Læsetid: 4 min.

Glyptotekets forhandlinger med Italien om kunstskatte gået i stå

Ny Carlsberg Glyptotek vil have kompensation, hvis de skal aflevere de museumsgenstande tilbage, som Italien gør krav på. Italienerne har tilbudt at låne det danske museum en udstilling i fire år. Helt uacceptabelt, siger Glyptoteket
Ny Carlsberg Glyptotek vil have kompensation, hvis de skal aflevere de museumsgenstande tilbage, som Italien gør krav på. Italienerne har tilbudt at låne det danske museum en udstilling i fire år. Helt uacceptabelt, siger Glyptoteket
3. juni 2009

I 1971 købte Ny Carlsberg Glyptotek over 100 antikke genstande af den amerikanske kunsthandler Robert Hecht - heriblandt indholdet af en 2.500 år gammel etruskisk fyrstegrav, som i dag er udstillet på museet. Senere viste det sig, at genstandene var blevet røvet fra graven nord for Rom, og det fik de italienske myndigheder til at forlange genstandene tilbageleveret. I slutningen af april mødtes repræsentanter fra Ny Carlsberg Glyptotek og de italienske myndigheder så for første gang ansigt til ansigt for at forhandle om de stjålne genstande. Men på trods af 11 lange forhandlingstimer i København fandt parterne ikke frem til en løsning - og siden april er forhandlingerne gået i stå.

"Vi er et godt stykke fra hinanden - for at sige det mildt," siger direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, som har været besidder ved forhandlingerne.

Sådan som han ser sagen, vil italienerne have gennemtvunget en aftale, som går ud på, at de skal have den etruskiske grav og andre genstande tilbage uden at præcisere, hvad modydelsen skal være.

"Det skal Glyptoteket ikke gå med til. For italienernes krav bygger på en præmis om, at Glyptoteket har handlet ulovligt. Men det er ikke tilfældet - og hverken ud fra et internationalt, EU- eller dansk retsligt forhold har Italien krav på at få tingene tilbage," siger Erland Kolding Nielsen.

Han henviser til, at Danmark ikke var medlem af EU, da museumsgenstandene blev indkøbt i 1971.

"Havde Danmark været med i EU i 1971, eller havde der eksisteret en form for dansk lovgivning på området, havde der ikke været nogen diskussion. Men de europæiske retsprincipper gælder ikke med tilbagevirkende kraft," påpeger han.

Derfor mener Erland Kolding Nielsen heller ikke, at det har gang på jorden, når italienerne kræver at få alle genstandene leveret tilbage uden at skulle give noget igen.

Strider mod italiensk lov

Det ærgrer direktøren for Det Kongelige Bibliotek, at parterne ikke fandt frem til en løsning i april. I form af sin rolle som bisidder ved forhandlingerne har han foreslået to løsninger for italienerne: Det ene forslag går ud på, at parterne indgår en frivillig aftale med udgangspunkt i EU-lovgivningens principper fra 1993. Ifølge EU-reglerne er det den stat (her Italien), der kræver ulovligt udførte genstande tilbageleveret fra et andet EU-land, der selv betaler de omkostninger, der er forbundet med tilbageleveringen. Erland Kolding Nielsen forklarer, at de omkostninger, som modtagerlandet selv skal dække, også inkluderer det beløb, som Glyptoteket oprindeligt betalte Robert Hecht - omregnet til nutidig værdi.

"Det ville være en fair løsning. Men italienerne afviste forslaget med et argument om, at det strider imod italiensk lov, og det fatter jeg ikke," siger han.

Erland Kolding Nielsens andet løsningsforslag går ud på, at parterne skal forhandle sig frem til en frivillig aftale, som består i, at Ny Carlsberg Glyptotek frivilligt afleverer graven tilbage, men så til gengæld får en anden grav i statsgave af Italien.

"Også dette forslag har italienerne afvist. De siger igen, at det strider mod italiensk lovgivning. Men som jeg ser det, er det bare et postulat og en lodret afvisning, som fritager dem fra yderligere argumentation," siger Erland Kolding Nielsen og peger på, at italienerne har over 600 grave, som ligger gemt væk i magasinerne på deres museer.

"Hvis Glyptoteket fik lov til at udstille en eller flere af dem, ville museet jo være med til at promovere og formidle den italienske kulturarv, hvilket da kun kan være i Italiens interesse," siger direktøren.

For at imødegå kravene fra det danske museum har de italienske myndigheder tilbudt, at de vil udlåne tilsvarende genstande til Glyptoteket i fire år.

Ingen løsning i sigte

"Set fra Glyptotekets side er det fuldstændig uacceptabelt. En større fast udstilling har en levetid på mindst 10 år, og fire års udlån er alt for lidt i forhold til de investeringsomkostninger, der er forbundet med en udstilling," siger Erland Kolding Nielsen. Han vurderer, at der er langt igen, hvis parterne skal blive enige.

"Italienerne syntes ikke på noget tidspunkt åbne for løsningsforslagene, og de imødekommer ikke Glyptotekets rimelige modkrav i deres udspil. Derfor har det nok lange udsigter, hvis vi skal kunne blive enige," siger han.

Mario Torsello, som leder forhandlingerne med Glyptoteket på vegne af det italienske kulturministerium, har tidligere sagt til Information, at han betragter det italienske tilbud som meget fordelagtigt for det danske museum. Han ønsker ikke at kommentere de danske tilbud - med henvisning til, at begge parter er i gang med at formulere et svar på baggrund af forhandlingerne i april.

Glyptotekets svar til de italienske myndigheder vil formentlig være færdigt inden for de næste par måneder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Når nordeuropæere forhandler, så ved parterne næsten på forhånd cirka hvor en løsning skal ligge - og så forhandler man i det "felt".

I sydeuropa kræver men som forhandler altid "det hele" - og holder fast så længe modparten virker "lidt blød" eller der er håb om indrømmelser uden modydelser.

Det hele ser ud som sædvanlig italiensk forhandlingsstil - det skal man bare vænne sig til..

Peter Jensen

Man kan kun håbe på, at forhandlingerne ender med at blive aflyst. Hvis der bliver indgået en aftale, vil det givetvis ende med at betyde et tab for Glyptoteket og Danmark. Især hvis det medfører, at Glyptoteket modtager et pengebeløb for genstandene, og ikke andre genstande. Verden over holder museer med langt større samlinger stand overfor denne slags krav. Der er ingen grund til at Danmark skal gå foran, med at tømme vore museer.