Klumme
Læsetid: 6 min.

Dyreparker i Øst og Vest

Før murens fald havde Berlin to zoologiske haver. En på hver side af muren. I dag er der stadig to. Information besøgte dem begge, og oplevede to haver, der på hver deres måde gør, hvad de er bedst til
Kultur
5. juni 2009

Der er meget nyt i Berlin. Moderne arkitektur, teater og kunst. På de sidste nye barer i Kreuzberg eller Friedrichshain, kan man sidde og glæde sig over, at en lignende måske dukker op året efter i København.

Men midt i vores storbyferie udså vi os alligevel et af de mest traditionelle turistmål: zoologisk have. I Berlin er der endda to flotte og meget forskellige dyreparker at vælge i mellem. En i det gamle Vest, og en i det gamle Øst. Før i tiden lå de på hver side af Muren. Nu samarbejder de, og har skabt sig hver deres profil.

En søndag med høj sol tager vi med vores lokale værter til Zoo Berlin, der ligger centralt i byen. Her vrimler med besøgende, og vi kan hurtigt se hvorfor. Selv med de mange mennesker virker haven både smuk og hyggelig. Den er anlagt med bakker, søer og et kringlet stisystem, og flere af bygningerne er i sig selv små arkitektoniske perler.

Zoo Berlin har hele det klassiske repertoire: Løver og tigre. Elefanter, næsehorn og giraffer. Og en børnezoo med geder, ænder og gæs.

Der er naturligvis også isbjørnen Knut. Den lille, hvide isbjørneunge, der efter fødslen blev afvist af sin mor og i stedet blev opfostret af en dyrepasser. Nu har Knut vokset sig en del større og har fået en snavset, gullig farve. Den er ikke længere en lille unge, men er heller ikke blevet rigtig stor og imponerende endnu. Knut ligner i dag nærmere en lidt kluntet teenage-bjørn. Alligevel er den havens helt store celebrity. Der sælges stadig små isbørnebamser som souvenirs, og der er hele dagen en kødrand af folk foran indhegningen.

Der er generelt stort fokus på dyreungerne i Zoo. Ved de fleste bure er der små skilte, hvor det løbende bliver noteret, hvornår de seneste unger er født. Det er et stort hit blandt de mindste gæster i haven, at få læst op hvor gamle de små abeunger eller gedekid er.

Her er dyr overalt

Zoo Berlin åbnede sine porte for første gang i 1844. Det er Tysklands ældste zoologiske have, og en af de ældste i Europa.

Som med så meget andet i byen, gik det hårdt ud over Zoo Berlin under 2. Verdenskrig. De fleste bygninger blev ødelagt, og kun 91 ud af næsten 4.000 dyr overlevede.

Efter krigen måtte man bygge haven op igen og starte næsten forfra. Samtidig udvidede man arealet, så Zoo i dag strækker sig over 35 hektar. Det er omtrent tre gange så stort som Zoologisk Have i København.

De store akvarier blev naturligvis også ødelagt, da Berlin blev bombet under krigen. Nu er der bygget et nyt, stort hus med akvarier. Det ligger i forbindelse med Zoo, men er en selvstændig seværdighed og kræver en ekstra billet. Akvariehuset med de mørke gange, hvor man går rundt og kigger ind i de oplyste bassiner med små og store vanddyr, skulle efter sigende være en stor oplevelse. Men vi vælger at have det til gode til en regnvejrsdag.

Vi nyder gensynet med løverne, tigrene og de andre gamle kendinge. Men bliver samtidig overrasket flere gange af dyr, vi aldrig havde hørt om.

Det kommer også bag på os, at nogle af de dyr, som vi ikke havde tænkt nærmere over i forvejen, viser sig at være blandt de mest underholdende. Det sidste gælder blandt andet vildsvinene, der bliver en af dagens favoritter.

Der er ca. 14.000 dyr i Zoo Berlin, og når man går rundt i haven, virker det som om, alle pladser er optaget. Der er godt nok også nogle restauranter og et par rutsjebaner til børnene, men ellers er her dyr overalt. Det giver en meget intens oplevelse. Når man står og kigger på aberne, kan man høre løverne brøle. Når man står ved elefanten og vender sig om, ser man en stenbuk.

