Baggrund
Læsetid: 9 min.

Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg

0'ernes piger og drenge har legetøj som taget ud af 50-erne og 60-ernes børnekamre. 80-ernes trend med kønsneutralt legetøj er glemt, konstaterer den engelske professor Becky Francis i ny forskning, der peger på, at drenge får stimuleret deres uddannelsesmæssige færdigheder i højere grad end piger. Fra tidligere at være et kønsneutralt legetøjsprodukt er nu kun 20 procent af danske Legos brugergruppe piger
Lego-drenge. Salgspotentialet i at kønsopdele legetøj er også slået igennem hos tidligere kønsneutrale produkter som Lego. I 90’erne begyndte de for alvor at introducere mærker rettet mod henholdsvis piger og drenge, og de indgik licensaftaler med filmselskaber omkring typiske drengeuniverser.

Lego-drenge. Salgspotentialet i at kønsopdele legetøj er også slået igennem hos tidligere kønsneutrale produkter som Lego. I 90’erne begyndte de for alvor at introducere mærker rettet mod henholdsvis piger og drenge, og de indgik licensaftaler med filmselskaber omkring typiske drengeuniverser.

Kultur
5. juni 2009

De færreste forældre ser det som et stort problem, at ønskesedlerne fra deres drenge og piger er vidt forskellige, at Emilia og Alberte sidder og designer tøj på deres topmodels blokke, mens Victor og Magnus konstruerer en Lego brandstation. Det er jo bare legetøj, og så længe de kan få sjov ud af at lege med det, er det så overhovedet et problem?

Ja, mener Becky Francis, Professor of Education ved Roehampton University i England. Hun har fornylig afsluttet et mindre forskningsprojekt Toys, Gender and Learning (Legetøj, køn og læring, red. ), der konstaterer, at det legetøj, der retter sig mod piger, mangler de uddannelsesmæssige og færdighedsudviklende kvaliteter, som findes i det legetøj, der retter sig mod drenge:

»Selvom min undersøgelse var relativt lille, bekræfter det tidligere forskningsresultater, der viser, at drengelegetøj i overvældende grad understøtter tekniske færdigheder, konstruktionsfærdigheder, videnskabelig terminologi og problemløsning. I pigelegetøjet fandt jeg i det hele taget meget mindre færdighedsudviklende potentiale, og den smule jeg fandt, bekræfter tidligere resultater: at pigelegetøj fremmer kreativitet, og i meget høj grad opmuntrer til at udvise omsorg og yde pleje - hvis man kan tale om det som en færdighed - men ret specifikke evner omkring børnepasning og hvad det indebærer«.

Becky Francis har i sit studie bedt forældre til 3-5-årige børn udpege deres børns yndlingslegetøj og dvd. Hun har derefter udvalgt de tre mest populære stykker legetøj og to mest populære film for begge køn. Disse stykker legetøj og film har hun analyseret med hensyn til, hvilke signaler de udsender i forhold til køn, social identitet og moral. Hun har specifikt set på de didaktiske informationer, legetøjet indeholder, og sat dem i forhold til de læreplaner, der findes for skolen.

Hendes næranalyse af disse seks stykker legetøj understøtter resultater fra en amerikansk undersøgelse fra 2005 foretaget af professor Judith E. Owen Blakemore og Renee E. Center. De analyserede 100 forskellige stykker legetøj, og konkluderede, at pigelegetøjet scorede højst på huslige aktiviteter, omsorgsfuldhed, udseende og attraktivitet og drengelegetøjet på konstruktion og videnskab, og i den -ekstrem maskuline- kategori på vold og aggression.

