da dette skete kom først massiv kritik af DR for at 'modarbejde regering i hårde tider hvor vi alle sku stå sammen som en', bagefter kom der økonomiske represalier fra regeringen overfor DR, og selvfølgelig direktørskifte(som slet ikke skulle spille efter DF's fløjte...). Det kan godt være at de kan lyve de fleste i hovedet det meste af tiden, men de kan ikke lyve os allesammen i hovedet hele tiden...
mvh

Hans Hansen:

"Det er under alle omstændigheder en følelsesmæssig betragtning, og det er da helt i orden, men emnet er stadigt uden for trådens emne, helt åbenlyst oven i købet."

Det kan aldrig være uden for denne tråds emne at påpege eksempler på at nyhederne i de licensfinansierede medier helt åbenbart er vinklet, konstrueret og udvalgt for at støtte VKO ikke mindst Dansk Folkeparti.

Måske må det være tilladt at minde om, at overskriften til artiklen lyder: "Er DR Dansk Folkepartis lejesvende?"

Søren Jensen

Har den gamle socialdemokrat forladt synspunktet om at en begivenhed skal forstås i sin historiske sammenhæng?

Per Thomsen

Måske må det være tilladt at minde om, at overskriften til artiklen lyder: "Er DR Dansk Folkepartis lejesvende?"

Naturligvis, men hvad har det med de aktuelle irakere i Brorsons Kirken og deres eventuelle hjemsendelse at gøre? Emnet handler jo om kaniner vs. rotter.

Bortset fra det er jeg heller ikke tilhænger af DR, og det ville ikke genere mig at undvære denne TV kanal, hvis jeg til gengæld kunne undgå at betale licens (hvilket heller ikke har noget med sagen at gøre).

At sammenligne andre kultures formerings-traditioner i forbindelse med skadedyr, og skadedyrsbekæmpelse, er klart underlødigt, men også en useriøs forklaringsmodel der kan fortælle en længere historie med få ord, der vel nok hører ind under vanlig vestlig sarkasme.

Hans Hansen:

"Naturligvis, men hvad har det med de aktuelle irakere i Brorsons Kirken og deres eventuelle hjemsendelse at gøre?"

Har du virkelig behov for at få det forklaret?

1) Det er en mærkesag for Dansk Folkeparti at få de irakiske flygtninge sparket ud af landet så hurtigt som muligt. Hvis du skulle være i tvivl om det, kan du jo blot læse Peter Skaarups kyniske og dybt ucharmerende indlæg andetsteds på Informations hjemmeside.

2) Derfor passer det som fod i hose for Peter Skaarups og Dansk Folkepartis interesser, når TV2 sender en journalist til Irak for at bevise at der herske fred og ingen farer i landet, og at flygtningene trygt kan vende hjem uden at løbe nogen risiko.

Peter Skaarup kunne formentligt ikke selv have lavet et indslag er var mere løgnagtigt og manipulerende end det TV2 og Rasmus Tantholdt præsenterede os for i aftes.

3) Eksemplet fra aftenens nyheder har en direkte forbindelse til emnet i denne tråd. der som bekendt handler om Dansk Folkepartis enorme indflydelse på de licensfinancierede massemedier.

Så kan det vist ikke skæres mere ud i pap, Hans Hansen.

Sider