Og hver gang man går rundt om et hjørne, er der et nyt bur eller en ny indhegning, der venter.

Tierpark

Før vores besøg i Berlin havde vi kun hørt om denne ene zoologiske have i byen. Men i den lille folder, vi får udleveret ved indgangen står der noget om en anden og større have.

Vi bliver selvfølgelig nysgerrige, og det ender med, at vi næste dag tager U-Bahnen østpå til Tierpark Berlin. Denne gang skal vi noget længere ud af byen gennem et trist betonkvarter. Men det viser sig hurtigt at være den lille rejse værd.

Da Berlin blev delt efter 2. Verdenskrig endte Zoo Berlin i den vestlige del af byen. Så her i Østberlin gik man i gang med at bygge en ny zoologisk have, der åbnede i 1955. Hvis man synes at Zoo Berlin er stor, så er Tierpark gigantisk. Med sine 160 hektar er det Europas største zoologiske have.

Den store plads er udnyttet meget fornuftigt. I stedet for bare at fylde endnu flere dyr på, har man valgt at give dyrene mere plads.

Dyrene vandrer rundt i så store bure eller på så store græsarealer, at det næsten ligner naturlige omgivelser. Især de steder, hvor flere forskellige arter går rundt mellem hinanden, virker det meget overbevisende.

Efter at have set Knut dagen før, er det pudsigt nok isbjørnene, vi kommer til som det første. Men her i Tierpark er der ingen trængsel.

Vi står alene ved isbjørnene et par minutter, før den næste gruppe besøgende kommer forbi. Resten af dagen føles det flere gange som om, vi har parken helt for os selv.

Ligesom i Zoo Berlin går man her i Tierpark ikke forgæves, hvis man kigger efter elefanter, giraffer, løver og de andre kendte dyr, man forventer at kunne se i en zoologisk have. Men ellers har Zoo Berlin og Tierpark delt opgaverne i mellem sig. Zoo Berlin har de mindre indhegninger og de indendørs bure. Tierpark har til gengæld de store områder, hvor flokdyr som elge, lamaer og moskusokser kan bevæge sig.

Tæt på rovdyrene

Der er to huse i Tierpark, der er særligt imponerende. Det ene er tykhudshuset. Her bor næsehornene og elefanterne, og de kan gå frem og tilbage mellem huset og områderne udenfor.

Midt i tykhudshuset er der placeret et stort bassin med søelefanter. Det er ikke noget man ser så ofte.

Man kan kigge ind til dem gennem en glasvæg og se, hvordan de svømmer rundt og spiser hele salathoveder, der flyder i vandet som grønne badebolde.

Det andet hus, der kan anbefales, er huset med de store kattedyr. Burene med løver, tigre, jaguarer, leoparder og geparder er placeret på række, så man kan sammenligne de beslægtede rovdyr, der ellers lever langt fra hinanden ude i naturen.

Her får vi også dagens mest skræmmende oplevelse. Her er nemlig ikke noget med plexiglas eller store sikkerhedsafstande. Hvis man tør, kan man gå næsten helt hen til burene og stå med hovedet en meter fra jaguaren eller leoparden.

Man kan roligt sætte det meste af dagen af, når man skal besøge Tierpark og så ellers huske at tage de gode sko på. Det er mange kilometer, der skal vandres, hvis man vil se det hele. Men så får man også en tur ud i det grønne med i købet. Flere steder kan man slet ikke se nogen dyr. Så fører stien i stedet ind i et stykke skov, hvor man må gå lidt rundt, inden man pludselig kommer til præriehundene eller brilleaberne.

Vi får vores store overraskelse sidst på dagen, da vi egentlig tror, vi har været hele Tierpark igennem. I parkens fjerneste hjørne får vi øje på et område med en lille flok aber. Det ligner ruinerne efter et gammelt tempel. Aberne klatrer rundt på de sidste par søjler, der endnu ikke er væltede, og leger mellem murbrokkerne. Bagefter kan vi jo godt sige os selv, at det er kunstige ruiner, og at der næppe har stået et tempel her. Men et øjeblik - måske fordi der ikke er andre mennesker i nærheden - føles det som om, vi har fundet et hemmeligt sted i junglen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her