Piger mangler legende tilgang til teknik

Begge undersøgelser viser entydigt, at piger og drenge møder forskellige udfordringer fra deres legetøj, og Becky Francis mener, at det vil have stor betydning for pigerne og drengene, når de vokser op:

»Jeg tror, at denne tilegnelse af forskellige egenskaber uundgåeligt vil påvirke elevernes præferencer, når de vælger fag. Der har været en masse studier, der viser, at piger - selvom de slet ikke klarer sig dårligt i naturvidenskab - så finder de ingen nydelse ved faget, og derfor vælger de det ikke som uddannelse. Jeg tror drenge ser videnskab og teknologi som en direkte underholdningsform, og det element mangler fuldstændig fra pigernes kilder til underholdning. Det må have en effekt på deres kendskab til og følelser for disse områder.«

Denne bekymring deles af en ny norsk undersøgelse, der blandt andet beskæftiger sig med, hvordan ligestilling blandt børn forvaltes i børnehaver. Forfatterne har observeret, at hvor drenge i børnehaverne leger med alt det legetøj, der er til rådighed, inklusiv Lego og dukker, leger pigerne med meget lidt forskelligt legetøj, og aldrig med Lego, som de enten ikke anser for pigelegetøj, eller føler, de ikke kan finde ud af at bygge med. Rapporten påpeger, at da elementer som bygning og konstruktion er nyttige for at lære matematik, risikerer pigerne allerede her at komme bagud.

Og noget tyder på, at den manglende erfaring med teknik fra legetøj skaber en vis berøringsangst hos pigerne. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2006 af Cathrine Jespersen Jensen viser, at pigerne vælger naturvidenskab fra, fordi de finder det for svært, og ikke tror på, de kan finde ud af det.

Biologisk forskel?

Der er en samfundsmæssig interesse i, at piger skal interessere sig mere for naturvidenskab og drenge for barnepleje, men er drenge og piger ikke bare grundlæggende forskellige? Det argument køber Becky Francis ikke:

»Jeg ville argumentere for, at det er de faktisk ikke. Jeg er socialkonstruktivist, og jeg er ikke overbevist af de forskellige beviser, der synes at foreslå, at der er synlig forskel mellem piger og drenge. Jeg mener, at mange af de forskelle, der manifesterer sig som kønsrelaterede mellem drenge og piger, har en social forklaring snarere end en biologisk. Du finder lige så meget forskel inden for gruppen af piger og inden for gruppen af drenge, som du finder kontraster imellem grupperne. Og du kan altid finde eksempler på piger, der ikke passer på stereotypen af piger, og drenge, der ikke passer på stereotypen af drenge. Desuden synes jeg, det er meget vigtigt, at børns bane og horisont bliver udvidet snarere end indsnævret.«

Dette synspunkt deles af Grethe Kragh-Müller, forsker ved Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitet, der konstaterer, at der ikke er nogen væsentlig medfødt forskel på pigers og drenges hjerner, men at hjernen udformer sig efter, hvordan den bliver brugt:

»Når man på et givent tidspunkt undersøger forskellen i hjerner mellem drenge og piger eller mænd og kvinder, så studerer man hele tiden hjerner i udvikling, og hjerner i funktion. Ud fra disse studier kan man ikke konkludere, at fundne forskelle er biologiske, fordi man ved, at hjerner udformes efter den måde, de bliver brugt på. Man kan derfor heller ikke sige, at det fænomen at drenge vælger drengelegetøj, og piger vælger pigelegetøj, hænger sammen med forskelle i hjernen.«

At de vælger så forskelligt legetøj, skal derfor snarere søges i de forventninger, de bliver mødt med:

»Når drenge og piger kommer til verden, så møder de en kønnet verden,« fortsætter Grethe Kragh-Müller, »de møder voksne, som forventer noget andet af dem, taler anderledes til dem og handler anderledes overfor dem, alt efter om de er drenge eller piger. De opdager, at der er en verden for drenge og en verden for piger, og der er nogle måder man er på, og nogle ting man leger med, når man er pige, og der er nogle andre ting man leger med, og måder man er på, når man er dreng. Så på den måde spiller den biologi, man har med sig en rolle for hvilken verden, der bliver deres, og også for hvordan de går ind i den.«

Ingen udvikling siden 50-erne

Hvis man ønsker, at den moderne kvinderolle skal række ud over modebevidsthed og omsorgsfuldhed, så kan disse perspektiver se noget sorte ud, ikke mindst fordi der er en stigende tendens til, at legetøj er kønsopdelt. I sin rapport refererer Becky Francis til studier fra slutningen af 80-erne, hvor der var en stigende trend for valg af kønsneutralt legetøj. Men nu, konkluderer hun, går det den anden vej.

