Læsetid: 5 min.

Er DR Dansk Folkepartis lejesvende?

Efter kritik fra Dansk Folkepartis medlem af DR's bestyrelse, Ole Hyltoft, blev et Pia Kjærsgaard-fejlcitat i DR ikke alene berigtiget, men også slettet fra netudgaven af programmet. Men berigtigelsen i et senere radioprogram passede ikke Hyltoft, og nu er også den blevet slettet
Nok er Ole Hyltoft glad for rød, men han er nu alligevel bekymret for, om DR fremstår som besat af røde lejesvende. Og meget kunne se ud til, at tv-stationens topledelse tager den bekymring endog meget alvorligt. DR har valgt at omredi-gere to radioprogram-mer, og generaldirektøren er kommet med en undskyldning til Pia Kjærsgaard, der aldrig har sagt, at indvandrere formerer sig som rotter, men kun som kaniner.

Nok er Ole Hyltoft glad for rød, men han er nu alligevel bekymret for, om DR fremstår som besat af røde lejesvende. Og meget kunne se ud til, at tv-stationens topledelse tager den bekymring endog meget alvorligt. DR har valgt at omredi-gere to radioprogram-mer, og generaldirektøren er kommet med en undskyldning til Pia Kjærsgaard, der aldrig har sagt, at indvandrere formerer sig som rotter, men kun som kaniner.

Thorkild Amdi

9. juni 2009

Et fejlcitat i radioprogrammet Sproglaboratoriet på P1 har udviklet sig til en farce.

Den 17. april er litteraturforskeren Isak Winkel Holm gæst hos værten Christoffer Emil Bruun for at diskutere Franz Kafkas novelle "Forvandlingen", som han har oversat fra tysk. I løbet af programmet påpeger Isak Winkel Holm, at skadedyrsmetaforer ofte er blevet brugt i en politisk kontekst, hvorefter han hævder, at Pia Kjærsgaard skulle have sagt, at indvandrere "formerer sig som rotter".

Pia Kjærsgaard har imidlertid aldrig sagt sådan. Hun har engang sagt, at fremmede formerer sig som kaniner, men rotter har hun aldrig sammenlignet nydanskere med. Det har til gengæld hendes tidligere partifæller fra Fremskridspartiet, Mogens Glistrup og A.T. Riemann.

Da Dansk Folkepartis repræsentant i DR's bestyrelse, næstformand Ole Hyltoft, hører om fejlen, reagerer han straks: "Jeg kontakter Kenneth Plummer (generaldirektøren i DR, red.) og fortæller, at vi i Danmarks Radio har bragt en løgnagtig meddelelse om en af vores ledende politikere. 'Vil du ikke hurtigst muligt få det dementeret? Og så skal du sende Pia Kjærsgaard en undskyldning', siger jeg til ham."

En undskyldning

Kenneth Plummer gør, som han får besked på. Ikke alene sender den ansvarlige redaktør, Mads Baastrup, en undskyldning til Pia Kjærsgaard. Også generaldirektøren kommer i et brev til partiformanden med en "uforbeholden undskyldning".

Spørger man Jakob Mollerup, der er lytterne og seernes redaktør i DR, er det ikke standardproceduren.

"Det sker ret sjældent - og typisk i sager, hvor nogen virkelig er blevet omtalt urimeligt," siger han.

Desuden vælger DR at fjerne programmet om Franz Kafka fra deres hjemmeside, og Mads Baastrup beder Christoffer Emil Bruun lave en ny version, hvor den fejlagtige udtalelse er redigeret ud.

Ifølge Jakob Mollerup er det heller ikke helt normalt.

"Der er fortilfælde, men det sker ikke særlig tit. Nu vil jeg ikke kommentere den konkrete sag, men det bør stå klart for lytterne, hvad der er blevet ændret," siger han.

Endelig vælger DR at bringe en berigtigelse i Sproglaboratoriet. Det sker i en udsendelse den 15. maj.

"I programmet, der blev sendt den 17. april og handlede om Franz Kafka og hans brug af skadedyrsmetaforer, sagde litterat og kafka-oversætter Isak Winkel Holm, at Pia Kjærsgaard har udtalt, at indvandrere formerer sig som rotter. Og det er forkert. Vi beklager fejlen. Udsagnet om, at indvandrere formerer sig som rotter, har optrådt flere gange hos Fremskridtspartiet. I 1980 fik fremskridtsmanden A.T. Riemann en bøde på 400 kr. for at sige, at gennem indvandring og børneavl formerer de sig som rotter. I 2003 gentager Mogens Glistrup udsagnet i en tv-udsendelse, og også han får en dom for udtalelsen," siger Christoffer Emil Bruun i begyndelsen af udsendelsen.

Men den berigtigelse er Ole Hyltoft ikke tilfreds med. Han er faktisk meget utilfreds:

"Sammen med dementiet lægger man en mægtig klamamse på, om at det nok ikke er Pia Kjærsgaard, der har sagt det, men det har den og den fra Fremskridtspartiet, og de er blevet dømt for racisme. Alt sammen noget, der ikke har noget som helst med Pia Kjærsgaard at gøre. Men hvis du hører det i sammenhæng, bliver det hele rodet sammen på en sådan måde, at folk dårligt kan opfatte, om det er Pia Kjærsgaard eller Mogens Glistrup, der har sagt det," siger han og tilføjer:

"Jeg er bekymret over, at uvidenheden og i værste fald fordommene hos dele af Danmarks Radios medarbejdere er så stor, at sådan en fadæse kan passere. Men vil DR give det indtryk, at de er besat af røde lejesvende, så skal de bare lave sådan noget som det."

