Læsetid: 5 min.

Glyptotekets kunstskatte skaber kulturkamp

Det italienske kulturministerium kræver over 100 kunstgenstande tilbage fra Glyptoteket, men museet vil ikke afgive så meget uden at få noget igen. Italienerne bliver bakket op af flere uafhængige kunsteksperter, mens adskillige museumsfolk sympatiserer med Glyptoteket
I sagen om Glyptotekets italienske kunstskatte spiller det juridisk set en vigtig rolle,  at det var i årene 1970-71, at genstandene blev indkøbt.  For dengang var Danmark hverken forpligtet af EU-  eller UNESCO-regler.

I sagen om Glyptotekets italienske kunstskatte spiller det juridisk set en vigtig rolle, at det var i årene 1970-71, at genstandene blev indkøbt. For dengang var Danmark hverken forpligtet af EU- eller UNESCO-regler.

Ole Christiansen

17. juni 2009

I 1996 købte det danske museum Davids Samling fire træpaneler af en kunsthandler i London. Direktør Kjeld von Folsach vurderede dengang, at panelerne oprindeligt måtte komme fra enten Tyrkiet eller fra området omkring det nordlige Syrien, Irak og Iran. Men på trods af hjælp fra udenlandske kolleger lykkedes det ikke museets ansatte at fastlægge præcis, hvor panelerne stammede fra. Så en dag - tre år senere - dukkede panelerne op på en tyrkisk liste over stjålne kunstgenstande. Træpanelerne, som det danske museum havde købt, viste sig at være stjålet fra en tyrkisk moske, og derfor måtte de straks leveres tilbage. Det var direktør Kjeld von Folsach slet ikke i tvivl om.

Men at Davids Samling leverede fire paneler tilbage i 1999, er ifølge museumsdirektøren ikke ensbetydende med, at alle kunstgenstande med en usikker oprindelse skal leveres tilbage.

Kjeld von Foldsach er træt af, at debatten om Glyptotekets stjålne kunstskatte ofte kun giver plads til den samme, ensidige moralske holdning - nemlig at Glyptoteket bare skal se at få leveret genstandene tilbage til Italien hurtigst muligt.

»Fordi man erkender, at man ikke ville have købt etrusker-graven i dag, er det ikke ensbetydende med, at den skal leveres tilbage. Det er dilemmaet for museerne i dag. Hvis verden ikke skal gå helt af lave, er man nødt til at holde fast i de temmelig arbitrære datoer for de forskellige konventioner, og hvornår de er underskrevet af de enkelte lande, og sammenholde dette med, hvornår genstandene er blevet købt. Der er nødt til at være en grænse bagud, hvor museerne må sige stop,« siger museumsdirektøren.

Gør som amerikanerne

Det er den britiske journalist og arkæologiekspert Peter Watson ikke enig i. Han er forfatter til bogen The Medici Conspiracy , som for første gang fortalte historien om, hvordan stjålne italienske kunstskatte er endt på museer i USA og Europa - herunder på Glyptoteket. For ham er det ingen undskyldning, at det efterhånden snart er 40 år siden, at det danske museum fik udvidet sin samling af sjældne, etruskiske genstande.

»Der er ikke tvivl om, at genstandene er ulovligt gravet op i Italien og derefter smuglet til Danmark. Glyptoteket tænkte sig ikke om, da de købte nogle tvivlsomme genstande af en tvivlsom mand, og det må de betale prisen for i dag. De må anerkende, at verden omkring har ændret sig - ligesom de amerikanske museer har gjort. Amerikanerne valgte at gøre det eneste rigtige og levere tingene tilbage. Det burde Glyptoteket også gøre,« siger Peter Watson.

I sagen om Glyptotekets italienske skatte spiller det juridisk set en vigtig rolle, at det var i årene 1970-71, at genstandene blev indkøbt. For dengang var Danmark hverken forpligtet af EU- eller UNESCO-regler.

»Da UNESCO-konventionen blev formuleret i 1970, var hverken Davids Samling eller Glyptoteket til stede, og Danmark skrev den ikke under. Så hvorfor skulle 1970 være et magisk tal for danske museer « spørger Kjeld von Folsach.

Når 1970 ofte bliver betragtet som et skæringspunkt i museumsverdenen, hænger det sammen med, at 1970 var året, hvor UNESCO-konventionen mod ulovlig handel med kulturarv blev vedtaget.

»Ordentlige folk opfører sig etisk, og fra og med 1970, 1986 og 1993 har ingen institutionschef kunnet være i tvivl om, at det var etisk forkert at indkøbe genstande - bøger eller kunst - som ikke havde dokumentation for deres oprindelse. Også selv om det først blev decideret juridisk forkert fra det øjeblik, landene ratificerede konventionen,« har direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, tidligere forklaret til Information.

Del af dansk kulturarv

Kjeld von Folsach ønsker sig ikke tilbage til dengang, hvor kunsthandlen aldrig blev kontrolleret. Men han mener, at drejningen mod mere kontrol i visse tilfælde har taget overhånd.