»Det, der overraskede - og bekymrede - mig mest fra min forskning, er hvor lidt, tingene har ændret sig i forhold til 50-erne og 60-erne, og endda at disse processer faktisk er blevet værre frem for bedre. Legetøj bliver solgt separat til drenge og til piger. Hvis du går ind i en legetøjsbutik i England, så har du rækker til piger og rækker til drenge, og sådan var det jo ikke for 20 år siden. Det er markedskræfterne, der har skabt det. Legetøjsfabrikanter har fundet ud af, at ved at kønne deres legetøj meget grundigt, kan de gøre legetøjet meget mere tiltrækkende for pigerne og drengene. Og det forstærkes af gældende marketingspraksis med at reklamere direkte til børn, meget reklamering sker online og gennem tv-programmer,« siger Becky Francis og refererer til de mange tv-serier, der er produceret over legetøjsfigurer som f.eks. Barbie, Bratz, Pokemon og Bakugan.

Kønsneutralt legetøj - en saga blot

Salgspotentialet i at kønsopdele legetøj er også slået igennem hos tidligere kønsneutrale produkter som Lego. I 90-erne begyndte de for alvor at introducere mærker rettet mod henholdsvis piger og drenge, og de indgik licensaftaler med filmselskaber omkring typiske drengeuniverser. Dette skift har Becky Francis også bemærket:

»Lego er et godt eksempel på det skift, der er sket - og ikke kun i forhold til kønsdifferentieret marketing, men også håbløsheden i at binde sig op med filmselskaberne. Der er Star Wars Lego, Batman Lego, så mange Legomærker er tilknyttet film, som er kønnede i sig selv. De adopterer disse forskellige universer, der i den grad får pigerne til at stå af. Jeg tror, der er ét mærke, der er specielt rettet mod piger, men resten er meget drengedomineret og igen, det ville du ikke have fundet for 10-20 år siden, helt sikkert ikke da jeg var barn. Da var Lego bare rene klodser.«

Legos kommunikationschef Charlotte Simonsen er da også meget bevidst om Legos fokusering på drenge. Kun ca. 20 procent af Legos brugergruppe er piger, og der er en klar tendens til, at jo ældre børnene er, jo mere falder pigerne fra. Charlotte Simonsens bud på denne tendens er følgende:

»Vi oplever, at der er et eller andet traditionelt med, at det Lego-klodserne kan, det tiltaler drengene. Vi oplever, at drenge rigtig godt kan lide selve byggeaktiviteten, og når vi tester det med piger, så oplever vi, at de gerne vil skynde sig at være færdige med byggeaktiviteten, for de vil gerne lege rollelege. Nu generaliserer jeg, for der er helt klart stor forskel. Vi har prøvet på forskellig vis at finde måder, der interesserer piger mere, men vi har ikke fundet de vises sten endnu.«

Lego erkender, at de har flest produkter, der henvender sig til drenge, og det er også et bevidst valg, der blev ekstra forstærket efter Legos nylige krise:

»Da vi var i krise for 5-6 år siden, valgte vi at fokusere vores forretning meget kraftigt på det, vi har forstand på, som jo er legoklodsen. På det tidspunkt udnævnte vi en primær målgruppe, som hedder drenge 5-9 år. Det er der, vi har vores hovedfokus, for vi har lettest ved at lave produkter, som appellerer til drenge på 5-9 år.«