Alle spor slettet

Ole Hyltoft fortæller Kenneth Plummer om sine frustrationer. Og det næste, der sker, er, at Christoffer Emil Bruun får besked af sin redaktør, Mads Baastrup, om at lave en ny version af den udgave af Sproglaboratoriet, hvor dementiet blev bragt. En version, hvor dementiet ikke er med.

Ifølge Mads Baastrup er det en beslutning, han har truffet sammen med chefredaktøren for P1, Anders Kinch-Jensen, og kommunikationsdirektør Henriette Rahl. Hvem af de tre, der fandt på, at berigtigelsen skulle slettes, kan Mads Baa-strup dog ikke huske.

Dermed er alle spor slettet efter Isak Winkel Holms pointe om skadedyrsmetaforer i en politisk kontekst, selv om citatet jo ellers var blevet korrigeret, sådan at lytterne fik at vide, at det ikke var Pia Kjærsgaard, men Mogens Glistrup og A.T. Riemann, der stod bag udtalelsen.

For som Anders Kinch-Jensen forklarer:

"Det giver jo ikke nogen mening at have to programmer liggende, hvor det ene indeholder en fejl, og det andet berigtiger en fejl, når man i virkeligheden bare kan løse problemet ved at fjerne fejlen og fjerne berigtigelsen."

Men ifølge lytterne og seernes redaktør er det meget langt fra de normale procedurer, at man begynder at redigere berigtigelser ud af programmer.

"Nu må man sige, at vi er ude i det meget, meget sjældne," siger Jakob Mollerup, der ikke kan komme i tanke om fortilfælde.

Anders Kinch-Jensen kan da heller ikke selv komme i tanke om et eneste andet tilfælde, hvor P1 har slettet en berigtigelse i en netversion af et radioprogram, erkender han over for Information. Men han understreger, at beslutningen udelukkende var af teknisk karakter og ikke havde noget som helst at gøre med, hvad andre synes om berigtigelsen. Også kommunikationsdirektør Henriette Rahl, der altså var involveret i beslutningen om at slette berigtigelsen, fastholder, at Ole Hyltofts holdning ikke spillede nogen som helst rolle i forhold til beslutningen.

- Men vil du bekræfte, at du kendte til Ole Hyltofts holdning til berigtigelsen, da beslutningen skulle træffes?

"Jamen den præmis vil jeg slet ikke gå ind på."

- Spørgsmålet er ellers simpelt. Kendte du til Ole Hyltofts holdning til berigtigelsen, da beslutningen skulle træffes? Ja eller nej?

"Jeg kan fortælle dig, at det ikke spiller nogen rolle, hvad nogen synes om vores berigtigelser."

- Så du vil altså ikke svare på, om du kendte til Ole Hyltofts holdning til berigtigelsen?

"Jeg vil slet ikke gå ind på den præmis, du stiller op. Uanset om jeg kendte til Ole Hyltofts holdning eller ej, ville det ikke spille nogen rolle."

Foruroligende

Sagsforløbet kommer bag på freelance-mediejournalist Lasse Jensen, der blandt andet er redaktør for P1-magasinet Mennesker og Medier.

"Jeg synes, sagen er ualmindelig besynderlig og foruroligende. For det første involverer generaldirektøren og toppen af DR, inklusive kommunikationsdirektøren, sig helt usædvanligt aktivt og voldsomt omkring en fejl begået af en interviewgæst i et forholdsvist upåagtet program. For det andet, fordi det begynder at ligne et mønster, at den hyper-aktive Ole Hyltoft og hans partifæller går efter DR, som om tiderne ikke har ændret sig siden hedengangne Erhard Jacobsen," siger han og tilføjer:

"Og det sker i en tid, hvor DF som et centralt og magtfuldt parti ikke forekommer på nogen måde overset af medierne, heller ikke af DR."

Hverken DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, eller generaldirektør Kenneth Plummer har ønsket at udtale sig om sagen til Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Tak for udskæringen Per Thomsen.

At DR og den øvrige presse, virker med politiske indslag kan da ikke komme som nogen overraskelse, eftersom der intet sted er anført pressens uvildighed er gældende i dette lands forfatning, bortset fra dem der selv vælger at holde dette til ære.

Enhver har lov til at sludre efter hvad og hvilket man måtte finde iorden, og derfor også gældende for DR, er det kun fint at du og andre kritiserer dette og hint, men du må finde dig i at disse vedtagelser ikke kun sker på dine betingelser, men også når det går dig (og mig) imod.

Espen Fyhrie

Vedrørende spørgsmål om debattens emne

Jeg må opfordre til at debatten tager sit udgangspunkt i Danmarks Radios redigerings- og berigtigelsespolitik, hvilket dog også synes, gennem visse omveje, at være tilfældet igen.

Debatvært
Espen Fyhrie

Søren Kristensen

Man kunne også som enhver Morse, Beck, Taggart eller Barnaby sikkert ville gøre begynde helt forfra med at tænke over hvad DR egentlig skulle få ud af at være lejesvende for DF? Og hvis ingen af dem når et resultat er der ikke andet for end at genåbne sagen, når den har været lukket et stykke tid.

Måske kommer Jyllandsposten ikke denne sag ved, og alligevel synes historien den samme fra to forskellige sammenhørende vinkler. Derfor vil jeg atter henlede opmærksomheden på diskussionen mellem JP og Århus Universitet, der fortsætter i dag med århusforskeres forsvar for Søren Hein Rasmussens fremstilling af Muhammedkrisen og Den kolde Krig og noget der ligner et angreb på JP.
Parallelt hermed forekommer også Ole Hasselbalchs indlæg i JP d.d. om "venstrefascistoide idiosynkrasier" ang. Den danske Forening og Dansk Front. Debatterne kredser mere eller mindre om DF over for offentlige institutioner.

Sider