»Der er en voldsom koncentration om, at alting skal tilbage til oprindelseslandet, og det synes jeg er en dårlig idé. Det drejer sig ikke kun om, at museerne vil mangle genstandene i deres omhyggeligt opbyggede samlinger. Mange af disse genstande er blevet en del af vores kultur- arv,« siger direktøren.

»Det er utrolig vigtigt, at danskere kan stifte bekendtskab med store dele af verdens kulturarv. Det er en væsentlig del af den vestlige kulturarv, at vi i århundreder har interesseret os levende for andre kulturer. Det er dine og mine forfædre, som har været med til at tyde hieroglyffernes og kileskriftens gåde, det er vores forfædre, som har indsamlet og udgravet de forskellige historiske kulturer. Havde der ikke været den interesse i Vesten, havde vores generelle viden været meget mindre i dag,« siger museumsdirektøren.

Danskernes kulturarv er ikke italienernes problem, lyder det fra Peter Watson. Han mener, det er skandaløst, at Glyptoteket forlanger at få noget til gengæld, hvis de skal aflevere genstandene tilbage.

»Det handler om, at handlen med ulovlige genstande skal stoppes - ligegyldigt om det er foregået i Danmark eller andre steder. Derfor handler det heller ikke om alle italienske kunstgenstande - men om de genstande, som ulovligt er blevet smuglet til andre lande. De skal returneres til det land, de er blevet stjålet fra,« lyder det fra den britiske journalist og historiker.

Ulovligt eller ikke ulovligt

Den holdning tager Kjeld von Folsach afstand fra.

»Hvis det er argumentet, hvorfor så ikke også rette op på de fejl, der blev begået i 1960-erne, 1940-erne og 1880-erne ,« spørger han.

»Det er meget nemt for en uafhængig journalist - eller en uafhængig kunsthisto- riker - at sige den slags ting. Man må bare ikke glemme, at alle museumsfolks fornemmeste pligt er at opbevare, publicere, beskytte og konservere de genstande, som de har i deres varetægt,« siger museumsdirektøren.

Derfor kan Kjeld von Folsach også godt forstå, at Glyptoteket ønsker en kompensation, hvis de skal levere genstandene tilbage.

»Glyptoteket har haft mange udgifter forbundet med disse genstande, og de har brugt meget energi på at restaurere og publicere tingene. De udfylder en plads i Glyptotekets samlinger og må med rimelighed erstattes med noget beslægtet, hvis museet skal kunne formidle sine samlinger på en meningsfyldt måde,« siger Kjeld von Folsach.

Ifølge museumsdirektøren skal Glyptoteket stå fast på deres krav til italienerne.

»Det er en uendelig lille procentdel af den udenlandske kulturarv, som amerikanerne har leveret tilbage, men nu bruges det til at påvirke danskerne. Når danskerne så har leveret tilbage, bruges det til at påvirke tyskerne og franskmændene, og sådan kan det blive ved,« siger museumsdirektøren.

»Sludder«, siger Peter Watson. Han afviser, at sagen med Glyptoteket vil danne præcedens for andre sager.

»Amerikanerne har allerede leveret tingene tilbage. Det er dem, der har sat den positive udvikling i gang. Når Glyptoteket giver udtryk for, at de er indstillet på at tilbagelevere genstandene, bøjer de sig for argumentet om, at handlen med kunstgenstandene foregik ulovligt«.

»Betyder det så, at alt, der ikke har dokumentation for sin oprindelse, så er ulovligt udført og smuglet ud ,« spørger Kjeld von Folsach.

»Hvis det er tilfældet, har alverdens museer meget store problemer,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Tja - så skulle Danmark have en del genstande tilbage fra Sverige, som huggede dem under krigene med Danmark - Danmark fik altid høvl. (Sverige er vist det land, som Danmark gennem historien har været mest i krig med:)

Iøvrigt, så synes jeg Italienerne skal pakke sammen og droppe den sag. Det gør de nok også, hvis man fra dansk side ret firkantet fortæller dem, at der ikke er noget at hente - så længe man fortsætter med at "snakke" så vil italienerne selvfølgelig bare klø på.

Hvis man anvendte den "italienske tilbageleveringsmodel" på italienske samlinger ( med rov fra bl a Mussolini-tiden) - så skulle Italien af med en del.

Robert,

nu er der jo bare en lang række bindende aftaler under gældende Dansk lov med Sverige (også kaldet fredstraktater) i hvilke der indgår at Danmark betaler for freden endnu, endnu og endnu en gang med bl. a. disse genstande. Sølvmøblerne og -løverne på Rosenborg Slot var/er ikke kun pynt og kunst, men også håndfast valuta, opsparet til betaling af netop sådanne tilfælde.

Til gengæld handler det sig ved de italienske goder om rov-, tyve- og hælergods som Italien har meddelt til de tilsvarende nationale og internationale myndigheder, hvor Danmark mest bare rykket med skulderen og sagt "Det ved vi ikke noget om."

Og det på trods af at Danmark har indgået, underskrevet, ratificeret og erklæret til gældende Dansk lov en række aftaler som forpligter Danmark til at tilbagelevere røvet kulturgods og straffe køberen af hælervare.