Livsstil i stedet for legetøj

Derfor har Lego også koncentreret deres meget succesfulde licensprodukter som Star Wars omkring drengeuniverser. Men Charlotte Simonsen påpeger også et andet problem med pigerne, som gør det svært for Lego at nå dem:

»Vi ser jo generelt en tendens til, at børn bliver for store til at lege - synes de selv - i en tidlig alder, og det gør sig væsentligst gældende hos pigerne. Det er en tendens, der ikke gør det nemmere for os.«

Det er også nærliggende at konkludere, at den manglende intellektuelle udfordring i pigelegetøj er medvirkende til, at piger tidligere end drenge dropper overhovedet at lege med legetøj, hvilket Becky Francis bekræfter og fortsætter:

»Et andet element er, at børn i stigende grad - og specielt piger - bliver opmuntret til gennem marketing ikke at være børn overhovedet. Tidligere og tidligere bliver de opmuntret til, i stedet for at lege med legetøj, at blive livsstilsforbrugere og interessere sig for tøj eller være på nettet i forskellige chatrooms eller på Facebook. Særligt pigelegetøj som f.eks. Bratz-makeup og Bratz-accessories opmuntrer børn til at gå ind i en voksen livsstil, optage en eksotisk praksis, i stedet for faktisk at lege med legetøjet.«

Forandring ligger hos forældrene

Ifølge Legos og andre fabrikanters erfaringer er der gode penge i at kønsdifferentiere legetøj og marketing.

Becky Francis siger: »Selvfølgelig er legetøjsfabrikanter ikke interesserede i social retfærdighed, de er interesserede i at sælge så meget legetøj som muligt. Der findes nogle etiske legetøjsfabrikanter, der er interesserede i at lytte til forskning om feltet, men ellers må man koncentrere sig om forbrugeren. Vi må som forældre være meget mere bevidste om den indflydelse legetøj kan have på børns læringsmæssige og sociale identiteter.«

Men at det kan være svært som forældre at kæmpe mod reklamens magt, erkender Becky Francis:

»Hele denne modreaktion mod feminisme og politisk korrekthed har også betydet, at folk ser feminisme som begrænsende og glædesløs. -Hvis det er, hvad børn ønsker og vælger, hvorfor så ikke give det til dem?- Andre forældre finder det dog deprimerende. Da min undersøgelse blev omtalt i medierne i England, var der en stærk feedback fra forældre, der bekræftede tendensen, men sagde -hvad kan vi gøre, det er det legetøj vores børns venner har, og derfor det vores børn vil have-. Så det er svært at udfordre, hvad der synes at være en overvældende praksis. Men jeg tror, at jo mere forældre er opmærksomme på det her, og jo mere de taler sammen om det, jo større reelt valg er de i stand til at udøve.«

paradoks information.dk

Artiklen er en redigeret udgave af en artikel bragt i webmagasinet Forum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Ole

du må lige undskylde mig men jeg er altså ikke 80 år endnu.

Og under mine år som studerende anvendte man faktisk disse definitioner for kriterier for at være et dyr og et menneske.

Og al respekt for at sidde og studere dyr adfærd,
men jeg er nu engang et levende menneske og forholder mig til det.

Uanset hvad dine biologer så siger. Måske de skulle gå sig en tur ud i den virkelige verden og møde nogle artsfæller over en kop kaffe elllr andet fornøjeligt.

Inger

Ja min gamle rottweilerhan var så klog at han vidste hvad jeg tænkte inden jeg tænkte det.
ama èr.

Ole Falstoft

Mona: Du er måske ikke 80 år men det instinktbegreb du anvender er det!
F.eks skriver du:
'Dyr handler udelukkende pr. instinkt og betingede reflekser jvt. Konrad lorrentz'
Det vil du ikke kunne finde adfærdsbiologer der vil forsvarer idag - og for øvrigt mente Konrad Lorenz det heller ikke -men det er historie.
Som jeg skrev er der andre arter end os som er i besiddelse af en form for bevidsthed f,eks. menneskeaber og delfiner (det har bla.a. vist sig af delfiner giver hinnanden navne lige som os. Det kræver lidt mere end 'instinkter og reflekser')
At menneskets eneste instinkt er overlevelsesinstinktet - er(ja undskyld mig) noget vrøvl
Men nu skal det ikke udvikle sig til en videnskabstreorietisk diskussion.
Du falder for fristelsen at gøre nar af noget du
ikke forstår eller ikke gider at forstå - mens du konsekvent tillægge mig synspunkter jeg ikke har
så lad os holde med diskussionen her den fører vist ikke til noget

Mona Blenstrup

Kære Ole

Jeg gør aldeles ikke nar af andre alvorligt mente opfattelser.

MÅske du kunne fortælle mig hvilke instiknkter mennesket har tilbage udover overlevelsesinstinktet?

Ole Falstoft

Kære Mona:
Så bevæger os alligevel ind i en videnskabteoretisk diskussion. Men jeg skal gøre det kort:
Instinkter af typen som det nævnte 'overlevelsesinstinkt' (man kunne også nævne 'forplantningsinstinkt', 'moderinstinkt' etc.) benyttes ikke længere i adfærdsbiologisk forskning eller i givet fald kun som samlebetegnelser for noget meget mere komplekst.
Hos pattedyr f.eks. er adfærd næsten altid sammensat af medfødte og tillærte elementer.
F.eks. ved man at moderfølelser og moder bindning mellem mor og det nyfødte barm er et resultat af medfødte (hormonale og neurale mekanismer) og det konkrete sammenspil mellem mor og barn
Det er velkendt at når en mor først har lagt sit barn til brystet og ammet det skabes der en stærk følelsesmæssig bindning til barnet hvor bl.a. hormonet oxytocin medvirker - man kan sige at moderen er adfærdsmæssig præprogrammeret til at føle sig knyttet til sit barn og denne bindning udløses af amningen (den kan selvfølgelig også udløses på anden måde)
At kalde det et 'moderinstinkt' er en grov forenkling af hvad der foregår. Men medfødte adfærdsdispositioner medvirker. De samme forhold er gældende i vores sexuelle adfærd. Det er i det hele tager svært af finde en adfærd som ikke på en eller anden måde
har medfødte sider i sig. Det interessante er at afdække hvilken rolle de medfødte og de tillærte elementer spiller i hvert enkelt tilfælde. Det kan der ikke siges noget generelt om

Mona Blenstrup

Ole

Moderinstinktet og forplantningsinstinktet er ikke mere reelle instinkter, idet de kan undertrykkes.

Alene det at udskyde sine børnefødsler til efter uddannelse eller måske aldrig vælge at få børn gør, at dette instinkt råder vi mennesker reelt ikke over længere. Vi planlægger tingene istedet for at følge et instinkt.

Moderinstinktet er heller ikke et reelt instinkt længere. Ligesom beskyttelsesinstinktet for mandens side ej heller er tilstede.

I dag skal man på kursus for at lære at føde, give amme, pusle og iagtage barnets trvivlsel.

Intet kommer af sig selv længere.

Dermed ikke et instinkt men en tillært færdighed.

Inger Sundsvald

Alle de dyre teorier om moderinstinkt m.v. er stærkt overvurderede i vores samfund. Selv når en kvinde bliver ”skruk”, som visse ynder at udtrykke det, så er det det omgivende samfund som spiller ind, i lighed med anskaffelse af andre forbrugsgoder som f.eks. biler og samtalekøkkener. Altså ”naboen” igen.

Jeg skal ikke afvise at mænd i dagens Danmark har flere af instinkterne i behold, og i højere grad ligger under for drifterne, ikke til at forplante sig og få børn, men for at få sex. Her kan kvinder også være med, men de er nok lidt mere kvalitetsbevidste i det lange løb. Hvor hører instinkterne hjemme i den forbindelse?

Selv Helmuth Nyborg anbefaler at kvinder finder en partner med lavere testosteronniveau og mindre gorillaagtig adfærd, hvis de også vil have en som de kan snakke med og som interesserer sig for børnene. Det skulle også give mere intelligente børn. Men hvis man er ude på en éngangaffære, så kan sådan en mand muligvis bruges.

Menneskets bevidsthed udvides, til gavn for fornuftige valg. Dyrs bevidsthed er muligvis som den altid har været.

Ole Falstoft

Mona og Inger
Det er dog utroligt! Læser I overhovedet hvad jeg skriver? Jeg argumenterede jo netop for at begrebet 'moderinstinkt' (og andre 'instinkter') ikke er meningsfulde, men at det er meget mere komplekst.
Hallo derude! Er der overhovedet nogen der forsøger at forstå hvad man skriver?
Nå men det er fredag aften og livet er for kort til denne snak Hej

Inger Sundsvald

Ole Falstoft

Jo, jeg både læser og forstår hvad du skriver, og det er ikke helt ude i skoven, det meste af det. Der blev på et tidspunkt byttet lidt rundt på begreberne, og jeg valgte at køre ud ad min egen tangent, ligesom du også kan finde på ind imellem, helt uden hensyn til hvad f.eks. jeg skriver ;-)

Mona Blenstrup

Hamen søde Ole dog

Du fforbigår jo helt at svare på min forespørgsel om de instinkter, som du mener at vi mennekser er i besiddelse af i vore dag.

Du håner mig for at påstå, at det kun er overlevelsesinstinktet, vi som mennesker har til bage.

Desværre er du helt galt afmarcheret, når du påstår, at det er en kendsgerning at en mor der ammer knytter sig stærkt til sit barn. Og vice versa.
Det er slet ikke noget naturlov endsige et instinkt.
Men du kender måske slet ingen mødre der ammar eller har ammet?

Hvilke instinkter mener du søde Ole, at vi mennesker har udover overlevelsesinstinktet?

Læser du overhovedet hvad jeg skriver.

ellers spilder jeg da også min tid på at voerbevise en så fremragende han om noget med mødre og børn som han har så helt galt fat i.

også god fredag aften til dig.

Nille Torsen

Jeg synes at artiklen mangler det perspektiv at pigerne rent faktisk klarer sig fint i uddannelsessystemet. Dette gælder også i voksende grad i de naturvidenskabelige uddannelser, selvom de ikke altid vælger speciale på en samfundsmæssigt hensigtsmæssig måde. Der er en tone af "forurettethed" i artiklen som ikke synes at stemme overens med virkeligheden.

Mænd og kvinder er biologisk set mere ens vi måske bryder os om at erkende. Mænd bliver f.eks hormonalt set "gravide" sammen med deres partner og det kan resultere i en fødselsdepression ligesom for en kvinde. Men vi er programmeret til at undgå konkurrence med det andet køn, måske fordi det evolutionært set er et spild af ressourcer. Et rumvæsen som iagttog os udefra ville umiddelbart kunne se forskellen mellem os og alle andre primater, ikke at vi er mere intelligente, men at piger og drenge før den kønsmodne alder har en udpræget tendens til at lege adskilt. Sandsynligvis er det denne effekt som indhenter os nu og bevirker at drenge fravælger det boglige uddannelsessystem i takt med at pigerne tilvælger det.

Det eneste problem jeg kan se, men det er til gengæld alvorligt, er at vores velfærdssamfund i øjeblikket er indrettet sådan at mændene betaler 2/3 af skatterne. Hvis drengene ikke kan leve op til dette niveau, så forsvinder det økonomiske grundlag for pigernes jobs som i overvejende grad er i den offentlige sektor.

Sider